Sanne Rasmussen, Trine Holm Jensen, Susanne Lund Henriksen, Peter Fentz Haastrup, Pia Veldt Larsen, Jens Søndergaard, Dorte Ejg Jarbøl

Ubehag og gener fra mavetarmkanalen er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis, men hvor mange har egentlig gastrointestinale symptomer i den generelle befolkning? I dette studie fandt vi, at symptomer på gastroøsofageal reflukssygdom, dyspepsi og irritabel tyktarm er hyppige i den danske befolkning, og vi fandt et betydeligt overlap i oplevelsen af disse tilstande. Studiet viste, at knap 21 % af danskerne i løbet af en fire ugers periode har oplevet symptomer forenelige med mindst en af de tre tilstande. Vi fandt også, at knap 1/3 af dem med gastrointestinale symptomer har symptomer på to eller alle tre tilstande.

Undersøgelsen var designet som et landsdækkende kohortestudie af 100 000 voksne danskere, tilfældigt udvalgt blandt den generelle befolkning. Deltagerne modtog et brev, der forklarede formålet med undersøgelsen og indeholdt en personlig adgangskode, der gav

adgang til et omfattende webbaseret spørgeskema. I tilfælde af, at folk ikke havde adgang til en computer, blev de tilbudt at gennemføre undersøgelsen som et telefoninterview. Spørgeskemaet omfattede spørgsmål om oplevelse af bl.a. gastrointestinale symptomer i de seneste fire uger. Spørgsmålene var sammensat ud fra internationalt validerede spørgeskemaer til måling af symptomer fra mave-tarm kanalen.

Fundene i dette studie peger på, at der kan være en mulig fælles patofysiologisk mekanisme til grund for disse tilstande. Resultaterne af studiet er vigtige for de praktiserende læger, der ofte møder disse patienter i klinikken. Man kan i mødet med disse patienter have in mente, at 1/3 vil fejle mere end én af de tre tilstande. Hvorvidt patienter med overlap af tilstandene oplever større påvirkning af livskvaliteten vil blive belyst i et opfølgende studie.

Sanne Rasmussen, Pia Veldt Larsen, Jens Søndergaard, Sandra Elnegaard, Rikke Pilsgaard Svendsen, Dorte Ejg Jarbøl

I dette studie undersøgte vi hyppigheden af alarmsymptomer på kolorektal cancer samt, hvor stor en andel, der søgte læge med disse symptomer. Mavesmerter var det hyppigste specifikke alarmsymptom på colorektal cancer med en prævalens på 19,7% i befolkningen, mens træthed var det mest hyppige uspecifikke alarmsymptom (49,8%). Blod i afføringen var det alarmsymptom med den højeste andel af kontakter til den praktiserende læge (33,8%). Overordnet set fandt vi ingen kønsforskelle med hensyn til at kontakte sin praktiserende læge med symptomer på kolorektal cancer. Vi fandt generelt en højere lægesøgning blandt dem, der oplevede en kombination af symptomer. Kombinationen af  vægttab og blod i afføringen var kombinationen af to symptomer med den højeste andel af kontakter til praktiserende læge (55,9%).
Undersøgelsen var designet som et landsdækkende kohortestudie af 100 000 voksne danskere, tilfældigt udvalgt blandt den generelle befolkning. Deltagerne modtog et brev, der forklarede formålet med undersøgelsen og indeholdt en personlig adgangskode, der gav adgang til et omfattende webbaseret spørgeskema. I tilfælde af, at folk ikke havde adgang til en computer, blev de tilbudt at gennemføre undersøgelsen som et telefoninterview. Spørgeskemaet omfattede spørgsmål om oplevelse af symptomer i de seneste fire uger bl.a. gastrointestinale symptomer, herunder de alarmsymptomer på colorektal cancer som er inkluderet i kræftpakkerne. Spørgsmålene var sammensat ud fra internationalt validerede spørgeskemaer til måling af symptomer fra mave-tarm kanalen.

Vi fandt, at kombinationen af to symptomer med den højeste andel af kontakter til den praktiserende læge var en kombination af et specifikt og et uspecifikt alarm symptom. Fremtidige studier bør derfor fokusere på at undersøge betydningen af  kombinationer af specifikke og uspecifikke kræft alarmsymptomer i den diagnostiske proces af kolorektal cancer.

Helle Ploug Hansen & Tine Tjørnhøj-Thomsen

Forskning inden for sundhedsvidenskab er ofte baseret på udvikling, implementering og evaluering af interventioner i et klinisk kontrolleret randomiseret design (RCT) oftest med patienter som den primære målgruppe. Resultater fra RCTs kan have begrænset generaliserbarhed. Succesfuld implementering i praksis kræver viden om kontekster og sociale mekanismer og processer, hvorigennem en intervention virker. Det er derfor vigtigt at sikre, at der opnås evidens-baseret viden om disse forhold.

Formålet med artiklen er at præsentere og diskutere, hvordan interventionsforskning i et RCT-design kan udvikles og styrkes ved at benytte en flermetodisk forskningstilgang. I første del af artiklen fokuseres der på fire overvejelser, der er relateret til brug af RCT. Det drejer sig om objektivitet og linearitet, kontekstuelle dimensioner, generaliserbarhed og komplekse interventioner. I næste del af artiklen præsenteres en flermetodisk forskningstilgang med brug af termerne ’forskningsstilarter’ og ’integrationsformer’. Herefter følger en præsentation af et dansk interventionsstudie med henblik på at diskutere potentialerne ved at benytte en flermetodisk forskningstilgang.

I konklusionen foreslår vi, at fremtidige interventionsstudier bør overveje potentialer ved at kombinere forskellige forskningsstilarter og integrationsformer med henblik på at opnå resultater, der kan være til gavn for patienter og andre brugere af sundhedssystemer.

Assing Hvidt, Elisabeth

Igennem de sidste tiår har der i forskningslitteraturen været en stigende interesse for patientnarrativer, der beskriver ”cancerrejsen” som noget, der involverer eksistentielt og åndeligt transformerende oplevelser og erfaringer. Formålet med denne artikel er at bidrage med en ny forståelse af den eksisterende litteratur ud fra en filosofisk informeret begrebsramme, der stiller skarpt på cancerrejsens ”liminale” (lat. limen, tærskel, grænse), ”transformative” og ”generative” dimension.

Data fra kvalitative interviews (11 individuelle interviews og 9 fokusgruppeinterviews) med kræftpatienter i rehabilitering blev analyseret ud fra den amerikanske fænomenolog Anthony J. Steinbocks fortolkning af fænomenologen Edmund Husserls intersubjektive begrebspar Heimwelt/ Fremdwelt (Hjemmeverden/Fremmedverden). Analysen ledte til udviklingen af følgende tre temaer: “Det voldsomme brud med hjemmeverden”,  “Erkendelsen af et nyt hjemme-fællesskab” og “Transformation af hjemmeverden”.

Fundene viser, at cancerrejsen involverer en liminal (grænseoverskridende) erfaring af at skulle navigere i et grænseland mellem en hjemmeverden (væren rask) og en fremmedverden (væren syg). Denne værenstilstand, der ikke har hjemme nogle steder, involverer et eksistentielt meningstab, som fører til angst og anden eksistentiel lidelse. Fundene tydeliggør ligeledes, at den eksistentielle rehabilitering sker i en meningsdannelsesproces, hvor individets sygdom gradvist integreres i den tidligere hjemmeverden, hvorigennem der fødes og genereres en ny hjemmeverden, der kan rumme sygdomserfaringer og nye meningsorienteringer. I artiklen argumenteres der for, at meningsdannelsen (og den eksistentielle rehabilitering) er indeholdt i selve intersubjektiviteten mellem livsverdener. Denne forståelse understreger behovet for, at der i en sundhedsfaglig diskurs ikke opstilles skarpe skel mellem ”rask” og ”syg” samt, at sundhedsprofessionelle er opmærksomme på, hvorvidt patienterne har brug for hjælp til at integrere sygdomoplevelserne i deres livsverden.

Lagerlund M, Hvidberg L, Hajdarevic S, Pedersen AF, Runesdotter S, Vedsted P, Tishelman C

Formålet med dette studie var at undersøge kendskabet til risikofaktorer for kræft i en dansk og svensk population samt at undersøge, om der var forskelle i kendskabet på tværs af aldersgrupper. Studiet bygger på telefoninterviews med henholdsvis 3.000 og 3.070 tilfældigt udvalgte personer fra Danmark og Sverige på 30 år og derover. Data er indsamlet vha. det internationale måleredskab ”Awareness and Beliefs about Cancer”, der bl.a. belyser kendskabet til i alt 13 risikofaktorer for kræft. Resultaterne viser, at mere end 90 % af respondenterne i både Danmark og Sverige er enige i, at rygning, gå i solarium og være udsat for radioaktiv stråling er risikofaktorer for kræft. Der er mindre kendskab til (< 50 %), at et lavt frugt- og grønt- indtag, at drikke mere end én genstand om dagen og at være smittet med HPV er risikofaktorer for kræft. Den svenske population har et bedre kendskab til 10 ud af 13 risikofaktorer sammenlignet med den danske population. Blandt begge populationer er der en tendens til, at kendskabet til risikofaktorer falder med stigende alder. Dette studie understøtter fund fra andre europæiske undersøgelser, der generelt viser et beskedent kendskab til etablerede risikofaktorer for kræft og det er vigtigt, at der gøres en indsats for at øge kendskabet til de risikofaktorer, hvor kendskabet er særligt lavt såsom HPV-infektion og højt alkoholindtag.  

Davydow DS, Fenger-Grøn M, Ribe AR, Pedersen HS, Prior A, Vedsted P, Unützer J, Vestergaard M

Dette studie viser, at danskere med depression oftere end andre bliver hospitalsindlagt for kroniske sygdomme, som måske godt kunne være behandlet i det nære sundhedsvæsen uden indlæggelse. Den samme gruppe har også en højere risiko for at blive genindlagt inden for 30 dage. Resultaterne viser, at risikoen for indlæggelse var 2,35 gange højere hos danskere med depression. Forskerne har set på de såkaldte preventable hospitalizations – altså indlæggelser, som måske kunne være undgået, hvis forebyggelse og behandling havde fungeret optimalt, herunder at patienten havde fulgt lægens anvisninger. Register-studiet bygger på data for over fem millioner voksne danskere i perioden 2005-2013. De mange indlæggelser har ikke blot negativ betydning for de indlagte personer og deres familier. Indlæggelser for kroniske sygdomme, som i vidt omfang burde være forebyggelige, udgør i dag en væsentlig del af de stadigt stigende udgifter til sundhedsvæsenet i den vestlige verden, så en reduktion af disse indlæggelser, ville også have stor samfundsmæssig betydning.

Olesen, F

Denne artikel omhandler placebo- og nocebo-effekter ved behandling af migræne. En af de førende forskningsgrupper fra Harvard Universitet i USA har fremlagt et nyt studie, som viser potentiale for smertemodulering. Det nye studie bekræfter den efterhånden ret omfattende viden om, at hjernen kan forstærke eller svække symptomoplevelsen afhængigt af den kontekst, der er omkring patienten. I den kliniske hverdag er det et ønske at lette patientens symptomer mest muligt. Det nye studie viser, at effekten af en læges intervention til dels er effekten af et specifikt medikament, men resultaterne viser også, at den information, som ledsager ordinationen, i overraskende stor grad øver enten positiv eller negativ indflydelse på et medikaments effekt. Hjernens bearbejdning af symptomer og dermed den oplevede symptomstyrke synes altså også at spille ind. Eksempelvis kan effekten af et præparat i meget høj grad reduceres ved at ledsage ordinationen med negativ information og negativ forventning – en nocebo-effekt. Den terapeutiske relation, som bl.a. kan medieres via god kommunikation og kontinuitet, ser ud til at have en afgørende rolle i behandlingen. Det nye studie tilføjer ny viden om den samlede effekt af en symptomreducerende behandling, som er overordentlig hyppig i daglig almen praksis, og bekræfter, at lægen i sig selv er et stærkt medikament, når der skal opnås kontrol over symptomer.

Jensen LF, Pedersen AF, Andersen B, Vedsted P

Dette studie undersøger sammenhængen mellem selvvurderet helbred og opfattet stress og sammenhængen med ikke-deltagelse i brystkræft screening. Studiet inkluderer 4512 kvinder, som blev inviteret til første screeningsrunde i Region Midtjylland i 2008-2009, og som samtidig deltog i undersøgelsen ”Hvordan har du det?” ved at besvare et spørgeskema. Undersøgelsen blev gennemført i Region Midtjylland i 2006. Studiet fandt en U-formet sammenhæng mellem fysisk selvvurderet helbred. Resultaterne indikerer, at kvinderne generelt var mindre tilbøjelige til at deltage i screening, hvis de vurderede deres fysiske helbred som enten meget godt eller meget skidt sammenlignet med de kvinder, som vurderede deres fysiske helbredstilstand som middel. Kvinder, der vurderede deres mentale helbred som dårligt, og kvinder, som oplevede høj stress, var ligeledes mindre tilbøjelige til at deltage i screening. Studiet indikerer, at kvinders egen opfattelse af sundhed påvirker deres deltagelse i screening.

Davydow DS, Ribe AR, Pedersen HS, Fenger-Grøn M, Cerimele JM, Vedsted P, Vestergaard M

Antallet af akutte indlæggelser for kroniske sygdomme har i de senere år været stigende i den vestlige verden. De mange indlæggelser har medført øgede udgifter i sundhedsvæsenet, selvom nogle af disse indlæggelser potentielt kunne være undgået med forebyggelse og behandling i det nære sundhedsvæsen. Dette studie undersøger, om personer med alvorlig psykisk sygdom (fx skizofreni eller bipolar lidelse) har en højere risiko end andre for at blive indlagt – og genindlagt i løbet af 30 dage – for en række potentielt forebyggelige indlæggelser. Resultaterne viser, at personer med alvorlig psykisk sygdom oftere end andre indlægges for akut forværring og komplikationer af udvalgte kroniske lidelser (KOL, diabetes, hjertesvigt) og akutte lidelser (lungebetændelse, infektioner). Studiet viser også, at denne gruppe har en højere risiko for at blive genindlagt for enten den samme eller en anden hyppig lidelse inden for 30 dage efter den første indlæggelse. Det populationsbaserede kohortestudie bygger på data fra danske registre for over 5 millioner voksne danskere for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2013. Resultaterne tyder på, at der er plads til forbedring i det nære sundhedsvæsen for denne skrøbelige patientgruppe, men der mangler viden om, hvordan man helt konkret kan forbedre samarbejdet mellem patient og dennes netværk, herunder egen læge, kommune og lægefaglige specialister.

Jensen LF, Hvidberg L, Pedersen AF, Aro AR, Vedsted P

Formålet med studiet var at undersøge, om symptomrepræsentationer blandt patienter med kolorektal kræft er associeret med den tid, de venter med at søge læge (patientintervallet). Det blev undersøgt gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt ny diagnosticerede patienter med kolorektal kræft. Her anvendte vi Leventhals Common Sense Model til at undersøge forskellige aspekter af patienters symptomrepræsentationer, deres oplevede symptomer samt deres tidsintervaller op til diagnose. Vi indhentede data om socio-demografi fra Danmarks Statistik. Studiet viste, at det mediane patientinterval for hele populationen (n=436) var 30 dage, og at 25 % havde et patientinterval på ≥ 88 dage. Personer med en høj score på treatment control (fx personer der tænkte, at deres symptom kunne behandles) var signifikant mere tilbøjelige til at have kort patient interval. Studiet fandt ligeledes, at personer der havde en høj score på timeline cyclical (fx personer der oplevede, at deres symptomer kom og gik) var mere tilbøjelig til at have langt patient interval. Studiet bidrager med ny viden om, hvordan patienter med kolorektal cancer tænker om deres symptomer før lægesøgning, og hvordan dette påvirker deres lægesøgningsadfærd. Fremtidige studier bør ser nærmere på, hvad der forårsager disse sammenhænge.