Good quality of oral anticoagulation treatment in general practice using international normalised ratio point of care testing

Lokkegaard, T., Pedersen, T. H., Lind, B., Siersma, V., Waldorff, F. B.

Formålet med studiet var at undersøge kvaliteten af blodfortyndende behandling med Marevan i almen praksis, der anvender patientnært udstyr. Vi inkluderede 20 almen praksis med i alt 447 patienter. Disse patienters samlede tid i terapeutisk interval (TTR) var 67,3%. Vi fandt ingen signifikante sammenhænge mellem TTR og praksisorganisation. Alle analyser blev udført på Coaguchek, og blodprøvetagning og fremdosering blev udført af sygeplejersker ved hjælp af analoge fremdoseringsskemaer som beslutningsstøtte. Den analytiske kvalitet af målingerne var tilfredsstillende.  Vi konkluderer, at kvaliteten af behandlingen er god, men at der stadig er rum for forbedringer. Særligt brugen af beslutningstøtte i forbindelse med fremdosering kan forbedres. Implementering af elektronisk beslutningsstøtte baseret på eksempelvis datafangst vil formentligt kunne medvirke til en forbedring af kvaliteten.

Danish Medical Journal

Psychological consequences of screening for cardiovascular risk factors in an un-selected general population: Results from the Inter99 randomised intervention study

Løkkegaard, T., Andersen, J. S., Jacobsen, R. K., Badsberg, J. H., Jorgensen, T., Pisinger, C.

Studier viser, at screening for risikofaktorer for hjertekarsygdom ikke medfører negative psykiske konsekvenser. Problemet er, at denne konklusion kan være betinget af selektionsbias, idet mange studier bygger på selvrapporteret helbred for de personer, der deltager i undersøgelserne, men ikke for de personer, der bliver inviteret, men ikke ønsker at deltage. Formålet med studiet er ved hjælp af registerdata at undersøge, hvorvidt screening for risikofaktorer for hjertekarsygdom og livsstilsintervention påvirker forbruget af psykofarmaka og antallet af hospitalsindlæggelser for psykisk sygdom hos alle 60.915 deltagere i Inter99 befolkningsundersøgelsen. Studiet viser, at invitation/screening ikke resulterer i et øget forbrug af psykofarmaka eller indlæggelser for psykisk sygdom i forhold til kontrolgruppen. Dette gælder også for personer med lav socio-økonomisk status, og for personer, der forud for deltagelse i undersøgelsen, led af psykisk sygdom. Dette studie understøtter således antagelsen om, at screening for hjertekarsygsom ikke medfører negative psykiske konsekvenser.

Scand J Public Health

How Narrative Journalistic Stories Can Communicate the Individual’s Challenges of Daily Living with Amyotrophic Lateral Sclerosis

Jeppesen J, Rahbek J, Gredal O, Hansen HP

Artiklen undersøger, hvordan journalistiske fortællinger (narrative journalistic storytelling) kan benyttes til at indfange og kommunikere oplevelser af hverdagslivet for personer, der lever med ALS, og som kan kompensere for deres progressive tab af kommunikative færdigheder. Artiklen var en del af et humanistisk sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, hvor seks personer med ALS blev interviewet fire gange i løbet af et år hjemme hos dem selv. Fortællingerne viste, at personerne med ALS vedvarende var i en proces, hvor de søgte at skabe en ny normalitet i hverdagslivet. Derudover viste fortællingerne, at der til tider var modsatrettede oplevelser mellem patient og de professionelle, især i relation til information om sygdom og prognose. Vi konkluderer, at denne form for historiefortælling kan bidrage med ny indsigt i, hvordan personer med ALS lever og værdsætter deres hverdagsliv.

Patient (2015) 8:41–49, DOI 10.1007/s4027

Diagnosis of depressed young people – criterion validation of WHO-5 and HSCL-6 in Denmark and Norway

Christensen KS, Haugen W, Sirpal MK, Haavet OR

Ifølge WHO bidrager depression væsentligt til den globale sygdomsbyrde. Depressioner hos voksne har ofte deres debut i ungdomsårene. Korte, pålidelige depressionsskalaer er fremmende for tidlig identifikation af depressioner. Formålet med denne undersøgelse var at validere WHO-5 og HSCL-6 spørgeskemaer til opsporing af depression blandt unge. Projektet blev gennemført som et multicenter-studie i almen praksis i Danmark og Norge. I alt 294 unge i alderen 14-16 år deltog ved at besvare et papir- eller webbaseret spørgeskema og gennemførte efterfølgende et Composite International Diagnostic Interview (CIDI), som blev brugt som diagnostisk standard. Depression blev i undersøgelsen defineret ud fra ICD-10 kriterier. Kriterievaliditeten blev undersøgt i form af Receiver Operating Curve analyser og cut-offs for depression blev beregnet ved anvendelse af Youden-indekset. Forekomsten af depression var 11,8 % i vores population. Det optimale cut-off punkt var 11 for WHO-5-testen og 9 for HSCL-6 testen, uden påviselige kønsforskelle. For WHO-5 og HSCL-6 var sensitiviteten for de to test respektive 0,88 (95% CI: 0,74-0,96) og 0,85 (95% CI: 0,70-0,94), mens specificiteten var 0,80 (95% CI: 0.75- 0,85) og 0,79 (95% CI: 0,74-0,84), og likelihood ratio af en positiv test var henholdsvis 4,5 og 3,8 (p = 0,39). Vi fandt ingen statistisk signifikante diagnostiske forskelle med hensyn til nationalitet eller administrativ procedure (papir eller web). Sammenfattende kan det konkluderes, at WHO-5 og HSCL-6 begge er anvendelige som case finding instrumenter til depression hos unge mennesker. I artiklen diskuteres det som et problem, at systematisk screening i populationer med lav prævalens af depression ofte vil medføre mange falsk positive resultater, som kræver nærmere udredning.

Fam Pract. 2015 Mar 23. pii: cmv011. [Epub ahead of print]

Thirty-day mortality after infection among persons with severe mental illness: a population-based cohort study in Denmark

Ribe AR, Vestergaard M, Katon W, Charles M, Benros ME, Vanderlip E, Nordentoft M, Laursen TM

Personer med svære psykiatriske lidelser (skizofreni og bipolar lidelse) har sammenlignet med baggrundsbefolkningen en 15-20 år kortere forventet levetid, der hovedsageligt kan tilskrives naturlige dødfald. Det vides ikke, om dødsfald efter indlæggelse for infektion kan forklare en del af overdødeligheden i denne gruppe. Studiet viste, at risikoen for at dø inden for 30 dage efter en indlæggelse for infektion var 52 % større blandt personer med svære psykiatriske lidelser end for personer uden psykiatrisk lidelse. Risikoen for at dø inden for 30 dage efter indlæggelse var forhøjet uanset typen af infektion, der førte til indlæggelsen - lige fra en 27 % højere risiko blandt personer indlagt for blodforgiftning til en 161 % højere risiko blandt personer indlagt for infektioner i central nervesystemet. Studiet, der bygger på registerdata, peger på infektionssygdom som en vigtig medvirkende forklaring på hvorfor personer med svære psykiatriske lidelser dør 15-20 år før baggrundsbefolkningen. Fremtidig forskning bør afdække, hvilke faktorer i processen fra infektion til død der påvirker denne overdødelighed. Det kunne fx være underbehandling eller underdiagnosticering.

Am J Psychiatry. 2015 Feb 20; appiajp201514091100. [Epub ahead of print]

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk