Family medicine in Denmark: Are there lessons for Botswana and Africa?

Vincent Setlhare

Familiemedicin er et nyt speciale i Botswana og mange afrikanske lande, og dets definition og omfang er under fortsat udvikling. Sundhedstjenesten i denne region er udfordret af ressourceknaphed og ineffektivitet i ressourceudnyttelsen.
Erfaringer fra lande med gode sundhedsresultater kan være et oplysende bidrag i drøftelserne om familiemedicinens fremtid i Afrika. Observationer under et besøg hos danske familielæger viste at uddannelsen af familielæger, måden hvorpå familielægerne praktiserer, og uddelegeringen af opgaver til den praktiserende læges øvrige personale ofte var forskellige fra og til tider utænkelige set med afrikanske standarder. Danske almen praksis var venlige og indlejrede i et effektivt og lighedsbaseret sundhedssystem understøttet af effektive IT-systemer. Opgaver blev i høj grad delt og fordelt på tværs af personalegrupper, hvor sygeplejersker og kontorpersonale tog sig af simple og ukomplicerede dele af patientplejen mens familielægerne tog sig af mere komplicerede patientproblemer. Højere beskatning og større sundhedsudgifter syntes at understøtte dette effektive sundhedsvæsen.
I Botswana ville et mere ligeværdigt forhold mellem patienter og sundhedspersonale kunne bidrage til at forbedre patientplejen. Fordelingen af opgaver burde organiseres bedre, og alle dele af den primære sundhedstjeneste burde have hurtige og effektive IT-systemer. Uddannelsen af og opgaverne hos sundhedspersonalet bør revideres. Det er nødvendigt at øge sundhedsudgifterne for at opnå bedre sundhedsresultater.

African Journal of Primary Health Care & Family Medicine; 2016; 8

Poor self-rated health did not increase risk of permanent nursing placement or mortality in people with mild Alzheimer’s disease

Anni Brit Sternhagen Nielsen, Volkert Siersma, Gunhild Waldemar, Frans Boch Waldorff.

Selvvurderet helbred (SRH) målt ved et eller flere spørgsmål har i mange populationsbaserede undersøgelser forudsagt negative helbredsparametre som fx sygelighed, permanent plejehjemsanbringelse og død når man ser på dem, der har vurderet deres helbred til at være dårlig ift. godt. Men, den prædiktive værdi af SRH ift. plejehjemsanbringelse og død er ikke konsistent i forskellige undersøgelser. Denne inkonsistens kan skyldes kognitiv svækkelse hos dem, der vurderer deres helbred. Vi undersøgte derfor associationen mellem baseline måling af SRH og risikoen for permanent plejehjemsanbringelse samt død over en 3-årig periode blandt personer med mild Alzheimers sygdom (AD). Personerne indgår i projektet The Danish Alzheimer Intervention StudY (DAISY); multicenter interventionsstudie udført i almen praksis. Vi fandt, at dårligt SRH ved baseline ikke var relateret til øget risiko for plejehjemsanbringelse eller øget dødelighed efter 3 års opfølgning. Perspektiveringen er, at vi bidrager til den del af forskningen, der tyder på, at SRH ikke en god indikator for helbred og fremtidig helbredsparametre blandt personer med mild AD, hvilket vi tilskriver tab af indsigt. Især forskere og læger har gavn af denne viden når de skal vælge relevante helbredsmål til at vurdere aktuel helbredsindsigt og fremtidig helbredsparametre blandt ældre med mild AD.

BMC Geriatrics. 2016, 16(1): 87

Do invitations for cervical screening provide sufficient information to enable informed choice? A cross-sectional study of invitations for publicly funded cervical screening

Sie Karen Kolthoff, Mie Sara Hestbech, Karsten Juhl Jørgensen, John Brodersen.

Deltagelse i kræftscreening bør være baseret på et informeret valg. En forudsætning for et informeret valg er balanceret information om mulige fordele såvel som skadelige virkninger.

Dette studie har undersøgt, hvorvidt invitationer til livmoderhalskræftscreening fra skandinaviske og engelsktalende lande udgør et acceptabelt udgangspunkt for informeret valg. Invitationerne har vist sig at være informationsfattige og biased til fordel for screening, hvilket betyder, at et informeret valg ikke er muligt. Dette er i konflikt med nutidens krav om personlig involvering i medicinske beslutninger og lægger op til en revidering af invitationsmaterialet. Invitationerne bør indeholde mere information om screeningens gavnlige og skadelige virkninger, samt usikkerheder, præsenteret i en forståelig form, der muliggør en sammenligning af de gavnlige og skadelige virkninger. Derudover bør der være links til mere detaljeret information til dem, som ønsker det. Informationen bør være balanceret og afspejle den nyeste viden på området. Direkte appeller om deltagelse, såvel som forud-bookede aftaler, bør udelades og det skal gøres klart, at et fravalg kan være et fornuftigt valg.

Journal of the Royal Society via OnlineFirst d. 26.04.16

Hæmatogen osteomyelitis som differentialdiagnose til knæsmerter

Torsten R. Rudbæk1, Peter Fentz Haastrup2 & Tine Nymark3

Knæsmerter er en hyppig henvendelsesårsag i almen praksis, og i et hollandsk studie har man påvist, at etårsprævalensen af knæsmerter er 21,9% i den generelle befolkning, og ca. en tredjedel søger læge med symptomet. Også blandt børn er knæsmerter hyppige. Ofte er årsagerne banale som f.eks. vokseværk, overbelastning eller traume, men knæsmerter hos børn kan også skyldes mere sjældne lidelser og volde differentialdiagnostiske udfordringer.

Her beskrives et forløb med subakut hæmatogen osteomyelitis som årsag til knæsmerter hos en tiårig pige.

Ugeskrift for Læger

Do we need to change our understanding of anticipatory grief in caregivers? A systematic review of caregiver studies during end-of-life caregiving and bereavement

Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Bro F, Guldin M-B

Sorgsymptomer under sygdomsforløbet blandt pårørende til terminalt syge patienter har været forbundet med både forværret og forbedret sorgreaktion efter dødsfaldet. Dette systematiske review viste, at pårørende med svær grad af sorgsymptomer før patientens død har øget risiko for at udvikle alvorlige sorgreaktioner som kompliceret sorg efter dødsfaldet. Ligeledes var en lav grad af forberedthed på dødsfaldet associeret med alvorlige sorgreaktioner. Således vil øget støtte til pårørende i svær sorg før patients død og hjælp er målrettet pårørendes forberedthed på dødsfaldet kunne forebygge svære sorgreaktioner efter dødsfaldet

Clin Psychol Rev. 2016 Mar;44:75-93. doi: 10.1016.j.cpr.2016.01.002. Epub 2016 Jan 8

Long-term risk of atrial fibrillation after the death of a partner

Graff S, Fenger-Grøn M, Christensen B, Pedersen HS, Christensen J, Li J, Vestergaard M

Dette studie viser, at mennesker, som for nylig har mistet deres partner, har en øget risiko for at udvikle uregelmæssig hjerterytme i op til ét år efter tabet. Den øgede risiko forekommer i op til et år efter tabet, og den største risiko ses hos efterladte på under 60 år og ved uventede dødsfald. Perioden mellem 8 og 14 dage efter dødsfaldet ser ud til at udgøre den største risiko, hvorefter den gradvist falder til et normalt leje et år efter eksponeringen. Resultaterne tyder på, at akut opstået stress muligvis forstyrrer den naturlige hormonbalance og påvirker en ellers normal hjerterytme. Det nye studie bekræfter, at der er en sammenhæng mellem vores mentale tilstand og det fysiske helbred. Det er uvist, hvilke mekanismer der er på spil, men mange med atrieflimren nævner stress som en udløsende faktor. I klinisk praksis kan en større opmærksomhed mod den efterladtes psykiske tilstand i tiden efter tabet hjælpe med at forebygge hjertearytmi, før det udvikler sig kritisk.

Open Heart. 2016 Mar 14;3(1):e000367. doi: 10.1136/openhrt-2015-000367. eCollection 2016

Psychological distress, health, and socio-economic factors in caregivers of terminally ill patients: a nationwide population-based cohort study

Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Bro F, Guldin M-B

At være pårørende til en terminalt syg patient er belastende. For at undersøge, hvordan disse pårørende klarer rollen som pårørende, blev en landsdækkende undersøgelse af pårørende til terminalt syge iværksat. De pårørende blev kontaktet via breve til patienter med terminaltilskud i 2012 og 3,635 udfyldte et spørgeskema. 62 % af disse pårørende var partnere til patienten og 29 % var voksne børn. I alt rapporterede ca. en tredjedel af de pårørende, at de var alvorligt belastet af situationen: 15 % havde svære sorgreaktioner før dødsfaldet, 16 % havde moderat til svære depressive symptomer, og 12 % oplevede høj praktisk og følelsesmæssig byrde på grund af plejeopgaverne. Partnere rapporterede de højeste niveauer af svære sorgsymptomer og depressive symptomer, mens voksne børn oplevede mest plejebyrde. Disse resultater fra pårørende i den almene befolkning peger på, at der er et behov for øget fokus på pårørende og behov for støtte under patientens terminale sygdomsforløb.

Support Care Cancer. 2016 Feb 18. [Epub ahead of print]

Symptoms as the main problem: a cross-sectional study of patient experience in primary care

Rosendal M, Carlsen AH, Rask MT

Dette studie undersøger tilfredsheden hos patienter, der blev afsluttet i almen praksis uden specifik diagnose, dvs. hvor lægen efter afsluttet konsultation kun kunne anføre "symptom" eller "problem" som slutdiagnose. Det drejer sig om ca. 1/3 af alle helbredsrelaterede konsultationer i almen praksis. Flere patienter med symptomdiagnoser var utilfredse med lægens forklaringer og undersøgelse, når der blev sammenlignet med gruppen af patienter, der blev afsluttet med en specifik diagnose. Flere af patienterne med symptomdiagnoser oplevede også, at deres forventninger ikke blev imødekommet. Tidligere undersøgelser af patienter med medicinsk uforklarede symptomer (MUS) eller funktionelle lidelser har ligeledes vist utilfredshed blandt patienterne, men denne undersøgelse peger nu på, at utilfredsheden også findes hos den store gruppe af patienter, der henvender sig med almindelige symptomer. Da håndtering af patienter med symptomer såvel i tidlig fase som ved langvarige tilstande er en kerneopgave for almen praksis, tyder patienternes tilbagemelding på, at der er behov for øget fokus på dette område i forskning, undervisning og den kliniske hverdag. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaoplysninger fra Kontakt- Og Sygdomsmønsterundersøgelsen i Region Midtjylland (KOS), som blev gennemført i 2008-2009 og inkluderede 377 læger. I alt 2286 patientbesvarelser indgår i analyserne, som bl.a. gør brug af spørgsmål fra DanPEP.

BMC Fam Pract. 2016 Mar 10;17(1):29. doi: 10.1186/s12875-016-0429-8

The construct validity of the Perceived Stress Scale

Nielsen MG, Ørnbøl E, Vestergaard M, Bech P, Larsen FB, Lasgaard M, Christensen KS

Denne artikel er en konstruktionsvalidering af Sheldon Cohens stress-skala, Perceived Stress Scale (PSS-10), som anvendes i fx de nationale ”Hvordan har du det?”-undersøgelser til at måle graden af stress i den danske befolkning. I alt 32,374 borgere fra Region Midtjylland udfyldte PSS-10 som en del af den Nationale Sundhedsprofil i 2010. Analyserne i dette studie viste problemer med skalerbarheden i den nuværende version af PSS-10. Overordnet fandt forfatterne bedre statistiske resultater for en to-dimensionel model, selvom skalaen oprindeligt er udviklet som en en-dimensionel skala. Det er særligt de positivt formulerede spørgsmål, der giver udfordringer, og kønsforskelle kan ikke alene forklare de to dimensioner i skalaen. Der er i dag ingen psykometrisk test til måling af stress hos patienter i almen praksis, og et muligt instrument kunne være PSS-10 skalaen, hvis de identificerede problemer med skalaen kan løses.

J Psychosom Res. 2016 May;84:22-30. doi: 10.1016/j.psychores.2016.03.009. Epub 2016 Mar 16

Facing bereavement: severe pre-loss grief symptoms and factors of complications during caregiving and bereavement in a nationwide caregiver cohort

Nielsen MK

Hvilke faktorer har sammenhæng med psykiske komplikationer hos pårørende til alvorligt syge patienter under et sygdomsforløb og i tiden efter patientens dødsfald? Det har Mette Kjærgaard Nielsen undersøgt i en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling. Resultaterne viser, at mange pårørende oplever, at belastningen ved at være pårørende overskrider deres tilgængelige ressourcer. Det kan give svære symptomer på sorg før patientens død, depressive symptomer og høj caregiver burden, dvs. belastning af plejeopgaver og det at ”være på”. Efter dødsfaldet kan den efterlevende risikere at udvikle ”kompliceret sorg”, som er en tilstand med vedvarende svær sorg, der hæmmer den efterlevendes daglige liv ud over seks måneder efter dødsfadet. At være partner til den syge, at have et lavt uddannelsesniveau, svære symptomer på sorg før død og et højt niveau af depressive symptomer under sygdomsforløbet var prædiktorer for kompliceret sorg i undersøgelsen. Resultaterne understreger, at der er behov for øget opmærksomhed på symptomer på sorg, depression og høj belastning hos pårørende til alvorligt syge patienter. En systematisk evaluering af de pårørendes psykiske tilstand og behov kan måske betyde, at de pårørende, som er i særlig stor risiko for at udvikle komplikationer før og efter en patients død, kan blive identificeret og få hjælp i sundhedssystemet på et tidligt tidspunkt i forløbet.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, april 2016

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk