Prevalence and clinical significance of neutropenia discovered in routine complete blood cell counts: a longitudinal study

Christen Lykkegaard Andersen, Daniel Tesfa, Volkert Siersma, Håkon Sandholdt, Hans Hasselbalch, Ole Weis Bjerrum, Peter Felding, Bent Lind, Niels de. Fine Olivarius, Jan Palmblad

Neutropeni, defineret som et neutrofilocyttal i perifert blod < 0,5x109/L kan ses ved en række god - og ondartede sygdomme.Vi undersøgte betydningen af neutropeni i rutine-blodprøver fra almen praksis. Fra CopDiff-databasen indeholdende mere end 500.000 personer, identificerede vi tilfælde med neutropeni og inddelte dem efter varighed og sværhedgrad. Logistiske regressionsmodeller blev brugt til at beregne odds ratio for associationer mellem neutropenien og dels benigne tilstande (virale infektioner, autoimmune sygdomme) og maligne (solide og hæmatologiske) tumorer. Neutropeni blev observeret i ca. 1% af inkluderede personer og associerede i en dosisafhængig grad med viral infektion, hæmatologisk cancer og død. Neutropeni var særligt associeret med HIV, akut leukæmi og myelodysplastiske syndromer. De relative risikoestimater for svær neutropeni svarede til absolutte risici for hæmatologisk kræft og død på over 40% henholsvis 50%. Neutropeni er derfor et paraklinisk tegn, der kræver opfølgning og/eller henvisning. De præsenterede risikoestimater kan støtte udredningen.

Journal of Internal Medicine

The excess mortality of patients with diabetes and concurrent psychiatric illness is markedly reduced by structured personal diabetes care: A 19-year follow up of the randomized controlled study Diabetes Care in General Practice (DCGP)

Larsen JR, Siersma VD, Davidsen AS, Waldorff FB, Reventlow S, Olivarius NdeF

Patienter med alvorlig psykiatrisk sygdom har en forventet levetid, som er op mod 20 år kortere end baggrundsbefolkningen. En hyppig forekomst af hjertekarsygdom er en vigtig årsag til den kortere levetid, og patienter med psykiatrisk sygdom har ofte en øget forekomst af en række risikofaktorer for hjertekarsygdom som fx diabetes, forhøjede kolesteroltal og rygning.
I vores studie fandt vi, at patienter med en psykiatrisk sygdom havde en 2-3 gange højere risiko for at dø, men samtidig kunne en struktureret og individuelt tilpasset diabetesbehandling i almen praksis mindske dødeligheden hos de psykiatriske patienter med hele 33 procent.
Vores studie har i 19 år fulgt i alt 1.381 patienter med ny-diagnosticeret type 2-diabetes. I alt 179 af patienterne havde eller fik i løbet af projektperioden også en alvorlig psykiatrisk sygdom. Patienterne gik til diabeteskontrol hos deres praktiserende læger, som enten gav standardbehandling, eller en særligt individualiseret, men samtidig struktureret indsats, hvor patient og læge mødtes til regelmæssige kontroller og sammen satte realistiske mål for diabetesbehandlingen.

Studiet viser, at det er muligt at reducere overdødeligheden blandt psykiatriske patienter, og understreger vigtigheden i at optimere behandlingen af somatiske lidelser som fx diabetes blandt psykiatriske patienter.

General Hospital Psychiatry 2016; 38: 41-52

The World book of Family Medicine – European Edition 2015

Ved WONCA Europe i 2015 i Istanbul blev The World book of Family Medicine – European Edition 2015 lanceret. Den består af korte abstrakts på 100 udvalgte præsentationer fra de sidste20 års WONCA kongresser.

Emnerne dækker alle tænkelige aspekter af almen medicin lige fra Ethical problems in Family Medicine af Manfred Maier, MD Professor,  Dept. General Practice, Vienna, Austria; (abstrakt 3), Using the internet to answer clinical questions af Harris Lygidakiss, MD Vasco da Gama Movement (abstrakt 16) til Home visits: a Medical Necessity or simply a service? af Paul Van Royen, MD, PhD Professor of General Practice, Department of Primary and Interdisciplinary Care, University of Antwerp, Belgium (abstract 19) og Physician Heal Thyself and then the World: Workaholism, Helpaholism and other Physician Conditions (Fraud Syndrome, Empathopoenia, Email-Overdose, MDeity Syndrome, Cell-phone-Otitis, etc) – Playful but Effective Medications for Serious  symptoms af Janet Christie-Seely, MD, FCFP, Professor of Family Medicine, University of Ottawa, Ontario, Canada. Family Therapist (abstrakt 42).

Fra Danmark blev fire bidrag udvalgt: Per kallestrup med abstraktet To Travel with Your Profession is to Live and Learn (abstrakt 63), Evidence-based Primary Care through Guidelines af Marjukka Mäkelä, (repræsenterer vel både DK og Finland (abstrakt 55)), Merete Jorgensen med Making Sense of Chronic Disease (abstrakt 89) og Anette Hauskov Graungaard med Parents of a New-born Child with Severe Disabilities (abstrakt 95).

The World book of Family Medicine – European Edition 2015

The Galker test of speech reception in noise; association with background variables, middle ear status, hearing, and language in Danish preschool children

Maj-Britt Glenn Lauritsen, Margareta Söderström, Svend Kreiner, Jens Dørup, Jørgen Lous

Artiklen er den anden om validering af Galkertesten, en test der tager 6-8 min. til børn fra 3-6 år.  Testen består af 35-test-ordpar hvor det sagte ord bliver vist med et billede (og en andet billede der illustrere et ord som test-ordet kunne forveksles med). Afprøvningen fandt sted i Hillerød kommune med deltagelse af 370 børn.

Relationerne blev analyseret i en grafisk analyse-model der kunne tage højde for de mange indbyrdes relationer mellem de forskellige variable. Gamma koefficient over 0,3 betyder stærk sammenhæng. Analysen viste god overensstemmelse med Sprogtesten Reynell-R (Gamma=0,35), aldersgruppe (Gamma=0,33), ordforrådet (gamma=0,26) vurderet af børnehavepædagogen. Nedsat hørelse og type B-tympanogram på bedste øre påvirkede også Galker testens score.

Testen kan benyttes frit. Den ligger på internettet www.galkertesten.dk – det kræver blot intastning af CPR-nummer og en e-mail adresse. På hjemmesiden oplyses også normalværdier.

International Journal of Pediatric Otorhinolaryngology 2016;80:53-60

Depression og placebo

Christensen KS

Metaanalyser har længe dokumenteret, at effekten af behandling med antidepressive lægemidler er begrænset sammenlignet med effekten af placebobehandling. Antidepressive lægemidler er kun sikkert virksomme hos svært deprimerede personer. Psykoterapi og antidepressive lægemidler er lige effektive hos svært deprimerede. Trygge rammer, empati og positive forventninger er helbredende. Der kan opnås en lille tillægseffekt af psykoterapi, men også af antidepressive lægemidler, når patienten er svært deprimeret.

Månedsskrift for Almen Praksis 2016 (1): 69-74

Diagnoseforsinkelser i almen praksis II: Dilemmaer i den diagnostiske proces

Wentzer HS, Andersen RS, Bundgaard H, Vedsted P

Sundhedspolitisk er der fokus på diagnoseforsinkelser. Det er der også i forskningen og i klinisk praksis. Artiklen er den anden af to, der ser på diagnoseforsinkelser og de overvejelser og dilemmaer, der indgår i den diagnostiske proces. Mens den første artikel fokuserede på forsinkelsesskabende faktorer i selve patient-lægemødet, ser denne artikel på rammebetingelsernes indflydelse på den diagnostiske proces, såsom praksistilgængelighed og samarbejdet mellem sektorerne i forbindelse med udredning. Baggrunden for denne artikel er en workshop med alment praktiserende læger, afholdt på Lægedage 2013. Workshoppen tog afsæt i to patientcases med diagnoseforsinkelser med henblik på at ”trigge” deltagernes erfaringer med strukturelle problematikker i egen praksis. Resultatet er en beskrivelse af en række dilemmaer i den diagnostiske proces.

Månedsskrift for Almen Praksis 2016 (1): 55-65

Forventning styrer symptomstyrken

Olesen F

Denne artikel omtaler et nyt studie inden for placeboområdet. Det nye og originale er, at det her vises, at selv en ubevidst påvirkning i den aktuelle situation kan påvirke symptomstyrken. Artiklen viser, at hjernens evne til at modulere symptomoplevelsers styrke afhænger at noget tidligere tillært, og at det er bevidste og ubevidste oplevelser i selve situationen, som yderligere kan påvirke graden af symptomer. Det er særligt interessant, at det omtalte forsøg viser, at ubevidste oplevelser i nuet kan være symptomregulerende.

Månedsskrift for Almen Praksis 2016 (1): 27-33

Gaps in understanding health and engagement with healthcare providers across common long-term conditions: a population survey of health literacy in 29 473 Danish citizens

Friis K., Lasgaard M., Osborne R.H., Maindal H.T.

Dette studie har undersøgt, hvordan borgere i region Midtjylland oplever sundhedsinformation og interaktion med sundhedsprofessionelle (dimensioner af health literacy), og om der er forskelle på borgere med forskellige kroniske sygdomme. Studiet bygger på data fra Region Midtjyllands sundhedsprofil (n=29473). Studiet peger på, at der på to dimensioner af health literacy (sundhedskompetence), nemlig at forstå information og at interagere med de professionelle er stor variation mellem patienter med forskellige kroniske sygdomme. Dette gælder også når vi justerer for socioøkonomiske faktorer, herunder etnicitet og komorbiditet. Personer med kroniske tilstande rapporterer flere vanskeligheder end den almindelige befolkning. Der blev fundet stort variation mellem sygdomsgrupper. Personer med nuværende eller tidligere cancer oplevede ikke flere vanskeligheder end generelbefolkningen, mens alle andre undersøgte sygdomsgrupper (diabetes, CVD, MSL og psykisk sygdom mere end 6 mdr)havde langt flere vanskeligheder. Særligt har de udfordringer i deres dialog med de professionelle.

Dette er den første store population -baserede undersøgelse, der undersøger disse forhold med ”nyere” forståelser af sundhedskompetence. Resultaterne er muligvis et udtryk for, at forskellige sygdomsgrupper har vidt forskellige udfordringer for at kunne håndtere deres sygdom. Resultaterne peger på en udfordring med at justere vores sundhedsvæsen, ikke mindst almen praksis, til mere differentierede indsatser.

BMJ Open. 2016 Jan 14;6(1):e009627: 10.1136/bmjopen-2015-009627

The significance of comorbid physical conditions on the excess mortality of persons with severe mental illness

Ribe AR

Diabetes, brystkræft og infektion kan medvirke til, at personer med svære psykiatriske lidelser i gennemsnit dør 15-20 år før andre. Det er konklusionen i en ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Overdødeligheden hos mennesker med svære psykiatriske lidelser kan være forbundet med en højere forekomst af samtidige fysiske lidelser, underbehandling og livsstil (fx rygning, usund kost og overvægt). Andre årsager kan være højere medicinforbrug, et højere alkohol- og stofmisbrug og en øget risiko for selvmord. Tidligere forskning viser, at hyppige lidelser som diabetes, brystkræft og infektioner bidrager betydeligt til en kortere forventet levetid hos de personer, der rammes. Selvom disse tilstande optræder oftere hos personer med svære psykiatriske lidelser, er det ikke tidligere undersøgt, hvad lidelserne betyder for over­dødeligheden i denne gruppe. Den nye afhandling viser, at de to undersøgte alvorlige psykiske lidelser – skizofreni og bipolar affektiv lidelse − markant øger risikoen for tidlig død, hvis man samtidig lider af diabetes. De psykiske lidelser øger også risikoen for at dø inden for 10 år efter en brystkræftdiagnose, og de øger risikoen for at dø inden for 30 dage efter en hospitals­indlæggelse på grund af infektion. Nogle af dødsfaldene vil sandsynligvis kunne forebygges, da der findes effektive behandlings­muligheder for alle de tre lidelser (diabetes, brystkræft og infektioner), som er undersøgt i studiet.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, januar 2016

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk