Screening for lungecancer med lavdosis CT – Danske og udenlandske resultater

Saghir Z, Dirksen A, Ashraf H, Bach KS, Brodersen J, Clementsen PF, Døssing M, Hansen H, Kofoed KF, Larsen KR, Mortensen J, Rasmussen JF, Thomsen LH, Wille MMW, Seersholm N, Guldhammer BS, Thorsen H, Toennesen P, Pedersen JH

Lungecancer er den hyppigste årsag til cancerdød. 63 % diagnosticeres i højt stadie uden mulighed for kurativ behandling. Med lavdosis-CT er det muligt at detektere lungecancer i lavt stadie. Randomiserede studier med CT-screening fremkom i 2000’erne – heriblandt et dansk studie. Lungecancer diagnosticeres hyppigere i lavt stadie ved screening end uden screening. Der er fundet signifikant reduktion i lungecancerdødelighed ved CT-screening i et stort amerikansk studie. Man afventer mortalitetsdata fra europæiske studier, før et robust estimat af screeningseffekt kan foretages.

Ugeskrift for Læger 2014;176:V05140283, 2-5

Screening for lungecancer med lavdosis CT – uafklarede spørgsmål

Saghir Z, Dirksen A, Ashraf H, Bach KS, Brodersen J, Clementsen PF, Døssing M, Hansen H, Kofoed KF, Larsen KR, Mortensen J, Rasmussen JF, Thomsen LH, Wille MMW, Seersholm N, Guldhammer BS, Thorsen H, Toennesen P, Pedersen JH

Der er fundet høj falsk positiv rate i et amerikansk studie (NLST) – lav i et dansk (DLCST). Der er lovende forskning i risikomodeller. Et estimat for overdiagnostik i NLST er på 18 % – der kræves længere followuptid i de europæiske studier. Der er ikke fundet øget forbrug af antidepressiva og anxiolytika ved deltagelse i et screeningsprogram (DLCST). Rygestopintervention og undervisning skal være obligatorisk i et evt. screeningsprogram. Der mangler data for omkostningseffektivitet. En anbefaling kræver en samlet vurdering af den tilgængelige evidens af gavnlige og skadelige effekter af CT-screening.

Ugeskrift for Læger 2014; 176:V06140341, 2-5

Kræft og håbsarbejde

Hansen HP & Tjørnhøj-Thomsen T

Flere undersøgelser viser, at en kræftdiagnose kan afstedkomme en eksistentiel chokbølge med angst, fremtidsbekymringer og revidering af livsplaner som følge. Håb er en vigtig komponent af livet med en kræftsygdom, men der mangler viden om, hvordan håb udspiller sig konkret i hverdagslivet med kræft, og hvordan håb påvirker og påvirkes af sociale relationer. En indsigt heri vil kunne bane vej for, at rehabilitering tilrettelægges, således at håb, livsplaner og livsorienteringer bliver en integreret del heraf. Artiklen bygger på etnografisk materiale fra forfatternes antropologiske studier blandt mennesker med kræft i Danmark. Cheryl Mattinglys begreb håbsarbejde og Barbara Adams begreber om tid benyttes til at sætte fokus på nogle overordnede tidsorienteringer eller temporaliteter. Vi viser, at et liv med kræft analytisk kan anskues som et ophold i en lobby, hvor fremtiden er usikker og forbundet med konkrete ny-orienteringer, handlinger og praksis.

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 20, 77-92 (2014)

Alarm symptoms of soft-tissue and bone sarcoma in patients referred to a specialist center

Dyrop HB, Vedsted P, Safwat A, Maretty-Nielsen K, Hansen BH, Jørgensen PH, Baad-Hansen T, Keller J

De danske kræftpakkeforløb for sarkomer definerer en række alarmsymptomer ved henvisning til et sarkomcenter. Det betyder, at kræftpatienter uden disse symptomer, ikke bliver tilbudt et kræftpakkeforløb. Dette studie ser nærmere på, hvilke af de alarmsymptomer, der er defineret som tegn på sarkomer, der var til stede hos de patienter, som var blevet henvist til Aarhus Sarkomcenter. I alt 179 (69 %) af patienterne blev henvist på grund af de definerede alarmsymptomer. To alarmsymptomer havde særligt høje positive prædiktive værdier: ”størrelse på over 5 cm” for tumorer i blødvævet og ”vedvarende stærke smerter” for tumorer i knoglerne. De øvrige 79 tilfælde blev fundet ved et tilfælde: 7 blev opdaget ved en scanning, 5 blev henvist på grund af mistanke om tilbagefald af sarkomer, 64 blev henvist på grund af vævsprøver (histologiske undersøgelser), mens 3 blev henvist af andre årsager. Resultaterne viser, at de definerede alarmsymptomer er markører for sarkomer. Alligevel blev sarkomerne ved en tredjedel af de undersøgte patienter opdaget ved et tilfælde. Fremtidige studier bør undersøge, hvilke symptomer der oftest præsenteres i almen praksis af denne patientgruppe, så relevansen af de fastlagte alarmsymptomer kan vurderes. Studiet bygger på data fra 1.126 patienter, som alle var blevet henvist fra andre hospitaler til Aarhus Sarkomcenter i perioden 2007-2010 på grund af mistanke om sarkomer.

Acta Orthop. 2014 Sep 1:1-6

Birth outcomes after prenatal exposure to antiepileptic drugs – a population-based study

Kilic D, Pedersen H, Kjaersgaard MI, Parner ET, Vestergaard M, Sørensen MJ, Olsen J, Bech BH, Christensen J, Pedersen LH

Dette registerstudie undersøger, om brugen af antiepileptiske midler under graviditeten påvirker fostrets vækst og størrelse i forhold til svangerskabsalderen. Resultaterne viser, at eksponering for antiepileptika synes at øge risikoen for præmatur fødsel hos nogle kvinder. Derudover synes antiepileptika også generelt at øge risikoen for lav fødselsvægt (under 2500 gram) og lille hovedomfang hos det nyfødte barn. Der er dog store forskelle på, hvordan fostret påvirkes af antiepileptika hos kvinder med og uden epilepsi. Knap 678.000 enkeltfødte, som kom til verden i perioden fra 1997 til 2008, indgik i undersøgelsen. Heraf havde knap 3.000 været udsat for antiepileptika under moderens graviditet.

Epilepsia. 2014 Sep 17. doi: 10.1111/epi.12758

Daytime use of general practice and use of the out-of-hours primary care service for patients with chronic disease: a cohort study

Flarup L, Moth G, Christensen MB, Vestergaard M, Olesen F, Vedsted P

Denne artikel undersøger sammenhængen mellem brug af almen praksis i dagtiden og behovet for at søge vagtlæge uden for normal åbningstid for fem veldefinerede patientgrupper med kronisk sygdom: iskæmisk hjertesygdom, lungesygdom (KOL/astma), psykiatrisk sygdom, diabetes og kræft. Denne sammenhæng er undersøgt for en periode på op til 30 dage før den første kontakt (indeks-kontakten) til lægevagten. Resultaterne viser, at cirka en tredjedel af de undersøgte patienter, som havde mindst én konsultation hos deres egen læge i dagtiden i løbet af studieperioden, også kontaktede lægevagten i samme periode på grund af en forværring af den kroniske sygdom. For patienter med diabetes eller kræft var det dog kun omkring en fjerdedel. Studiet indikerer, at de patienter, der har mest alvorlig kronisk sygdom, følges tættere i almen praksis end andre. Alligevel havde kun godt en fjerdedel af patienterne med diabetes en registreret årskontrol hos deres egen læge, mens det i de andre patientgrupper var endnu færre. Studiet antyder dog, at årskontrol kan have en vis beskyttende effekt mod forværring af kronisk sygdom − i det mindste for de fem undersøgte sygdomme. Knap 12.000 patienter indgik i undersøgelsen, der er baseret på data fra Region Midtjylland. 

BMC Fam Pract. 2014 Sep 20;15(1):156. doi: 10.1186/1471-2296-15-156

Diagnostisk praksis og lægesøgningsadfærd. Samtidens patientudfordring

Andersen RS, Bro F, Brinkmann S

Diagnostik er mere end blot opsporing og identifikation af sygdom. Diagnostisk praksis er også indlejret i sociale, økonomiske og videnspolitiske processer, der danner grundlag for, hvad vi i forskellige historiske og kulturelle perioder betragter som legitime sygdomskategorier og som legitime handlinger. Formålet med denne artikel er - fra et socialanalytisk perspektiv - at give et kort indblik i diagnostikkens historiske udvikling og dennes uløselige tilknytning til vores forståelse af lægesøgningsadfærd; hvornår er man ’en mulig patient’, og hvilke sygdomstegn skal udløse medicinsk vejledning og udredning? Dette diskuteres særligt i relation til det, vi har valgt at kalde samtidens patientudfordring; det forhold at medicinsk viden om biologiske mekanismer samt en øget patologisering af forskellige livsforhold kontinuerligt udvider det spektrum af både kropslige og følelsesmæssige forandringer og oplevelser, der betragtes som mulige tegn på sygdom. Med patientudfordring ønsker forfatterne at henvise til de udfordringer, som denne diagnostiske praksis resulterer i, både på et individuelt niveau i forhold til at beslutte, hvornår man skal (eller legitimt kan) søge en læges rådgivning, men også for, hvordan vi regulerer brugen af sundhedsydelser.

Bibliotek for Laeger, 206. årgang, september 2014, side 242-259

Increased diagnostic activity in general practice during the year preceding colorectal cancer diagnosis

Hansen PL

Hvert år diagnosticeres ca. 4400 danskere med tarmkræft. Efter fem år er kun lidt over halvdelen i live, hvilket er betydeligt færre end i andre nordiske lande. Tidlig diagnose er en vigtig faktor for at mindske tumorudbredelsen og øge overlevelsen. Dette studie undersøger aktiviteten i almen praksis i året op til en diagnose for tarmkræft blandt 19.209 danske tarmkræftpatienter, som blev diagnosticeret i perioden 2004-2010, sammenlignet med 192.090 raske kontrolpersoner. Studiet viser, at patienter, der fik konstateret tarmkræft, henvendte sig mere til egen praktiserende læge fra 9-10 mdr. før og frem til diagnosen end de raske kontrolpersoner. Desuden fik tarmkræftpatienterne foretaget flere hæmoglobinmålinger helt op til 17 mdr. før diagnosen. Den praktiserende læge udskrev også flere hæmoridemidler til patienterne op til 18 mdr. før diagnosen. Overordnet set viser resultaterne, at der er en øget diagnostisk aktivitet i almen praksis helt op til 1,5 år før en tarmkræftdiagnose. Det antyder, at der er mulighed for at stille diagnosen på et tidligere tidspunkt.

Forskningsårrapport, Health, Aarhus Universitet, oktober 2014

Several factors influenced general practitioner participation in the implementation of a disease management programme

Ribe AR, Fenger-Grøn M, Vedsted P, Bro F, Kærsvang L, Vestergaard M

Forløbsprogrammer for kronisk sygdom i almen praksis kræver en høj deltagelse for at opnå den forventede effekt. Alligevel ved vi meget lidt om, hvilke læger der vælger at deltage i regionale tilbud om implementering af specifikke forløbsprogrammer. Denne artikel ser nærmere på, hvilke praktiserende læger der valgte at deltage i en regional udrulning af tre forløbsprogrammer for kroniske sygdomme i almen praksis, og hvilke forhold hos praksis og praksispopulation der hang sammen med deltagelse. Resultaterne viser, at mere end 2 ud af 3 praktiserende læger valgte at deltage i implementeringen af forløbs­programmerne. Deltagelsen var dog lavere for praktiserende læger, som var mindre aktive inden for kronikeromsorg, var tilknyttet en praksis med en lavere bruttoindtjening og havde en praksispopulation med en høj grad af socioøkonomisk belastning. Derudover var yngre læger generelt mere villige til at deltage end de ældre. Studiet bygger på data fra Kronikerkompasset, et kvalitetsudviklingsprojekt i Region Midtjylland, hvor det primære fokus var implementeringen af forløbsprogrammer i almen praksis for diabetes, kronisk obstruktiv lidelse (KOL) og akut koronart syndrom (AKS). Resultaterne fra undersøgelsen vil danne grundlag for fremtidige regionale eller nationale interventioner i almen praksis. 

Dan Med J. 2014 Sep;61(9):A4901

Use of antiepileptic drugs during pregnancy and risk of spontaneous abortion and stillbirth: population based cohort study

Bech BH, Kjaersgaard MI, Pedersen HS, Howards PP, Sørensen MJ, Olsen J, Parner ET, Pedersen LH, Vestergaard M, Christensen J

Dette studie undersøger, om brugen af antiepileptika under graviditeten kan øge risikoen for spontan abort eller dødfødsel. Resultaterne viser, at 16 ud af 100 gravide kvinder, som brugte antiepileptika, mistede fostret ved en spontan abort, mens det kun var 13 ud af 100 gravide kvinder, som ikke brugte antileptika. Der var dog forskel på, om de kvinder, der valgte at bruge antiepileptika under graviditeten, var diagnosticeret med epilepsi eller ej.  I analyser alene af kvinder med epilepsi var der ingen forskel i risikoen for spontan abort, når kvinder, der indtog medicin i graviditeten, blev sammenlignet med kvinder, der ikke indtog medicin. Hos kvinder uden epilepsi havde de, der indtog medicin, en 30 % øget risiko for spontan abort sammenlignet med dem, der ikke indtog medicin. Forskellen kan måske forklares ved manglende kontrol for andre risikofaktorer (confounding). Analyserne tager højde for alder, samlivsforhold, indkomst, uddannelsesniveau, tidligere mental sygdom og tidligere stofmisbrug. Samlet indikerer undersøgelsen, at der generelt ikke er en øget risiko for at få en spontan abort ved brug af antiepileptika − i det mindste ikke for kvinder med epilepsi. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem gravides brug af antiepileptika og dødfødsel. Studiet er gennemført som et populationsbaseret kohorte-studie og bygger på danske registerdata for perioden 1997-2008. Mere end 983.000 graviditeter indgår i studiet, og der var brugt antiepileptika i 4700 (svarende til 0,5 %) af de undersøgte graviditeter.

BMJ. 2014 Aug 21;349:g5159. doi: 10.1136/bmj.g5159

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk