Referat fra fyraftensmøde for praktiserende læger om stress den 14. april 2016 på Fyrkildevej, Aalborg

Der var 27 fremmødte + 4 oplægsholdere. Heraf 24 læger, 2 tilhørere fra kommunerne og en fra regionen.

I 4 grupper diskuterede vi, om konsultationsguiden, patientinformationen om stress og Cohens stresstest fra Sundhed.dk var anvendelige i arbejdet med patienterne.
Cohens stresstest er et psykometrisk redskab, der i dag ikke udløser et honorar i konsultationen. Ved aftalte samtaler med patienter med stressrelateret lidelse kan samtaleydelsen 6101 benyttes under vanlige forudsætninger (supervision med kollegaer og mindst 2 aftalte samtaler indenfor 6 måneder). Ved første konsultation kan patienten gøres opmærksom på, at fysiske symptomer i forbindelse med stress er en naturlig fysiologisk reaktion, som ikke er udtryk for farlig sygdom. Sammenhængen mellem selvrapporteret stress og forekomst af sygdom er i 2010 søgt estimeret af Statens institut for Folkesundhed (ikke fremlagt ved mødet).

”Oversigt over de kommunale tilbud til stressramte” ved psykolog Winnie Rasmussen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Aalborg Universitetshospital, og deltidsansat ved Aalborg Kommunes tilbud for stressramte.
Mange kommuner har tilbud til især sygemeldte og/eller arbejdsløse borgere. Tilbuddene er forskelligt sammensat indeholdende fx coaching, fysisk træning, afspænding og psykologsamtaler. Ofte er indsatsen udliciteret til diverse private aktører. Der ligger ingen samlet evaluering af effekten.

”Hvad skal der stå i attesterne vedr patienter med stressrelateret lidelse?” ved Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge ved Socialmedicinsk Enhed, ph.d., lektor, SDH, speciallæge i samfundsmedicin og arbejdsmedicin.
Stress udløses ved overload af opgaver, som kan skyldes både privatliv og arbejdsliv. Sygemelding bør undgås eller være af kortest mulig varighed max 2-3 uger. Forventningsangst ved genoptagelse af arbejdet er forventeligt og skal ikke forveksles med recidiv af stressrelateret lidelse. Hvis borgeren bevarer kontakten til arbejdspladsen reduceres forventningsangst ved genoptagelse.
Vi skal være opmærksomme på i attesterne, at vi ikke fratager borgeren muligheden for et ressourceforløb ved at melde ud, at denne borger ikke skønnes at have nogen resterhvervsevne eller forventes at være meget langvarigt sygemeldt.

”Hvad betyder diagnosen for patienten?” ved Anders Petersen, lektor i sociologi, AAU og medredaktør og skribent på den aktuelle bog "Diagnoser - perspektiver, kritik og diskussion" sammen med Svend Brinkman.
Diagnoser er oprindeligt udviklet som lægens arbejdsredskab. Men flere og flere andre grupper gør i dag også krav på at anvende dem. Diagnosen benyttes fx af sagsbehandlere, patientforeninger og patienterne selv. Den har betydning i forhold til bevillinger i det offentlige (forsørgelse, støtte og hjælpemidler). Mennesket kan påtage sig identitet som patient med risiko for ansvarsforflygtigelse i eget liv. Flere og flere tilstande, som påfører mennesket lidelse, er blevet noget, der skal sættes en diagnose på, i stedet for at være en del af eksistensen (patologisk sorg fx som nyeste eksempel på en ny diagnose).

"Aalborg Kommunes tilbud - åben og rolig" ved Frank Bundgaard Nielsen, psykolog fra Aalborg Kommune. 
Frank B. Nielsen redegjorde for Aalborg Kommunes tilbud, som består af basal udredning for at afdække andre psykiske lidelser (spørgeskemabaseret), holdtræning i mindfullness/meditation og 2 psykologsamtaler. Borgeren skal være fyldt 18 år, kunne forstå og udtrykke sig på dansk og have oplevet symptomer på stress i mindst en måned. Klik ind på Åben og Roligs hjemmeside og find flere oplysninger og eksempler på to guidede øvelser i meditation/mindfullnes.

Referenter:
Bolette Friderichsen og Janni Kristensen


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk