Lungeforeningens og Sundhedsstyrelsens kampagne opfordrer bredt til lungefunktionsmålinger i alt fra beboerhuse til almen lægepraksis for tidlig opsporing af KOL. DSAM tager afstand fra denne opsporingsstrategi, da der ikke kan dokumenteres nyttevirkning og det lægger et unødigt pres på almen lægepraksis.


I ugerne 38-39 fører Lungeforeningen og Sundhedsstyrelsen (SST) en kampagne med navnet ”Pust liv i din hverdag” / pustliv.dk.  Lægepraksis’er har modtaget plakater til venteværelset med hovedbudskabet:  ”Har du KOL? Heldigvis er det let at få klarhed. Få målt din lungefunktion hos din læge. Det tager kun 10 minutter - og er første skridt på vejen mod en bedre hverdag.”


Der lægges op til udbredt screening af raske borgere:
”Kampagnen er en landsdækkende informationsindsats, der spreder budskabet om, at det er nemt at få et lungetjek, så du kan finde ud af, om du har KOL”,  kan man læse i ”om formålet” på kampagnens hjemmeside.


DSAM har været i kontakt med Sundhedsstyrelsens ansvarlige, som forsikrer, at de anser kampagnen for at være rettet mod patienter, der har haft hoste eller åndenød i mindst 2 måneder. Dette fokus kan imidlertid ikke genfindes i kampagnens udformning og hovedbudskaber. Samtidig oplyser SST, at man bevidst har undladt at fokusere på rygning i kampagnen, for ikke at stigmatisere rygerne, som udgør mere end 8 ud af 10 KOL-patienter. DSAM mener, at dette valg flytter fokus fra den eneste effektive behandling – rygestop – som jo uanset den aktuelle lungefunktion, vil afføde mange positive helbredsvirkninger.


Den tid, som vi i almen praksis bruger på raske patienter, der søger læge på grund af denne kampagne, må vi tage fra andre borgere med mere presserende og reelle behov. Det er meget alvorligt set i lyset af, at der er tiltagende lægemangel i almen praksis. Det kan netop være de dårligst håndterede lungepatienter, som vi mister af fokus, når kampagner rettes mod de raske.


De praktiserende lægers organisationer er ikke blevet spurgt til råds, på trods af at tiltaget i høj grad involverer almen praksis både direkte og indirekte. Kampagnen indebærer nemlig også, at kommuner tilbyder raske borgere lungefunktionsundersøgelser. Det er sandsynligt, at kampagnen vil medføre mange henvendelser til de praktiserende læger fra bekymrede borgere, der kommer for at få foretaget eller gentaget lungefunktionsmåling.


De negative virkninger ved lungefunktionsmålinger er dårligt undersøgt. Det er uvist, hvad et normalt funktionsmålingsresultat eller symptomdæmpende medicinering gør ved en rygers motivation for at forsøge at stoppe. Vi kender heller ikke til graden af overdiagnostik, fordi normalværdierne i virkeligheden er dårligt definerede.


DSAM finder desuden, at det er lægens faglige ansvar, at sammensætte et udredningsprogram, hvis en patient har haft åndenød eller hoste i 2 måneder. Om lungefunktionsundersøgelse er inkluderet afhænger af sygehistorien. Kampagnen er derved potentielt skadelig for forventningsafstemningen mellem læge og patient.


DSAM fraråder på den baggrund sine medlemmer at bruge kampagnematerialet, som ikke klart definerer, at det drejer sig om patienter med længerevarende symptomer. Praktiserende læger ønsker at gøre en bedre indsats for lungepatienter. DSAM tilbyder derfor fortsat Lungeforeningen og SST at samarbejde om, at få kampagnen justeret, så den klart rammer den målgruppe, som DSAM mener er den relevante, og i øvrigt ikke fokuserer blindt på lungefunktionsmåling.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk