DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark.

Factors associated with antibiotic prescribing in children with otitis media

Ryborg CT, Søndergaard J, Lous J, Munck A, Larsen PV, Hansen MP, Thomasen JL.

Danmark har generelt et lavt forbrug af antibiotika sammenlignet med andre lande, men det samlede forbrug af antibiotika i Danmark er steget med 32 % i løbet af de sidste 10 år. For at kunne nedbringe denne andel, er det vigtigt at vide, om lægerne følger retningslinjerne i forhold til at ordinere antibiotika.  Akut otitis media (AOM) er en hyppig sygdom blandt mindre børn, og sygdommen er ofte behandlet med antibiotika. Det er vigtigt at vide, om de praktiserende læger følger retningslinjerne for udskrivelse af antibiotika til denne sygdomsgruppe. Derfor blev et tværsnitsstudie med 954 børn iværksat, og associationer mellem de praktiserende lægers udskrivelse af antibiotika til børn med AOM og symptomer, karakteristik af børnene og resultaterne af tympanometri og otoskopi blev undersøgt. Resultaterne viste, at de praktiserende læger i det store hele følger regningslinjerne for udskrivelse af antibiotika til børn med AOM, da feber med og uden øresmerter, øresmerter uden feber og en rød trommehinde ved otoskopi var associeret med uskrivelsen af antibiotika blandt børn mellem 0 og 2 år og blandt børn mellem 2 og 7 år. En flad tympanometri kurve var kun associeret med udskrivelsen af antibiotika blandt børnene mellem 2 og 7 år.

Abstract

Background. Acute otitis media (AOM) is often treated with antibiotics. However, initial observation is recommended. Denmark has a low use of antibiotics compared with other countries, but the total use of antibiotics has increased by 32% during the last decade, and it is important to know whether general practitioners (GPs) prescribe antibiotics according to guidelines. Objective.The aim of the study was to analyse associations between GPs’ antibiotic prescribing for AOM and symptoms, diagnoses, and characteristics of children. Methods. A cross-sectional study where GPs consecutively included 954 children between 0 and 7 years old with a new ear symptom was carried out.The GPs registered symptoms, results of otoscopy and tympanometry, together with diagnosis and treatment. Results. Fever with and without earache was statistically associated with prescribing antibiotics, and it applies to both children up to two years of age (OR: 5.89 (confidence interval (CI): 2.62–13.21) and OR: 8.13 (CI: 4.61–14.32)) and children older than two years of age (OR: 4.59 (CI: 2.55–8.25) and OR: 19.45 (CI: 6.38–59.24)). A red tympanic membrane was statistically associated with the prescribing antibiotics in both age groups (0–2 years: OR: 4.73 (CI: 2.52–8.86) and >2–7 years: OR: 3.76 (CI:

2.13–6.64)). A flat tympanometry curve was only statistically associated with prescribing antibiotics in the oldest children (OR:2.42 (CI: 1.17–5.00)). Conclusion. This study indicates that GPs to a large degree prescribe antibiotics appropriately according to guidelines.

Læs mere

A Positive Diagnostic Strategy is Non-Inferior to a Strategy of Exclusion for Patients with Irritable Bowel Syndrome

Begtrup LM1,2, Engsbro AL3, Kjeldsen J2, Larsen PV1, de Muckadell OS2, Bytzer P3, Jarbøl DE1.

1Forskningsenheden for almen praksis i Odense, IST, SDU
2Medicinsk gastroenterologisk afdeling, Odense Universitets Hospital
3Medicinsk afdeling, Køge Sygehus, KU

Dansk resume

I et randomiseret design undersøgte vi om det at stille diagnosen colon irritabile som en positiv diagnose (baseret på patientens symptomer) er lige så godt som at stille diagnosen som en eksklusions diagnose med hensyn til patienternes livskvalitet. Yderligere undersøgte vi om måden at stille diagnosen på havde indflydelse på patienternes gastrointestinale symptomer, tilfredshed og efterfølgende forbrug af sundheds ressourcer.

Patienterne blev rekrutteret i almen praksis og fulgt et år. De blev inkluderet i studiet hvis de opfyldte de diagnostiske symptomkriterier (ROM III) for colon irritabile og ikke havde alarm signaler og blev efterfølgende randomiseret til en af to modeller:

Model 1 (positiv diagnose): Diagnose baseret på symptom kriterier, fravær af faresignaler og normal blodprøve (hgb, leukocytter+diff, CRP)

Model 2 (eksklusionsdiagnose):Udredning med udvidede blodprøver (hgb, leuk.+diff, CRP, TSH, levertal, Ca), screening for cøliaki og laktoseintolerans, undersøgelse af afføring for parasitter og orm, sigmoideoskopi med biopsi.

Vi fandt at det var lige så godt at stille diagnosen colon irritabile som en positiv diagnose som det var at stille den som en eksklusionsdiagnose når vi målte på patienternes livskvalitet. Yderligere fandt vi ingen forskel mellem grupperne med hensyn til ændring i gastrointestinale symptomer, tilfredshed og efterfølgende forbrug af ressourcer. Vi fandt en merudgift (direkte udgifter) på 4960 kr pr patient når man stiller diagnosen som en eksklusionsdiagnose. Vi fandt ingen patienter med colorektal cancer, cøliaki eller inflammatorisk tarmsygdom i løbet af det første år.

Resultaterne støtter internationale guidelines anbefalinger om brug af positiv diagnose ved patienter < 50 år.

Abstract

BACKGROUND & AIMS:
Guidelines recommend a positive strategy, based on symptom criteria, to diagnose patients with irritable bowel syndrome (IBS). We conducted a randomized non-inferiority trial to determine whether a positive diagnostic strategy is non-inferior to a strategy of exclusion, with regard to patients' health-related quality of life (HRQOL).

METHODS:
We studied 302 patients (18&50 y old) from primary care, suspected of having IBS and referred by general practitioners. Patients who fulfilled the Rome III criteria for IBS with no alarm signals were randomly assigned to groups assessed by a strategy of exclusion (analyses of blood, stool samples for intestinal parasites and sigmoidoscopies with biopsies) or a positive strategy (analyses of blood cell count and C-reactive protein). Patients were followed for 1 y. The primary endpoint was difference in change of HRQOL from baseline to 1 y between groups (based on the short-form 36 health survey, physical component summary, and non-inferiority margin of 3 points). Secondary outcomes were change in gastrointestinal symptoms, satisfaction with management, and use of resources. Findings of diagnostic misclassification were registered.

RESULTS:
A positive strategy was non-inferior to a strategy of exclusion (difference, 0.64; 95% confidence interval, -2.74 to 1.45). The positive diagnostic strategy had lower direct costs. Each approach had similar effects on symptoms, satisfaction, and subsequent use of health resources. No cases of inflammatory bowel disease, colorectal cancer, or celiac disease were found.

CONCLUSION:
In diagnosing IBS in primary care, use of a positive diagnostic strategy is non-inferior to using a strategy of exclusion, with regard to the patients' HRQOL. Our findings support the current guideline recommendations. ClinicalTrials.gov number NCT00659763 and NCT01153295

Ref: Clin Gastroenterol Hepatol. 2013 Jan 25. pii: S1542-3565(13)00096-7. doi: 10.1016/j.cgh.2012.12.038. [Epub ahead of print]


Patients Suspected of Irritable Bowel Syndrome-Cross-Sectional Study Exploring the Sensitivity of Rome III Criteria in Primary Care

Engsbro AL3, Begtrup LM1,2, Kjeldsen J2, Larsen PV1, de Muckadell OS2, Jarbøl DE1, Bytzer P3.

1Forskningsenheden for almen praksis i Odense, IST, SDU
2Medicinsk gastroenterologisk afdeling, Odense Universitets Hospital
3Medicinsk afdeling, Køge Sygehus, KU

Dansk resume

I et tværsnits studie undersøgte vi, hvor gode de internationalt anvendte diagnostiske symptomkriterier (ROM III) er til at genkende de patienter, hvor den praktiserende læger har stillet diagnosen colon irritabile.. Yderligere undersøgte vi, om de patienter, der opfylder symptomkriterierne (ROM-positive) adskilte sig fra dem, der ikke opfyldte kriterierne (ROM-negative).

Vi fandt at ROM III kriterierne genkendte 3 ud af 4 patienter, som havde fået stillet diagnosen colon irritabile af en praktiserende læge. De ROM-positive patienter havde flere gastrointestinale symptomer, sværere symptomer og dårligere livskvalitet end de ROM-negative patienter.  

Undersøgelsen støtter relevansen af brug af ROM III kriterierne som diagnostiske symptomkriterier for colon irritabile i almen praksis.

Abstract

OBJECTIVES:
The Rome III criteria for irritable bowel syndrome (IBS) are recommended by guidelines to help identify the syndrome. The majority of IBS patients are managed in primary care, where a pragmatic approach to diagnosis is usually adopted, using clinical judgment and knowledge about the patient. Many general practitioners (GPs) have no or limited knowledge of the diagnostic criteria, few use them, and many consider IBS a diagnosis of exclusion. The aim of this study is to explore the sensitivity of the Rome III criteria in relation to a GP-based clinical diagnosis of IBS, to identify differences between Rome III-positive and -negative patients, and to describe the agreement between the various symptom-based criteria.

METHODS:
Patients aged 18-50 years, presenting in primary care with gastrointestinal complaints and identified as IBS patients by their GP, were referred for enrollment. The Manning and Rome I-III criteria were evaluated through interviews and patients completed the questionnaires The Gastrointestinal Symptom Rating Scale (GSRS)/The Gastrointestinal Symptom Rating Scale modified for use in patients with IBS (GSRS-IBS), Short Form 36, Irritable Bowel Syndrome Quality of Life measurement, Work Productivity and Activity Impairment questionnaire-irritable bowel version, and a questionnaire on use of health-care resources.

RESULTS:
A total of 604 patients were referred and 499 were included (mean age 32.8 (s.d. 9.5) years, 75% were female). The Rome III criteria were fulfilled by 376 patients (sensitivity 0.75, 95% CI 71-79%). Rome III-positive patients more frequently reported disturbed defecation, had a higher symptom burden, and lower disease-specific health-related quality of life compared with Rome III-negative patients. The various symptom-based criteria identified slightly different subpopulations with the highest agreement between the Rome II and III criteria.

CONCLUSIONS:
The Rome III criteria identified three in four patients labeled with IBS in primary care. The relevance of the Rome III for IBS in primary care is supported.

Ref: Am J Gastroenterol. 2013 Feb 19. doi: 10.1038/ajg.2013.15. [Epub ahead of print]


Belastet af arbejdet. Om udviklingen af svær arbejdsbelastning blandt alment praktiserende læger

Andersen CM, Pedersen AF, Olesen F, Vedsted P
Practicus (2013). 214: 22

Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus undersøgte i 2004 forekomsten af svær arbejdsbelastning blandt alment praktiserende læger i det tidligere Århus Amt. Undersøgelsen viste, at næsten en fjerdedel af lægerne var svært belastet af deres arbejde, og at næsten 3 % var meget svært belastet. De seneste års ændringer i sundhedsvæsenet med udflytning af opgaver, lægemangel i almen praksis og et stigende antal ældre borgere og patienter med kroniske lidelser har medført et ekstra pres og en øget opgavemængde for de alment praktiserende læger. Denne korte artikel ser på udviklingen af udbrændthed blandt praktiserende læger i perioden 2004-2012 samt køns- og aldersmæssige forskelle i udbrændthed.

Læs mere

Childhood cancer and factors related to prolonged diagnostic intervals: a Danish population-based study

Ahrensberg JM, Olesen F, Hansen RP, Schrøder H, Vedsted P
British Journal of Cancer (2013). 00: 1-8. DOI:10.1038/bjc.2013.88

Læs mere

Coping strategies and patient delay in patients with cancer

Pedersen, AF, Olesen, F, Hansen RP, Zachariae R, Vedsted P
Journal of Psychosocial Oncology (2013).

Formålet med dette studium var at undersøge, hvorvidt kræftpatienters brug af undgående og konfronterende mestringsstrategier var forbundet med varigheden af patientintervallet, dvs. tiden fra patienten bemærkede det første symptom på kræftsygdommen til patienten søgte læge. I alt 1024 nydiagnosticerede kræftpatienter besvarede et spørgeskema om brug af mestringsstrategier og om varigheden fra de havde bemærket det første symptom på kræftsygdommen til de overvejede at søge læge (appraisal interval) og fra de overvejede at søge læge til de tog kontakt til lægen (help-seeking interval). Resultaterne viste, at konfronterende mestringsstrategier var forbundet med et kort ’appraisal interval’, altså tid fra første symptom til overvejelser om lægesøgning. Undgående mestringsstrategier var forbundet med langt ’appraisal interval’, når der blev kontrolleret for kovariater. Konfronterende mestringsstrategier var forbundet med kort ’help-seeking interval’, men kun når der justeredes for effekten af kovariater, herunder effekten af undgående mestring. Samlet set viste resultaterne en kompleks association mellem mestringsstrategier og varigheden af patientintervallet, og resultaterne antydede at en normal reaktion på en helbredstrussel som f.eks. et nyopstået symptom, indebærer såvel undgående som konfronterende mestringsstrategier. 

Læs mere

Differences in cancer awareness and beliefs between Australia, Canada, Denmark, Norway, Sweden and the UK (the International Cancer Benchmarking Partn

Forbes LJL, Simon AE, Warburton F, Boniface D, Brain KE, Dessaix A, Donnelly C, Haynes K, Hvidberg L, Lagerlund M, Lockwood G, Tishelman C, Vedsted P, Vigmostad MN, Ramirez AJ, Wardle J

British Journal of Cancer (2013) 108: 292–300.

Læs mere

Impact of early detection and treatment of diabetes on the 6-year prevalence of cardiac autonomic neuropathy in people with screen-detected diabetes :

Charles M, Fleischer J, Witte DR, Ejskjaer N, Borch-Johnsen K, Lauritzen T, Sandbaek A
Diabetologia (2013). 56(1): 101-108.

Baggrund: Der er begrænset viden om, hvordan tidlig multifaktoriel behandling forbedrer konsekvenser af diabetes. Kardiel autonom neuropati (KAN) hos personer med diabetes indikerer omfattende skade på det autonome nervesystem og er relateret til mortalitet og livskvalitet. I dette studie fra ADDITION Danmark undersøgte vi effekten af tidlig opsporing og efterfølgende intensive behandling af type 2 diabetes i almen praksis på hyppigheden af kardiel autonom neuropati 6 år efter diagnose. Resultater: Prævalensen af tidlig KAN var 15,1 % i rutine-behandlingsgruppen (RG) og 15.5 % i intensiv-behandlingsgruppen (IG), mens manifest KAN var til stede hos hhv. 7,1 % og 7,3 %. Der var statistisk signifikant forskel mellem behandlingsgrupperne. Sammenlignet med andre studier og i betragtning af, at patienterne er tidligt opsporet og velbehandlede, finder vi en høj hyppighed af KAN. Behandling af kendte kardiovaskulære risikofaktorer er således ikke nok til at forebygge, at mange diabetespatienter udvikler KAN. 

Læs mere

László et al. respond to “Maternal Stress and Stillbirth”

László KD, Svensson T, Jiong L, Obel C, Vestergaard M, Olsen J, Cnattingius S
American Journal of Epidemiology (2013). 177 (3): 230-231

Læs mere

Maternal bereavement during pregnancy and the risk of stillbirth: a nationwide cohort study in sweden

László KD, Svensson T, Li J, Obel C, Vestergaard M, Olsen J, Cnattingius S
American Journal of Epidemiology (2013). 177 (3): 219-27

Læs mere

Open access to general practice was associated with burnout among general practitioners

Vedsted P, Sokolowski I, Olesen F
International Journal of Family Medicine (2013). doi:  10.1155/2013/383602

Åben konsultation kan muligvis påvirke den praktiserende læges daglige arbejde, men der er endnu kun meget lidt forskning, der belyser de præcise konsekvenser. I denne undersøgelse sammenlignes forekomsten af udbrændthed blandt praktiserende læger, som tilbyder åben konsultation, med de praktiserende læger, der ikke gør. I alt 458 praktiserende læger i Aarhus Amt blev i 2004 inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse, og 376 (82,8 %) deltog. Åben konsultation blev defineret som konsultation uden tidsbestilling mindst 30 minutter på alle hverdage, hvor patienterne havde mulighed for at møde op og få konsultation uden forudgående tidsbestilling. Graden af udbrændthed blev målt ved hjælp af Maslach Burnout Inventory. Der blev justeret for køn, alder, ægteskabelig status, graden af jobtilfredshed, antal minutter pr. konsultation, organiseringen af praksis, arbejdstid, antal patienter hos den pågældende praktiserende læge, antal konsultationer pr. praktiserende læge, medicinsk efteruddannelse og klynger af praktiserende læger. I alt 8 % af de praktiserende læger tilbød konsultation uden forudgående tidsbestilling, og prævalensen for udbrændthed var her 24 %. De praktiserende læger, der tilbød åben konsultation, havde en 3 gange øget tilbøjelighed til udbrændthed (OR = 3,1 (95 % CI: 1,1–8,8, P = 0,035)). Selvom undersøgelsen ikke kan påvise årsagssammenhænge, bør eventuelle negative konsekvenser af konsultationer uden forudgående tidsbestilling i almen praksis belyses yderligere.

Læs mere

Social inequality in cancer rehabilitation: a population-based cohort study

Holm LV, Hansen DG, Larsen PV, Johansen C, Vedsted P, Bergholdt SH, Kragstrup J, Søndergaard J
Acta Oncologica (2013) 52(2): 410-22

Læs mere

The frequent UCP2 -866G> A polymorphism protects against insulin resistance and is associated with obesity: a study of obesity and related metabolic t

Andersen G, Dalgaard LT, Justesen JM, Anthonsen S, Nielsen T, Thørner LW, Witte D, Jørgensen T, Clausen J O, Lauritzen T, Holmkvist J, Hansen T, Pedersen OB
International Journal of Obesity (2013). 37 (2): 175-181.

Læs mere

Cand.med. Maja Skov Paulsen har den 28. februar forsvaret sin ph.d.-afhandling "Hypertension in general practice: Treatment, socioeconomic factors and

Vejledere: Jens Søndergaard, Morten Andersen , Ib Abildgaard Jacobsen, Mogens Lytken Larsen, Anders Munck, Dorte Gilså Hansen.

Dansk resumé:

Ph.d.-afhandling: ”Hypertension i almen praksis: ”Behandling, socioøkonomiske faktorer og blodtrykskontrol”.

I efteråret 2007 udførte Audit Projekt Odense (APO) en undersøgelse om hypertension. Data fra denne undersøgelse i almen praksis har dannet basis for 2 studier, hvor jeg har undersøgt andelen af patienter, der opnåede blodtrykskontrol i henhold til risikofaktorer, anden sygdom og blodtrykssænkende behandling. Vi undersøgte endvidere socioøkonomiske faktorers betydning for blodtrykskontrol.  Studierne viste, at 29.1 % af hypertensions patienterne opnåede blodtrykskontrol, hvoraf 10.9 % af patienter med sukkersyge opnåede kontrol. Lægerne angav, at en betydelig andel af patienterne med sukkersyge ikke var i behandling med et blodtrykssænkende middel og dette var på trods af at vi fandt et gennemsnit systolisk blodtryk (145.2 mmHg), som er langt over det anbefalede. Vi fandt tillige, at yngre patienter (<65 år)med lav uddannelse/lav indkomst havde lavere sandsynlighed for at opnå blodtrykskontrol sammenlignet med patienter med høj uddannelse/høj indkomst.

I et andet dansk studie baseret på hypertensions patienter fra almen praksis fandt vi, at anden sygdom end hypertension er en vigtig faktor for opnåelse af blodtrykskontrollen. Studiet er baseret på 37.651 patienter med hypertension fra almen praksis og som blev inkluderet fra Dansk Almen Medicinsk Database (DAMD). Af de 37.651 patienter opnåede 33,2 % af patienterne blodtrykskontrol, men hvor andelen af patienter med blodtrykskontrol varierede fra 16.5 % (sukkersyge) op til 50 % (kardiovaskulær sygdom). Den blodtrykssænkende behandling af de 37.651 patienter fordelte sig således, at patienterne var behandlet med henholdsvis monoterapi (29.1 %), 2 stofs (32.3 %) eller 3 stofs (18.5 %) behandling, mens 13.1 % af patienterne ikke havde noget blodtrykssænkende medicin til rådighed, den dag deres blodtryk blev målt ved lægen. 


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk