Praktiserende læger savner viden om de kommunale sundhedstilbud

Julie Høgsgaard Andersen, Thorkil Thorsen og Marius Brostrøm Kousgaard

Mange praktiserende læger henviser kun få patienter til kommunernes sundhedstilbud, og en af de væsentligste grunde til dette er, at de praktiserende læger savner viden om tilbuddenes indhold, kvalitet, tid, sted og målgruppe. Det viser et nyt studie fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Studiet har undersøgt praktiserende lægers kendskab til og opfattelse af de kommunale sundhedstilbud for patienter med KOL og type 2-diabetes samt patientuddannelsen Lær at tackle kronisk sygdom. Andre væsentlige årsager til, at nogle praktiserende læger henviste få patienter, var at lægerne ikke mente, de havde flere relevante patienter at henvise, og at de var usikre på, om patienterne havde gavn af at deltage. Studiet viste også, at de praktiserende læger foretrækker, at få information om tilbuddene gennem 1) nyhedsbreve fra kommunen eller praksiskonsulenten, 2) laminerede ark med oversigter over tilbud og henvisningsprocedurer og 3) sundhed.dk. Studiet bygger på kvalitative undersøgelser i fire kommuner og på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til en tredjedel af landets praktiserende læger. Resultaterne peger på, at det kan betale sig for kommunerne at styrke deres informationsindsats, hvis de ønsker, at de praktiserende læger skal henvise flere patienter til deres sundhedstilbud.

Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 91 (4): 24-31

The Danish preventive child health examination should expand on mental health and the well-being of the family

Kirsten Lykke, Anette Hauskov Graungaard, Ruth Ertmann & Susanne Reventlow

Studier viser at hvert sjette barn mellem 0 og 6 har væsentlig somatiske, psykologiske eller sociale sundhedsproblemer, ofte i kombination. De forebyggende børneundersøgelser har en høj deltagelsesprocent og der gøres væsentlige fund ved hver 7. undersøgelse - overvejende vedr. det fysiske helbred. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan barnets fysiske, kognitive og psykosociale sundhed undersøges og vurderes ved børneundersøgelsen i almen praksis.

Metode: Studiet består af observationer af konsultationer efterfuldt af individuelle interviews. Ni læger fra syv klinikker deltog. Vi inkluderede 21 cases, som hver bestod af en konsultation og efterfølgende interviews med barnets forældre og med lægen.

Resultater: Undersøgelsen af barnets fysiske sundhed og udvikling var et vigtigt element i børneundersøgelsen. Motorik, kognitive og sociale færdigheder, og mental sundhed vurderedes globalt gennem observation og kommunikation med barnet, og i mindre grad gennem samtale med forældrene. Børneundersøgelsen havde sjældent et familieperspektiv, med mindre lægen i forvejen havde kendskab til problemer i familien.

Konklusion: Den forebyggende børneundersøgelse er en vigtig platform for undersøgelse og dialog om et barns sundhed. Det fysiske aspekt fungerer godt, men der er behov for udvikling når det gælder vurdering af barnets psykiske sundhed og familiens trivsel.

Finansiering: Postdoc-stipendier i almen medicin-Danmark, Novo Nordisk Fonden

DAN MED J 2015;62(5):A5060

Female gratification, sexual power and safer sex: female sexuality as an empowering resource among women in Rwanda

Skafte I, Silberschmidt M.

Kønsforskningen i forbindelse med HIV i Afrika syd for Sahara har haft tendens til at forstærke normative, stereotypiske opfattelser af kvinder som underkastede, passive og magtesløse ofre, især i seksuelle relationer. Baseret på kvalitative data fra Rwanda argumenteres der i denne artikel for, at sådanne antagelser overser, at selvom kvinder efterlever gældende sociale normer, udfordrer de også disse normer, og sex bliver et område, hvor kvinder kan udøve magt. Kvindelig seksualitet og seksuel tilfredsstillelse - anerkendt og værdsat af kvinder såvel som mænd - spiller en afgørende rolle. Dette giver kvinder en central position i seksuelle relationer. I erkendelse af, at deres seksualitet er en ressource, og ved at trække på denne ’seksuelle kapital’, er kvinder sociale agenter, som har kapacitet til at manipulere og udfordre mandlig dominans i en bevidst strategi ikke alene for at praktisere sikker sex men også for samtidig at få adgang til beslutningsprocesser og materielle goder. Dette antyder, at den generelle opfattelse af kvinders underordnede position i seksuelle relationer ikke alene bør nuanceres men også revurderes, da seksuelle relationer kan udgøre et potentiale for kvinders empowerment. 

Cult Health Sex 2014;16(1):1-13. doi: 10.1080/13691058.2013.815368. Epub 2013 Jul 30

Direct-access to abdominal ultrasonic investigation from general practice-the role in earlier cancer diagnosis

Ingeman ML, Ormstrup TE, Vedsted P

Ultralydsskanning af bughulen er en sikker og forholdsvis billig billeddiagnostisk undersøgelsesmetode, som anvendes ved mange forskellige typer af symptomer fra bughulen. Direkte henvisning af patienter fra almen praksis kan måske bidrage til tidlig opsporing af kræft, da det generelt er svært at diagnosticere kræft i bughulen, fordi de første tegn tit er uspecifikke og svage. Formålet med dette studie var at beskrive de praktiserende læges brug af muligheden for direkte adgang til ultralydsscanning af bughulen og at undersøge udbredelsen af kræft hos de henviste patienter. De deltagende læger havde mulighed for enten at henvise patienterne direkte til ultralydsskanning eller via en normal venteliste. Knap 60 % af patienterne blev henvist via den direkte adgang, og 2,7 % af alle henviste patienter fik konstateret kræft i løbet af de første seks måneder efter skanningen. Skanningen gav direkte mistanke om kræft hos 57,9 % af kræftpatienterne, og 90 % af disse cancere blev fundet hos patienter, som blev henvist via den direkte adgang. Resultaterne var ikke signifikante, men de tyder dog på, at de praktiserende læger generelt vælger at henvise patienter med en større kræftrisiko til den direkte adgang. Studiet er gennemført som et observationelt studie og bygger på data for 701 patienter, som blev inkluderet i perioden 1. august 2009 - 31. januar 2010.  Data er indsamlet via den praktiserende læges henvisning, lokale databaser og nationale registre.

Fam Pract. 2015 Apr;32(2):205-10. doi: 10.1093/fampra/cmv004. Epub 2015 Feb 24

Effect of depression and diabetes mellitus on the risk for dementia: a national population-based cohort study

Katon W, Pedersen HS, Ribe AR, Fenger-Grøn M, Davydow D, Waldorff FB, Vestergaard M

Demenssygdomme er i voldsom vækst og rammer i dag omkring 5-6 pct. af alle personer over 60 år. Diabetes mellitus og depression er hyppige kroniske lidelser, som ofte optræder i kombination, og begge lidelser er selvstændige risikofaktorer for demens. Dette studie viser, at personer med både depression og diabetes er i særlig høj risiko for at udvikle demens: 20 pct. forøget ved diabetesdiagnose, 83 pct. forøget ved depressionsdiagnose og 117 pct. forøget ved både diabetes- og depressionsdiagnose (sammenlignet med personer, der hverken lider af diabetes eller depression). Kombinationen af de to sygdomme gav en større risiko for udvikling af demens end forventet på baggrund af risikoen for hver sygdom for sig: 6 % af overrisikoen kunne tilskrives samspillet (additiv interaktion) mellem diabetes og depression. Det bør afdækkes, hvilke faktorer i processen fra diabetes og depression til demens, der skaber denne overrisiko. Det kunne fx være underbehandling eller underdiagnosticering af diabetes. En del demenstilfælde vil måske fremover kunne forebygge, hvis patienten får et særligt tilrettelagt behandlingstilbud. Derfor bør lægernes fokus på denne patientgruppe skærpes. Studiet bygger på data for 2,5 mio. danskere over 50 år fra danske registre for perioden 2007-2013. Heraf var godt 95.000 diagnosticeret med både depression og diabetes.

JAMA Psychiatry. 2015 Apr 15. doi: 10.1001.jamapsychiatry.2015.0082. [Epub ahead of print]

Prevalence of sexual desire and satisfaction among patients with screen-detected diabetes and impact of intensive multifactorial treatment: results from the ADDITION-Denmark study

Pedersen MB, Giraldi A, Kristensen E, Lauritzen T, Sandbæk A, Charles M

Seksuallivet er vigtigt for vores livskvalitet. Blandt mænd og kvinder, der har haft type 2 diabetes i lang tid, er seksuelle problemer hyppige. I ADDITION-studiet om tidlig opsporing og intensiv behandling af type 2-diabetes i almen praksis blev patienterne stillet forskellige spørgsmål om deres seksualitet ved 5-års opfølgningsundersøgelsen. Disse spørgsmål dannede baggrund for vores undersøgelse, som viser, at seksuelle problemer også er hyppige blandt mænd og kvinder med diabetes opdaget tidligt i deres sygdomsforløb. Omkring halvdelen af kvinderne og en fjerdedel af mændene i studiet oplevede nedsat lyst til sex, mens omkring en femtedel af kvinderne og en tredjedel af mændene oplevede manglende tilfredshed med deres seksualliv. Denne viden er vigtig, da de alment praktiserende læger således kan være opmærksomme på seksuelle problemer tidligt i deres patienters sygdomsforløb. Dermed kan en eventuel behandling af de seksuelle gener også starte tidligere. Studiet viser desuden, at mænd, som havde en lægepraksis, der tilhørte intensiv-gruppen i ADDITION-studiet, var mindre tilfredse med deres seksuelle liv sammenlignet med mænd, der blev behandlet i praksis, der selv sørgede for at følge de nationale retningslinjer. Dette kan være et statistisk tilfældigt fund, men kan også skyldes en øget følelse af sygelighed blandt disse mænd, når fokus på sygdommen øges. Denne viden er vigtig for de alment praktiserende læger, der får mulighed for at være ekstra opmærksomme på seksuelle gener hos denne gruppe af mænd.

Scand J Prim Health Care. 2015 Mar;33(1):3-10. doi: 10.3109/02813432.2014.1002295. Epub 2015 Feb 9

Social support and non-participation in breast cancer screening: a Danish cohort study

Jensen LF, Pedersen AF, Andersen B, Vedsted P

Social støtte har en positiv indflydelse på sundhedsadfærd, viser tidligere studier. Det er dog endnu ikke tilstrækkeligt belyst, om social støtte påvirker deltagelse i screening. I dette studie ses der nærmere på, om der er en sammenhæng mellem graden af social støtte (defineret som hyppigheden af kontakter samt praktisk og følelsesmæssig støtte) og deltagelsesprocenten i et dansk screeningsprogram for brystkræft. Resultaterne viser, at kvinder, som kun sjældent havde kontakt med familie og venner, var mere tilbøjelige til ikke at deltage i screeningsprogrammet. Den samme tendens gjorde sig gældende for kvinder, som oplyste, at de ikke havde nogen, der tog sig af hjemmet, hvis de var bortrejst i en periode, og for kvinder, som oplyste, at de normalt ikke havde nogen at dele personlige bekymringer med. Dette kunne indikere, at der er behov for at målrette fremtidige interventioner mod specifikke grupper af borgere, hvis flere fremover skal deltage i forebyggende screeningsprogrammer. Studiet bygger på data fra et dansk brystkræft­screeningsprogram, som blev gennemført i Region Midtjylland i 2008-2009. Over 4.500 kvinder, som tidligere havde deltaget i en helbredsundersøgelse i 2006, blev inkluderet i studiet.

J Public Health (Oxf). 2015 Apr 28. pii: fdv051. [Epub ahead of print]

Socioeconomic position, type 2 diabetes and long-term risk of death

Dalsgaard EM, Skriver MV, Sandbaek A, Vestergaard M

Det er velkendt, at personer med type 2 diabetes har højere dødelighed end personer uden, samt at der er overdødelighed blandt personer med lavere uddannelses- og indkomstniveau sammenlignet med personer med højere socioøkonomisk position. Formålet med dette studie var at undersøge sammenhængen mellem de tre faktorer: socioøkonomiske position, diabetes og død. I studiet indgik hele den danske befolkning i alderen 40-69 år i årene 2001-06 (N=2,330,206) uden diabetes ved studiestart. Populationen blev fulgt i op til 11 år, og personer overgik til diabetespopulation, hvis de blev registreret med diabetes i Diabetesregisteret i løbet af perioden. Vi fandt, at dødeligheden steg med faldende socioøkonomisk position både blandt personer med og uden diabetes. Både type 2-diabetes og socioøkonomisk position havde stor indflydelse på dødeligheden og den kombinerede effekt af de to faktorer på dødelighed beskrives bedst som additiv. Studiet indikerer, at diabetesbehandling når personer med lav og høj uddannelses- og indkomstniveau i samme grad. Dette støttes af fund fra et tidligere studie, hvor vi fandt CVD-risikofaktorer kontrolleret i samme grad uanset socioøkonomisk position.

PLoS One. 2015 May 5;10(5):e0124829. doi: 10.1371/journal.pone.0124829. eCollection 2015

Symptoms as the main problem in primary care: A cross-sectional study of frequency and characteristics

Rosendal M, Carlsen AH, Rask MT, Moth G

Ikke alle konsultationer kan afsluttes med en specifik diagnose i almen praksis. Dette studie ser på de konsultationer, der afsluttes med en symptomdiagnose – enten fordi patientens symptomer var under udredning, eller fordi symptomet i sig selv var problemet. Formålet var at studere forekomsten af symptomer, der ikke umiddelbart kan tolkes som led i en specifik sygdom. Studiet tager udgangspunkt i tværsnitsstudiet ’Kontakt- Og Sygdomsmønsterundersøgelsen’, der blev gennemført med 397 praktiserende læger i Region Midtjylland i 2008-9. Alle læger udfyldte et registreringsskema for hver konsultation i praksis på én tilfældigt udvalgt arbejdsdag. I undersøgelsen fandt vi, at konsultationer med praktiserende læger blev afsluttet med en symptomdiagnose hos 36 % af de patienter, der henvendte sig med et helbredsproblem. Hos halvdelen af disse vurderede lægen, at symptomerne heller ikke på længere sigt ville vise sig at være led i en specifik sygdom. De mest almindelige symptomer var gener fra bevægeapparat (underekstremiteter og ryg) og respirationssystemet (hoste). Artiklen rummer en mere uddybende beskrivelse af symptomforekomster. Vi fandt desuden, at lægerne oplevede konsultationer, som blev afsluttet med en symptomdiagnose, som mere tyngende, end når de kunne afslutte med en specifik diagnose. Tyngden var associeret med patientens alder, komorbiditet og lægens forventning om, at symptomerne ville blive længerevarende (funktionelle symptomer). På baggrund af studiet, konkluderer forfatterne, at symptomer som selvstændigt fænomen − ikke overraskende − er et meget hyppigt fænomen i almen praksis. Studiet understreger imidlertid også, at det at håndtere symptomer er en udfordring for praktiserende læger. Der er således behov for i højere grad at professionalisere tilgangen til symptomer som generisk fænomen såvel forskningsmæssigt som i den kliniske undervisning og læring i relation til sundhedsvæsenets frontlinje.

Scand J Prim Health Care. 2015 May 11:1-9 [Epub ahead of print]

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk