Change in self-rated general health is associated with perceived illness burden: a 1-year follow up of patients newly diagnosed with type 2 diabetes

Nielsen ABS, Hindsberger C, Jensen P, Gannik P, Reventlow S, Hollnagel H, Olivarius NdeF.

Denne undersøgelse viste, at patienter med type 2 diabetes i almindelighed oplever en bedring i deres selvvurderede helbred fra diagnosticeringen af sygdommen til et år senere. Denne bedring i selvvurderet helbred hang ikke sammen med køn, alder og civilstand, eller med hvor dårligt de 599 deltagende patienter havde det, da diagnosen blev stillet, vurderet ud fra eksempelvis blodsukker, blodtryk, komplikationsprofil og urinalbumin. Derimod hang ændringen i selvvurderet helbred sammen med, om patienten syntes, at sygdommen var en byrde i hverdagen: Jo større rapporteret byrde, jo svagere var stigningen i selvvurderet helbred sammenlignet med patienter, der ikke syntes, at sygdommen var en byrde.

Da dårligt selvvurderet helbred i mange undersøgelser har vist sig at være relateret til senere brug af sundhedsvæsenet, sygdom og tidlig død, er det vigtigt at få taget hånd om de patienter, der synes, diabetes er en byrde i hverdagen. Ved diabeteskonsultationen i almen praksis har sundhedspersonalet lejlighed til at spørge til, hvordan det går med at klare sygdommen i hverdagen og undersøge, hvilke ressourcer patienten kan trække på for at reducere byrden.

BMC Public Health 2015;15: 439

Awareness of cancer symptoms and anticipated patient interval for healthcare seeking: a comparative study of Denmark and Sweden

Hvidberg L, Lagerlund M, Pedersen AF, Hajdarevic S, Tishelman C, Vedsted P

Sverige har en bedre overlevelse end Danmark for en lang række kræftsygdomme, herunder bryst-, tarm- og lungekræft. Årsagssammenhængene er ikke klarlagt, men variationer i kendskabet til kræftsymptomer og længden af patientintervallet kan måske delvist forklare nogle af forskellene i kræftoverlevelsen mellem de to lande. Denne eksplorative undersøgelse opstiller den hypotese, at den svenske population har et større kendskab til symptomer, som er relateret til bryst-, tarm- og lungekræft, og en kortere forventet lægesøgningsperiode for symptomer vedrørende disse tre kræftformer. Studiet bygger på telefoninterviews med henholdsvis 3.000 tilfældigt udvalgte danskere og 3.070 svenskere ≥ 30 år, der har besvaret den danske eller svenske version af spørgeskemaet ”Awareness and Beliefs about Cancer”.  De danske respondenter synes at rapportere bedre kendskab til to ud af tre symptomer (en uforklarlig knude eller hævelse og længerevarende hoste eller hæshed) og kortere forventet patientinterval for to ud af tre symptomer (forandringer i brystet og blødning fra endetarmen). Resultaterne tyder således på, at forskelle i kendskabet til symptomer og forventet patientinterval ikke kan forklare forskellene i kræftoverlevelsen mellem de to lande.

Acta Oncol. 2016 Feb 16:1-8

Do we need to change our understanding of anticipatory grief in caregivers? A systematic review of caregiver studies during end-of-life caregiving and bereavement

Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Bro F, Guldin MB

Sorgsymptomer under sygdomsforløbet blandt pårørende til terminalt syge patienter har været forbundet med både forværret og forbedret sorgreaktion efter dødsfaldet. Dette systematiske review viste, at pårørende med svær grad af sorgsymptomer før patientens død har øget risiko for at udvikle alvorlige sorgreaktioner som kompliceret sorg efter dødsfaldet. Ligeledes var en lav grad af forberedthed på dødsfaldet associeret med alvorlige sorgreaktioner. Således vil øget støtte til pårørende i svær sorg før patients død og hjælp er målrettet pårørendes forberedthed på dødsfaldet kunne forebygge svære sorgreaktioner efter dødsfaldet.

Clin Psychol Rev. 2016 Mar;44:75-93. doi: 10.1016/j.cpr.2016.01.002. Epub 2016 Jan 8

Identifying depression among adolescents using three key questions: a validation study in primary care

Haugen W, Haavet OR, Sirpal MK, Christensen KS

Depression rammer mange voksne mennesker. Dette studie, som er omtalt i BMJ, viser, at et spørgeskema med blot tre spørgsmål ret præcist kan identificere voksne med depression. Undersøgelsen viser også, at de samme spørgsmål med fordel kan stilles verbalt ved diagnosticering af depression hos unge mennesker. Studiet ledsages af en redaktionel kommentar, der understreger betydningen af diagnosticering af depression hos mennesker. Mange unge har kun sjældent kontakt med deres praktiserende læge. Derfor kan mange gå i lang tid med depression, uden at det bliver opdaget og behandlet. De tre enkle spørgsmål, der kredser om interesse (eller mangel på interesse) for daglige aktiviteter og følelser som nedtrykthed eller håbløshed, kan være et godt pejlemærke for evt. depression hos unge, som ellers let kan blive overset.

Br J Gen Pract. 2016 Feb; 66 (643): e65-70. doi: 10.3399/bjgp 16X683461

Psychological distress, health, and socio-economic factors in caregivers of terminally ill patients: a nationwide population-based cohort study

Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Bro F, Guldin MB

At være pårørende til en terminalt syg patient er belastende. For at undersøge hvordan disse pårørende klarer rollen som pårørende, blev en landsdækkende undersøgelse af pårørende til terminalt syge iværksat. De pårørende blev kontaktet via breve til patienter med terminaltilskud i 2012 og 3,635 udfyldte et spørgeskema. 62 % af disse pårørende var partnere til patienten og 29 % var voksne børn. I alt rapporterede ca. en tredjedel af de pårørende at de var alvorligt belastet af situationen: 15 % havde svære sorgreaktioner før dødsfaldet, 16 % havde moderat til svære depressive symptomer og 12 % oplevede høj praktisk og følelsesmæssig byrde grundet plejeopgaverne. Partnere rapporterede de højeste niveauer af svære sorgsymptomer og depressive symptomer, mens voksne børn oplevede mest plejebyrde. Disse resultater fra pårørende i den almene befolkning peger på et behov for fokus på pårørende behov for støtte under patienten terminale sygdomsforløb.

Support Care Cancer. 2016 Feb 18. [Epub ahead of print]

Risky alcohol use in Danish physicians: Associated with alexithymia and burnout?

Pedersen AF, Sørensen JK, Bruun NH, Christensen B, Vedsted P

Alkoholmisbrug er ikke velundersøgt hos danske læger. Denne undersøgelse viser, at omtrent 19 % af de adspurgte læger havde et risikobetonet alkoholforbrug. En høj grad af udbrændthed og aleksitymi, som er manglende evne til at genkende og beskrive følelser, var forbundet med øget sandsynlighed for et risikobetonet alkoholforbrug. Kynisme var den udbrændthedsdimension, som var stærkest forbundet med et risikobetonet alkoholforbrug. Denne dimension så også ud til at udligne en del af sammenhængen mellem aleksitymi og risikobetonet alkoholforbrug. I undersøgelsen deltog 1841 læger (svarprocent: 46), som var tilfældigt udvalgt blandt Lægeforeningens medlemmer. De besvarede anonymt et elektronisk spørgeskema, som bl.a. indeholdt danske versioner af the Alcohol Use Disorders Identification Test (AUDIT), the Maslach Burnout Inventory (MBI) og the Toronto Alexithymia Scale (TAS-20). Undersøgelsens design gør, at årsagsforholdene ikke bestemmes, men sammenhængen mellem udbrændthed og risikobetonet alkoholforbrug understreger, at der er behov for interventioner til læger med arbejdsmæssige og/eller private problemer. Betydningen af aleksitymi bør undersøges nærmere, herunder om ”aleksityme” læger har øget risiko for udbrændthed og/eller i højere grad forsøger at dulme stress og udbrændthed med misbrug af alkohol.

Drug Alcohol Depend. 2016 Mar 1;160:119-26. doi: 10.1016/j.drugalcdep.2015.12.038. Epub 2016 Jan 21

Validation study of HSCL-10, HSCL-6, WHO-5 and 3-key questions in 14-16 year ethnic minority adolescents

Sirpal MK, Haugen W, Sparle K, Haavet OR

Kun få screeningsinstrumenter er validerede til brug for opsporing af depression hos etniske unge. Dette studie sammenligner validiteten af flere anvendte instrumenter til depressionsscreening blandt tosprogede og etnisk norske/danske unge. I alt 44 ud af 294 deltagere (15 %) var tosprogede. Samlet set viser resultaterne, at instrumenterne egnede sig lige godt til screening for depression blandt unge med norsk eller dansk modersmål som hos tosprogede unge. Disse fund bør dog bekræftes i nye studier.

BMC Fam Pract. 2016 Jan 27;17(1):7. doi: 10.1186/s12875-016-0405-3

Prescribing of antisecretory medication in general practice

Ph.d.-afhandling af Peter Fentz Haastrup, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

En ny ph.d.-afhandling fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense viser, at forbruget af syrehæmmende medicin af typen protonpumpehæmmere (PPI) gennem de seneste 10 år er steget med mere end 200 % i Danmark. Hvert år bliver et stigende antal danskere sat i behandling med PPI, og den enkelte patient behandles i længere tid end tidligere. Behandlingen initieres hos 75 % af patienterne i almen praksis, og det sker langt oftest på baggrund af symptomer, da kun få af patienterne har en endoskopisk verificeret diagnose, og kun hver fjerde har risikofaktorer for at udvikle mavesår.

Afhandlingen viser desuden, at knap 40 % af førstegangsbrugerne udvikler langtidsbrug defineret som indløsning af mere end 60 døgndoser PPI i løbet af seks måneder. Patienter med kort uddannelse og lav indtægt har større sandsynlighed for at udvikle langtidsbrug af PPI, selvom der tages højde for forskelle i medicinbrug og comorbiditet mellem socioøkonomiske grupper. Blandt praktiserende læger er der stor variation i andelen af førstegangsbrugere, der bliver langtidsbrugere af PPI – også når der tages højde for forskelle i patientsammensætningen.

Da det kan være vanskeligt at stoppe med medicinen igen, er det desuden undersøgt, hvilke strategier for seponering af langtidsbehandling med PPI, der er effektive. Her vises det, at det er muligt i en klinisk kontekst at identificere et ikke ubetydeligt antal patienter i langtidsbehandling uden klar indikation. Såfremt patienten er motiveret for ophør og instrueres i f.eks. aftrapning kan 14-64 % af patienterne ophøre med medicinen, mens 30-50 % kan reducere dosis uden symptomforværring.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk