Preconceptions influence women’s perceptions of information on breast cancer screening: a qualitative study

Mikael Johannes Vuokko Henriksen, Ann Dorrit Guassora og John Brodersen

Kvinders baggrund for informeret samtykke for deltagelse i mammografiscreening blev undersøgt. Studiet viste at kvinderne baserede deres beslutning om deltagelse på holdninger og erfaringer i deres bekendtskabskreds, og kun i lille grad på oplysningerne i den officielle informationsfolder. Informationer fra folderen som var i modstrid med deres personlige opfattelse blev nedtonet eller negligeret.

Undersøgelsen bygger på semi-strukturerede interviews med kvinder kort før de skulle inviteres til mammografiscreeningsprogrammet. Kvinderne læste den aktuelle informationsfolder og blev spurgt om hvilke oplysninger de havde hæftet sig ved og hvorvidt de ville deltage. For at undersøge hvordan selve præsentationen af information påvirkede kvinderne, blev den samme information om fordele og risici ved screening løbende præsenteret i forskelige formater (absolutte tal, relative tal, NNT samt mortalitetsbetonet eller overlevelsesbetonet).

Undersøgelsen biddrager med viden om at kvinderne ikke bruger den information de tilbydes til at danne sig et objektivt beslutningsgrundlag, men i højere grad præges af uofficielle kilder. Derfor skal myndigheder være opmærksomme på at den skriftlige information ikke betyder at kvinderne træffer beslutning om deltagelse i screening baseret på en afvejningen af forholdet imellem fordele og ulemper. Generelt bør der være opmærksomhed på hvorvidt kvinders deltagelse i screening er baseret på et reelt objektivt informeret samtykke.

BMC Research Notes

A Speech reception in noise test for preschool children (the Galker test): Validity, reliability and acceptance

Maj-Britt Glenn Lauritsen, Svend Kreiner, Margareta Söderström, Jens Dørup, Jørgen Lous

Vi har testet en ord-genkendelses-test (Galker-testen) i en population af 3-4 årige børn i daginstitutioner i Hillerød kommune. Testen tager 6-8 min. pr. barn. Børnene syntes om testen, og 87 % (n=339) fuldførte testen. Testen består af 35 testord. Deres egenskaber er testet i en Rasch-analyse. Den har gode skalaegenskaber, det vil sige at skalaen i Galker-testen er en valid og pålidelig test til måling af børnenes evne til at forstå ord med kraftig baggrundsstøj. Omkring 20 % af variationen i Galker-testen kunne forklares ved aldersforskel, 1 % ved kønsforskel, 4 % ved fremmedsprog i hjemmet, 2 % ved forældrenes uddannelse og 2 % ved flad tympanometrikurve.

Perspektiver: Galker-testen tager kun 6-8 min pr. barn. Den er således en hurtig sproglig test af børn, hvis der er tvivl om deres evne til at høre og forstå, hvad der bliver sagt.

Galker-testen er tilgængelig på nettet: www.galkertesten.dk og gratis at bruge. Der kræves et gyldigt CPR for at loge ind på testen.

Int. J Pediatr Otorhinolaryngol 2015;79:1694-1701

Chlamydia trachomatis infection in young adults – association with concurrent partnerships and short gap length between partners

Jørgensen MJ, Maindal HT, Larsen MB, Christensen KS, Olesen F, Andersen B

 

Seksuelt overførte infektioner (SOI) er stadig meget udbredt blandt unge i alderen 15-29 år. Mange af disse tilfælde kan formentlig relateres til seksuel risikoadfærd. Dette studie viser, at unge, der har haft overlappende seksuelle forhold eller korte perioder (<64 dage) mellem det afsluttede og det nye forhold, har større sandsynlighed for at være smittet med Klamydia. Studiet viser endvidere, at 46 % af de unge, der har haft to eller flere partnere inden for en etårig periode har haft overlappende forhold. Resultaterne stammer fra en web-baseret spørgeskemaundersøgelse, som blev foretaget i 2012. Undersøgelsen inkluderede to grupper unge:1445 kvinder og mænd med verificeret Klamydia og 20.000 tilfældigt udvalgt fra hele Danmark. Analyserne inkluderer data, som er relateret til de seneste tre seksuelle partnere. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at der er behov for nye forebyggende initiativer, der sætter øget fokus på risikoen ved at have overlappende seksuelle forhold og korte perioder mellem de seksuelle forhold.

Infect Dis (Lond). 2015 Jul 27:1-8 [Epub ahead of print]

General practitioners’ anticipated risk of cancer at referral and their attitude to risk taking and role as gatekeeper. An explorative study

Anette Fischer Pedersen & Peter Vedsted

Hvordan anvender alment praktiserende læger muligheden for at henvise patienter til en kræftpakke for at få hurtig udredning? Og hvor stor en kræftrisiko accepterer lægerne på vegne af patienten, før de bruger en kræftpakke? Det er spørgsmål, som stadig er ubesvarede. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at der er stor variation i lægernes grad af sikkerhed på, at en patient har kræft, når de henviser til en kræftpakke (mellem 5 og 80 % sikre; median = 30 % sikkerhed på, at patienten har kræft). Samtidig viser undersøgelsen, at jo højere lægens tolerance for flertydighed er, jo mindre sikker angiver lægen at være på en kræftdiagnose, når der henvises til en kræftpakke. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 601 alment praktiserende læger i Region Midtjylland. Lægerne besvarede bl.a. et spørgeskema, som målte deres risikovillighed og angav i procent, hvor sikre de var på, at en hypotetisk 50-årig patient havde kræft, når de valgte at henvise til en kræftpakke. Resultaterne tyder på, at mange praktiserende læger føler sig forholdsvis sikre på, at patienten har kræft, når de vælger at henvise patienten til en kræftpakke, og at de dermed accepterer en forholdsvis høj kræftrisiko på patientens vegne. Der synes at være behov for at få afklaret, hvorvidt lægerne overvurderer kræftsandsynligheden, når de henviser til en kræftpakke, eller de vil være (for) sikre i deres sag, førend de bruger en kræftpakke. Det ser særligt ud til at gælde for de praktiserende læger, som har en lav tolerance for flertydighed i deres arbejde.

J Health Serv Res Policy. 2015 Sep 15. pii: 1355819615601822. [Epub ahead of print]

Healthcare contacts after myocardial infarction according to mental health and socioeconomic position: a population-based cohort study

Nielsen TJ, Vestergaard M, Fenger-Grøn M, Christensen B, Larsen KK

Flere studier tyder på, at mentalt helbred og socioøkonomisk status har stor betydning for prognosen efter en blodprop i hjertet. Mekanismerne bag denne sammenhæng er dog sparsomt afdækket. Én af årsagerne til, at patienter med dårligt mentalt helbred og lav socioøkonomisk status har en dårligere prognose, kunne være, at de sjældnere går til læge. Vores hypotese er, at patienter med depressionssymptomer og lav socioøkonomisk status har et større behov for kontakter til sundhedsvæsenet, da de har en dårligere prognose. I dette studie undersøges antallet af kontakter til almen praksis og til sygehus efter en blodprop i hjertet afhængig af uddannelsesstatus, samlivsstatus, depressions- og angstsymptomer. Alle patienter, som fik en blodprop i hjertet i Region Midtjylland i 2009, blev undersøgt. Studiet viser, at patienter med depressionssymptomer, kort og mellemlang uddannelse og patienter, som bor alene, har det samme antal eller færre kontakter til sundhedsvæsenet efter en blodprop i hjertet sammenlignet med patienter uden disse risikofaktorer. Derimod havde blodpropspatienter med angstsymptomer flere kontakter til den praktiserende læge, men færre kontakter til sygehuset end blodpropspatienter uden angstsymptomer. En systematisk, stratificeret og opsøgende tilgang til rehabiliteringen blandt patienter med dårligt mentalt helbred og lav socioøkonomisk status kan muligvis forbedre den langsigtede behandling og prognose efter en blodprop i hjertet.

PLoS One. 2015 Jul 30;10(7):e0134557. doi: 10.1371/journal.pone.0134557. eCollection 2015

The forgotten risk? A systematic review of the effect of reminder systems for postpartum screening for type 2 diabetes in women with previous gestational diabetes

Jeppesen C, Kristensen JK, Ovesen P, Maindal HT

Kvinder, som har haft gestationel diabetes (GDM), har en livslang forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes. Derfor anbefales disse kvinder efter fødslen at gå til regelmæssig undersøgelse hos egen læge med det formål at motivere til livstilsændringer, der kan forebygge udvikling af type 2-diabetes og tidlig opsporing af diabetes. Opgørelser har vist at få kvinder i denne højrisikogruppe modtager regelmæssige undersøgelser. Dette systematiske review undersøgte effekten af forskellige typer af remindere til indkaldelse af kvinder med tidligere GDM.  Litteraturen viste, at remindere var effektive, uanset om de var målrettet kvinden eller sundhedspersonalet. Jo mere personlige reminderne var (fx sundhedspersonale, som ringede til kvinden) desto flere kvinder mødte op til undersøgelse. Overraskende fandt studiet, at remindere, som blev sendt parallelt til både kvinden og sundhedspersonalet, ikke medførte højere deltagelse i screening for type 2-diabetes blandt kvinderne, sammenlignet med hvis der kun blev sendt remindere til enten kvinden eller sundhedspersonalet. Betydningen af antallet af remindere er mangelfuldt belyst i de inkluderede studier. Remindere, som blev udsendt i tiden lige efter fødslen, så ud til at have større effekt end remindere, som blev udsendt langt senere. Dog resulterede vedholdende udsendelse af remindere til kvinderne, at en større andel kom til undersøgelse, mens en lille gruppe kvinder ikke ønskede at modtage undersøgelsestilbuddet.

BMC Res Notes. 2015 Aug 26;8:373. doi: 10.1186/213104-015-1334-2

Use of primary health care prior to a postpartum psychiatric episode

Munk-Olsen T, Pedersen HS, Laursen TM, Fenger-Grøn M, Vedsted P, Vestergaard M

Mange kvinder udvikler psykisk sygdom efter en fødsel. Dette studie undersøger mønstre i kontakten med den praktiserende læge for de kvinder, der rammes efter en fødsel. Resultaterne viser, at de kvinder, som senere udviklede psykisk sygdom, havde betydeligt flere konsultationer hos deres egen læge – både før og i løbet af graviditeten – end de kvinder, som ikke blev ramt. Nogle mødre ser altså ud til at udgøre en særligt sårbar gruppe, hvor graviditet giver en høj risiko for udløsning af psykisk sygdom. Denne hypotese understøttes af, at de praktiserende læger foretog flere depressionstests og oftere tilbød samtaleterapi til denne gruppe efter fødslen. De praktiserende læger har en vigtig rolle i arbejdet med opsporing, da gravide kvinder har mindst tre planlagte svangrekontrolbesøg hos deres egen læge. Derfor er det oplagt at være særligt opmærksom på begyndende symptomer der. Det kræver dog mere forskning på området, hvis det skal kunne forudsiges mere præcist, hvilke kvinder der rammes af fx depression efter en fødsel. Den nye viden vil give bedre muligheder for en tidlig forebyggende indsats, som vil kunne forbedre den enkelte kvindes prognose.

Scand J Prim Health Care. 2015 Jun;33(2):127-33. doi: 10.3109/02813432.2015.1041832. Epub 2015 Jul 15

Non-specific symptoms and signs of cancer in general practice ─ access to investigation and diagnostic centres

Ingeman ML

De såkaldte kræftpakker blev indført i Danmark i 2008 for at sikre hurtig udredning for bestemte typer af kræft. Da pakkerne kun fangede under halvdelen af alle de syge, indførte man i 2012 en ny kræftpakke for uspecifikke symptomer. Med den nye pakke fik de praktiserende læger mulighed for at henvise patienter med almindelige symptomer, som ikke umiddelbart passede ind i en af pakkerne for specifikke kræfttyper, men alligevel gav mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom. Læge Mads Lind Ingeman fra Aarhus Universitet har set nærmere på udredningen af de mange patienter, der kommer til lægen med vage symptomer, som ikke er sikre tegn på kræft. Resultaterne præsenteres i denne ph.d.-afhandling, hvor han også kortlægger de praktiserende lægers henvisningsmønster for den nye kræftpakke og undersøger udbredelsen af kræft hos de henviste. Meget tyder på, at en gruppe af patienter, som ofte opsøger egen læge med forskellige symptomer, bliver henvist til kræftpakken for uspecifikke symptomer for at udelukke alvorlig sygdom. Samtidig synes den praktiserende læges mavefornemmelse at være en stærk indikator for kræft, da lægens vurdering af patientens risiko for at have kræft på henvisningstidspunktet ofte viste sig at holde stik. Afhandlingen blev forsvaret ved Aarhus Universitet den 21. september 2015.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, oktober 2015

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk