Comparing the effect of non-medical mechanical restraint preventive factors between psychiatric units in Denmark and Norway

Bak J, Zoffmann V, Sestoft DM, Almvik R, Siersma V, Brandt-Christensen M.

Tvangsfiksering af psykiatriske patienter er et voldsomt indgreb i den enkelte patients autonomi og kan medføre både fysiske og psykiske skader, men det kan være nødvendigt, om end det skal undgås så meget som muligt. I Danmark bliver tvangsfiksering anvendt dobbelt så meget som i Norge. Denne forskel kan delvis forklares af forskellig udbredelse af bestemte organisatoriske og logistiske tiltag i de to lande. Det er især identifikation af patientens krisetriggere, en større mængde af personale per patient, mere personaleuddannelse, et bedre arbejdsmiljø og mindre anvendelse af afløsningspersonale. Især de danske psykiatriske afdelinger skal overveje at indføre disse tiltag.

Nordic Journal of Psychiatry 2015; 68: 1-11

Follicular lymphoma of the ocular adnexal region: A nation-based study

Rasmussen PK, Ralfkiaer E, Prause JU, Sjö LD, Specht L, Rossing HH, Siersma V, Heegaard S.

Dette studie ser på alle (24) tilfælde af okulær adneksal follikulært lymfom i Danmark siden 1980. Denne sjældne kræftsygdom forekommer forholdsmæssigt oftere i ældre, kvindelige patienter, og tårekirtlen er ofte involveret. Radioterapi er førstevalgsbehandlingen for lokaliseret sygdom, som så giver patienten en god prognose.

Acta Ophtalmologia 2015; 93(2): 184-191

The Danish contribution to the European DEMOCOPHES project: a description of cadmium, cotinine and mercury levels in Danish mother- child pairs and the perspectives of supplementary sampling and measurements

Mørck TA, Nielsen F, Nielsen JKS, Jensen JF, Hansen PW, Hansen AK, Christoffersen LN, Siersma V, Larsen IH, Hohlmann LK, Skaanild MT, Frederiksen H, Biot P, Casteleyn L, Kolossa-Gehring M, Schwedler G, Castaño A, Angerer J, Koch H, Esteban M, Schoeters G, Den Hond E, Exley K, Sepai O, Bloemen L, Joas R, Joas A, Fiddicke U, Lopez A, Cañas A, Aerts D, Knudsen LE.

Human biomonitoring er et vigtigt redskab til måling af populationsniveauer af kroppens eksponering til kemikalier fra miljøet. DEMOCOPHES er et pilotprojekt til etablering af en harmoniseret Europæisk human biomonitoring program. En basismængde målinger er gjort i 17 Europæiske lande i skolebørn og deres mødre. Disse målinger fokuserede på tungmetaller, og i de danske data blev der fundet de sædvanlige associationer mellem kviksølv og indtag af fisk, cotein og rygning, og cadmium og kropsvægt. I Danmark blev prøver af blod, urin og hår endvidere analyseret for et tilvalg af persistente og ikke-persistente miljøkemikalier, som giver information om befolkningens eksponering til disse stoffer og muligheder for at bestemme eksponeringskilder.

Environmental Research 2014

PFAS concentrations in plasma samples from Danish school children and their mothers

Mørck TA, Nielsen F, Nielsen JKS, Siersma V, Grandjean Ph, Knudsen LE.

Perfluoroalkylstoffer (PFAS) ophober sig i miljøet, og menneskelig eksponering til disse potential farlige kemikalier er en voksende bekymring. 116 skolebørn og 143 mødre gav blod som supplement til et stort, europæisk human biomonitoring projekt DEMOCOPHES. Deres blod er analyseret for koncentrationer af seks PFASer: PFOA, PFHxS, PFNA, PFDA, br-PFOS og n-PFOS. Korrelerende koncentrationer mellem børn og deres mødre indikerer en familierelaterede eksponering. Niveauer af PFOA, PFNA, PFDA, br-PFOS og total-PFOS var højere i børn end i deres mødre, måske fordi børn er mere eksponerede til støv og jord, og fordi børn har mindre størrelse. Højere niveauer af PFASer er set for mødre der var forholdsvis gamle, og mødre med flere børn. Niveauerne er sammenlignelige med niveauer målt i andre Vesteuropæiske lande. 

Chemosphere 2014

The effectiveness of computer reminders versus postal reminders for improving quality assessment for point-of-care testing in primary care: A randomized controlled trial

Siersma V, Kousgaard MB, Reventlow S, Ertmann R, Felding P, Waldorff FB.

I et randomiseret studie blandt alle 213 praksisser, der bruger Region Hovedstadens Elektive Laboratorium og laver INR analyser selv på et apparat i praksis, fandt vi ud af, at huskebeskeder på computeren er lige så effektive som huskebeskeder sendt som brev til at øge tilslutning til kvalitetssikringsprogrammet til INR skrivebordsapparat. At sende huskebeskeder af enhver af de to typer, hvis en splittest mangler, øger tilslutningen, men i samme grad.

Journal of Evaluation in Clinical Practice 2015; 21: 13-20

Juggling efficiency. An ethnographic study exploring healthcare seeking practices and institutional logics in Danish primary care settings

Andersen RS, Vedsted P

Denne artikel handler om forholdet mellem almen praksis og lægesøgning. Artiklen tager udgangspunkt i et feltarbejde i almen praksis og i den samfundsfaglige litteratur (Audit Culture and Institutional Logics), der diskuterer hvorledes overordnede socio-politiske rationaler eller logikker manifesterer sig i organisationer som fx almen praksis. Forfatterne argumenterer for, at organiseringen af almen praksis blandt andet er domineret af en ’efficiency logik’, hvilket manifesterer sig ved et fokus på at sikre optimalt forbrug af klinikkernes vigtigste ressourcer: tid og personalekompetencer. Det betyder, at patienter og sundhedsprofessionelle oplever, at de i nogle situationer er nødt til yde denne effektivitet modstand (juggle efficiency), når de skal håndtere upræcise eller komplekse problemstillinger. Det har betydning for den information, som sundhedsprofessionelle og patienter deler i klinikken (der er ikke altid tid nok og patienternes bekymringer filtreres idet de visiteres adgang til klinikken), men det kan også være uhensigtsmæssigt i den forstand, at patienter socialiseres eller lærer at tilgå klinikken på en særlig måde; det er godt at være præcis og kunne afgrænse sig. Nogle patienter får dermed ikke delt alle deres bekymringer, og lægerne oplever, at de bliver ufleksible i deres arbejde. Det forhold, at klinikkerne er organiserede omkring en ’efficiency logik’, skaber således en meget velorkestreret dagligdag, men ’bivirkningerne’ er ufleksibilitet og i nogle tilfælde tavshed.

Soc Sci Med. 2015 Jan 22;128C:239-245. doi: 10.1016/j.socscimed.2015.01.037. [Epub ahead of print]

Predictors of sickness absence in pregnancy: a Danish cohort study

Hansen ML, Thulstrup AM, Juhl M, Kristensen JK, Ramlau-Hansen CH

Viden om risikofaktorer for sygefravær i graviditet er ret sparsom, selvom mere end hver 3. gravide sygemeldes. Dette studie havde til formål at identificere ikke-arbejdsrelaterede risikofaktorer for sygefravær i en populationsbaseret kohorte omfattende 51 874 graviditeter hos erhvervsaktive kvinder. Studiet fandt, at der var der en højere risiko for sygefravær under graviditet blandt kvinder, som tidligere havde født, var overvægtige til svært overvægtige, havde modtaget fertilitetsbehandling eller havde haft en ventetid til graviditet på mere end 1 år. Omvendt viste studiet at mere end 2 timers ugentlig fysisk aktivitet var forbundet med en lavere risiko for sygefravær. Disse resultater kan være af betydning for identifikationen og rådgivningen af sårbare gravide i forhold til forebyggelse af sygefravær under graviditet. Studiet er lavet på baggrund af data fra Bedre Sundhed for Mor og Barn Kohorten (1996-2002) og Dansk Register fra Evaluering af Marginalisering (DREAM) – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Scand J Work Environ Health. 2014 Dec 3. Pii: 3470. Doi: 10.5271/sjweh.3470 [Epub ahead of print]

The association between attachment and delay in the diagnosis of cancer in primary care

Andersen CM

Den praktiserende læge spiller en særlig rolle for udredningen, når patienten kommer med symptomer på kræft. Men hvilke psykologiske karaktertræk påvirker det diagnostiske forløb? En ny afhandling fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvad tilknytningsstil betyder for kræftudredning. Studiet viser, at tilknytningsstilen hos både patienter og læger ser ud til at påvirke længden af intervallerne inden for kræftdiagnosticeringen i almen praksis. Kvindelige og mandlige patienter synes at have forskellige mønstre, når man ser på sammenhængen mellem tilknytningsstil og længde af både patientinterval (tidsperioden fra patienten oplever det første symptom, til patienten søger lægehjælp) og lægeinterval (tidsperioden fra patientens første symptompræsentation, til lægen henviser patienten til videre udredning). Resultaternes kompleksitet betyder, at der ikke kan gives klare retningslinjer for, hvordan læger bør behandle patienter med forskellige tilknytningsstile. Men det kan være værdifuldt at være opmærksom på, hvordan både lægens og patientens tilknytningsstil kan påvirke det kliniske arbejde.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, januar 2015

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk