Danish guidelines on management of otitis media in preschool children

C.H. Heidemann, J. Lous, J. Berg, J.J. Christensen, S.J. Håkonsen, M. Jakobsen, C.J. Johansen, L.H. Nielsen, M.P. Hansen, A. Poulksen, L.P. Schousboe, C. Skrubeltang, A.B. Vind, P. Homøe

Otitis media (OM) er hyppig hos småbørn, derfor er præcis diagnose og evidensbaseret behandling vigtig. Nyere litteratur peger især på betydningen af en mere stringent diagnose af akut otitis media (AOM). Behandlingen med trommehindedræn (VT) for recidiverende AOM og langvarig otitis media with effusion (sekretorisk otit)(COME) det hyppigste kirurgiske indgreb hos førskolebørn. Derfor har Sundhedsstyrelsen og Dansk øre-næse-hals-lægers organisation fundet det nødvendigt at opdatere de danske guidelines fra 1987.

Metode: Systematisk litteratursøgning og standardiseret vurdering af resultaterne er benyttet. Arbejdsgruppen bestod af ørelæger, praktiserende læger, børnelæge, mikrobiolog, og epidemiolog.

Resultater: Ved mistanke om AOM skal trommehindens bevægelighed undersøges (Pneumatisk otoskopi eller tympanometri) for at afklare om der virkelig er væske i mellemøret, samtidig med tegn og symptomer på akut inflammation. Det er god klinisk praksis at observere børn med symptomer på AOM uden væske i mellemøret uden ordination af antibiotika. Overvej VT til børn med recidiverende AOM. Overvej VT til børn med COME og hørenedsættelse. VT skal kun tilbydes børn med COME uden hørenedsættelse, når der er tilpasningsproblemer, balance problemer, eller lav livskvalitet, da effekten af VT er usikker. Øreflåd efter VT skal ikke behandles med systemisk antibiotika, men efter 3 dage kan tilbydes øredråber med antibiotika.

International Journal of pediatric otorhinolaryngology 2016; 87: 154-163

Frede Olesen om HPV-tragedien: J’accuse…!

Olesen F

Fra tid til anden kører den offentlige formidling af medicinske emner af sporet. Ifølge Frede Olesen er det værste tilfælde debatten om HPV-vaccinen mod kræft i livmoderhalsen og dens mulige bivirkninger. I denne debatartikel diskuterer han et par centrale spørgsmål: Hvorfor gik det så galt? Hvorfor styrtdykker brugen af vaccinen? Og bærer lægestanden en del af skylden for den faldende opbakning? Mange kvinder må fremover bøde for, at vaccinationsprogrammet i dag ligger i ruiner, og det er en endnu kun svagt erkendt medicinsk tragedie. Effekten vil være, at vi om 10-15 år og i årene derefter må forvente, at Danmark optræder som Europas dårligst placerede land, når man ser på antal forstadier og fuldt udviklede tilfælde af livmoderhalskræft. Vi vil formentlig også være det dårligst placerede land for andre HPV-relaterede kræftformer, eksempelvis kræft i endetarm og hals.

Ugeskr Læger 2016; 178(15):1400-1

Impact of continuing medical education in cancer diagnosis on GP knowledge, attitude and readiness to investigate – a before-after study

Toftegaard BS, Bro F, Falborg AZ, Vedsted P

Dette studie undersøger, om en efteruddannelse i tidlig diagnostik af kræft har en effekt på alment praktiserende lægers viden om kræftdiagnostik, holdning til egen rolle i kræftudredning, henvisningsvillighed og vurdering af kræftrisiko. Studiet viste, at efteruddannelsen betød, at lægerne generelt vurderede patienternes kræftrisiko som lavere på henvisningstidspunktet, at den optimerede deres holdning til, hvor mange kræftpakke-henviste patienter, der bør få en kræftdiagnose, og at den i nogen grad forbedrede deres viden om symptomers risiko for kræft. Det konkluderes, at efteruddannelse muligvis har potentiale til at optimere kræftudredning i almen praksis. Studiet er baseret på data fra alment praktiserende læger i Region Midtjylland. Alle 831 læger i regionen blev inviteret til efteruddannelsen, og 25 % valgte at deltage. Data blev indsamlet med spørgeskemaer før og efter efteruddannelsen. Desuden udfyldte lægerne et skema for de patienter, de henviste til kræftpakke med angivelse af lægens vurdering af risiko for kræft. Forskellen i besvarelserne fra før til efter efteruddannelsen blev sammenlignet mellem efteruddannelsesdeltagende og ikke-deltagende læger. 

BMC Fam Pract. 2016 Jul 26;17:95. doi: 10.1186/s12875-016-0496-x

Out-of-hours primary care – a population-based study of the diagnostic scope of telephone contacts

Moth G, Huibers L, Christensen MB, Vedsted P

Dette studie er den hidtil største danske undersøgelse af lægevagten og bygger på over 21.000 undersøgte kontakter i Region Midtjylland gennem et år. Resultaterne viser, at 59 % af alle opkald til lægevagten blev afsluttet i telefonen. Vagtlægerne vurderede, at kun en tredjedel af opkaldene skyldtes et alvorligt sundhedsmæssigt problem, især opkald fra ældre over 75 år, hvorimod de resterende to tredjedele ikke blev vurderet som alvorlige. Over 80 % af henvendelserne pga. børn blev vurderet som ikke-alvorlige.  Der var over 300 forskellige årsager til opkaldene, og de 20 hyppigste dækkede næsten halvdelen af alle opkaldene. Det drejede sig især om henvendelser pga. symptomer fra infektionssygdomme. Der foreligger omfattende dokumentation for indlæggelser og ambulante konsultationer i sygehusvæsenet, da disse kontakter alle registreres med en diagnose. Det gælder dog ikke for kontakter i det primære sundhedsvæsen, bl.a. almen praksis og lægevagten. Denne undersøgelse bidrager til at dække dette videnshul. Resultaterne kan bl.a. anvendes ved efter- og videreuddannelse af vagtlæger og give input til den sundhedspolitiske debat om, hvordan lægevagten bedst organiseres og bruges optimalt. 

Fam Pract. 2016 Jun 21. pii: cmw048. [Epub ahead of print]

Primary care use before cancer diagnosis in adolescents and young adults – a nationwide register study

Ahrensberg JM, Fenger-Grøn M, Vedsted P

Unge med kræft går hyppigere til lægen end deres raske jævnaldrende i tiden før en kræftdiagnose. Et nyt studie viser, at unge med kræft oftere end kontrolgruppen søger deres praktiserende læge allerede 8 måneder før diagnosetidspunktet. Forskerne fandt, at unge med modermærkekræft oftere søgte deres egen læge fra 3 måneder før diagnosen, unge med leukæmi og knogletumorer fra 6 måneder før diagnosen og unge med hjernetumorer hele 17 måneder før diagnosen. Det er ikke så overraskende, at kontakten til almen praksis stiger umiddelbart inden tidspunktet for en diagnose, men øget lægesøgning i op mod et år før diagnosen kunne tyde på, at udredningen af denne gruppe er særdeles vanskelig. I nogle tilfælde går de unge med symptomer eller ukarakteristiske tegn på sygdom ganske længe, inden diagnosen kan fastlægges. Eksempelvis viser studiet, at mange af de unge, som senere bliver diagnosticeret med en hjernetumor, får taget en psykometrisk test (MDI) i udredningsforløbet.  Studiet bygger på registerdata for danske unge (15-39 år), der fik stillet en primær kræftdiagnose i årene 2002-2011. I alt 12.306 unge og ti gange så mange kontrolpersoner (samme køn, alder og almen praksis) indgår i undersøgelsen.

PLoS One. 2016 May 20;11(5):e0155933. doi: 10.1371/journal.pone.0155933. eCollection 2016

Telephone triage by GPs in out-of-hours primary care in Denmark: a prospective observational study of efficiency and relevance

Huibers L, Moth G, Carlsen AH, Christensen MB, Vedsted P

Danske praktiserende læger afslutter de fleste opkald til lægevagten i telefonen (59 %). De opkald, som oftest visiteres til konsultation eller besøg, kommer fra ældre (over 40 år), patienter med et sundhedsmæssigt problem af 12-24 timers varighed, patienter med et alvorligt eller potentielt livstruende problem og patienter med et ikke-alvorligt problem, men som er syge. Lægerne, der udførte konsultationer og hjemmebesøg, blev bedt om at vurdere henvendelsens lægefaglige relevans for lægevagten, når de havde set og undersøgt patienten. Lægerne vurderede, at henvendelsen ikke var lægefagligt relevant for 5 procent af besøgene og konsultationerne, mens de for 6,8 % af besøgene og 7,9 % af konsultationerne vurderede, at henvendelsen kunne være håndteret ved en telefonkonsultation. De ikke-relevante kontakter gjaldt særligt henvendelser vedrørende lang symptomvarighed (over 24 timer), henvendelser på en nat før en hverdag og henvendelser inden for to timer før egen læges praksisåbning. Danmark er et af få lande, hvor en praktiserende læge – i stedet for fx en sygeplejerske − besvarer telefonen i lægevagten. I denne undersøgelse er det derfor den lægefaglige vurdering, der danner grundlag for bedømmelsen af relevansen af henvendelser. Studiet viser, at danske læger synes at visitere effektivt og relevant. Den nye viden om de faktorer, som er afgørende for relevant visitation, kan anvendes i forbindelse med videreuddannelse og politiske beslutninger. Undersøgelsen er gennemført i Region Midtjylland og bygger på data fra lægevagtssystemet og elektroniske spørgeskemaer.

Br J Gen Pract. 2016 Jul 18. pii: bjgpsep-2016-66-650-huibers-fl-p. [Epub ahead of print]

Ten-year mortality after a breast cancer diagnosis in women with severe mental illness: a Danish population-based cohort study

Ribe AR, Laurberg T, Laursen TM, Charles M, Vedsted P, Vestergaard M

Kvinder, der lider af svære psykiatriske lidelser (skizofreni og bipolar lidelse), har en 15 år kortere forventet levetid sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Selvom brystkræft er den hyppigste cancer-relaterede dødsårsag for kvinder på verdensplan, ved vi ikke, om dødsfald i forbindelse med brystkræft kan forklare en del af overdødeligheden blandt kvinder med svære psykiatriske lidelser. Dette studie viser, at tiårs dødeligheden efter en brystkræftdiagnose var 59 % større for totaldød og 38 % større for dødsfald grundet brystkræft for kvinder med svære psykiatriske lidelser sammenlignet med kvinder uden svære psykiatriske lidelser. Disse associationer kunne ikke forklares med forskelle i tumorstadium, komorbiditet eller alkohol- og stofmisbrug. Studiet, der bygger på registerdata, peger på brystkræft som en vigtig medvirkende forklaring på, hvorfor kvinder med svære psykiatriske lidelser dør 15 år før baggrundsbefolkningen. Fremtidig forskning bør afdække, hvilke faktorer i processen fra brystkræft til død der påvirker denne overdødelighed. Det kunne fx være underbehandling eller underdiagnosticering. 

PLoS One. 2016 Jul 27;11(7): e0158013. doi: 10.1371/journal.pone.0158013. eCollection 2016

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk