Årsmødet nærmer sig

Allerede i næste måned er det tid til DSAM's Årsmøde. Og der er al mulig grund til at bruge en efteruddannelsesdag på at blive inspireret og samtidig få masser af muligheder for at netværke med kolleger fra hele landet.

Anders Beich, formand for DSAM, er vært for Årsmødet, og han glæder sig til at hilse på mange af DSAM's medlemmer:

 "Det bliver mit første Årsmøde som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og jeg glæder mig til at hilse på nuværede og kommende kolleger fra hele landet. Vi har planlagt Årsmødet efter en opskrift, der sigter direkte på et fagligt udbytte til hverdagens konsultationsproces. Jeg håber, at mange har lyst til at komme og være med til at gøre dagen udbytterig og festlig."

Årsmødet er tilskudsberettiget gennem Fonden for Almen Praksis for praktiserende læger og uddannelseslæger i fase 2 og 3. 

Læs mere og tilmeld dig her

DSAM er i efteråret fast debattør i Altinget

Der er bud efter DSAM i pressen, og i løbet af det seneste 1/2 år har selskabet udtalt sig og er blevet citeret i pressen mere end 100 gange. Emnerne spænder bredt om alt fra diæter til børn og til børn og unges forbrug af sovepiller.

Det er primært de landsdækkende medier, som ønsker vores kommentarer til aktuelle sager. I efteråret er DSAM (ved formand Anders Beich) fast debattør i Altinget Sundhed og her vil du med mellemrum kunne finde debatindlæg med synspunkter relevante for faget almen medicin. 


Har du styr på historien?

DSAM blev grundlagt for over 50 år siden. Det er en spændende historie, der er bag, og den kan du læse i seneste nummer af Practicus. Så får du også opklaret, hvorfor almen medicin kom til at hedde almen medicin.

Læs historien her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk