Riis A, Jensen CE, Bro F, Maindal HT, Petersen KD, Bendtsen MD, Jensen MB.

Lændesmerter behandles ofte i almen praksis og de fleste tilfælde af lændesmerter kan færdigbehandles i primærsektoren. Alligevel henvises et betydeligt antal patienter til dyre forløb på sygehusene. I dette randomiserede studie i Region Nordjylland afprøvede vi en flerstrenget strategi til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammet for lændesmerter. Halvdelen af de deltagende 60 lægeklinikker blev tilbudt nye tiltag der kunne understøtte håndteringen af disse patienter: Besøgskonsulenter, kvalitetsrapporter og elektronisk indbyggede beslutningsstøtteværktøjer. I de klinikker som modtog tiltagene blev 5 % henvist til sygehusbehandling, mens 10,5 % i kontrolgruppen blev henvist. Derudover blev den flerstrengede strategi fundet omkostningseffektiv og derfor eventuelt brugbar som model for implementering af fremtidige retningslinjer.

Hestbech MS, Gyrd-Hansen D, Kragstrup J, Siersma V, Brodersen J.

Dette spørgeskemastudie viste, at unge kvinder er følsomme over for talmæssig information om gavnlige og skadelige virkninger af livmoderhalskræftscreening, hvis de modtog information, som satte tal på de gavnlige og skadelige virkninger (færre ønskede at deltage); mens der ikke var effekt af ekstra information uden tal. Vi fandt desuden, at HPV-vaccinerede kvinder er følsomme over for de forventede ændringer i gavnlige og skadelige virkninger af screeningsprogrammet, som gælder for dem (færre ønskede at deltage).

I 2009 indførtes HPV vaccination til forebyggelse af livmoderhalskræft i børnevaccinationsprogrammet i Danmark. Vores studie er vigtigt, fordi beslutningsgrundlaget vedrørende livmoderhalskræftscreening for vaccinerede kvinder er anderledes end for uvaccinerede. Den nuværende vaccine forventes at forebygge ca. 70 % af livmoderhalskræfttilfælde. Et fald i forekomsten af en sygdom vil medføre at de gavnlige virkninger ved at screene for sygdommen mindskes, mens de skadelige virkninger formodentlig forbliver relativt konstante. Der er derfor grund til at foreslå en grundig revision af det nuværende informationsmateriale.

Rask MT, Ørnbøl E, Rosendal M, Fink P

Bodily distress syndrome (BDS) er en ny forskningsdiagnose for medicinsk uforklarede symptomer. I den aktuelle artikel af Rask et al. undersøges prognosen for patienter med BDS. Resultaterne viser, at patienter med BDS har dårligere selvvurderet helbred, højere grad af helbredsangst, højere forbrug af sundhedsydelser og større risiko for sygefravær og førtidspension sammenlignet med en gruppe af patienter med veldefineret fysisk sygdom. Resultaterne understøtter den kliniske anvendelse og prognostiske værdi af BDS og peger på et behov for identifikation af og sufficient indsats over for patienter med BDS. Undersøgelsen er et kohortestudie, som bygger på spørgeskemadata indsamlet 3, 12 og 24 måneder efter inklusion samt på registerdata med 10 års opfølgning som en del af studiet Functional Illness in Primary Care (FIP-studiet). 

Henriette Kirstine Christensen, Troels Kristensen, Merethe Kirstine Andersen og Jesper Lykkegaard

Forebyggende hjemmebesøg til skrøbelige ældre bliver i stigende grad implementeret i mange sundhedssystemer. Dette studie undersøger om forebyggende hjemmebesøg ved praktiserende læger bliver målrettet de mest skrøbelige ældre.

Samtlige praksisser i Region Hovedstaden og Region Syddanmark (i alt 1089) blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, som foregik ved, at der i løbet af en 4 ugers periode i foråret 2015 blev udfyldt et spørgeskema for samtlige ældre patienter (75 år og derover), der enten blev set i konsultation eller ved et hjemmebesøg. Spørgeskemaet indeholdt 20 afkrydsningsmuligheder for forskellige, udvalgte indikatorer på skrøbelighed. Det skulle endvidere angives hvorvidt patienten havde modtaget et forebyggende hjemmebesøg (opsøgende og/eller opfølgende) indenfor det seneste år.

I alt registrerede 40 praksisser (73 praktiserende læger og 41 praksispersonaler) 3133 patienter, hvoraf de 332 (10,7%) havde modtaget et forebyggende hjemmebesøg indenfor det seneste år. Denne gruppe af patienter var karakteriseret ved at have meget forskelligartede, men generelt flere, skrøbeligheds indikatorer end øvrige ældre patienter. De mest hyppige skrøbelighedsindikatorer blandt modtagere af forebyggende hjemmebesøg var henh. lav gangdistance, demens, depression og behov for hjemmehjælp. Sandsynligheden for at have modtaget et forebyggende hjemmebesøg var endvidere associeret med den enkelte praktiserende læges generelle tendens til at foretage forebyggende hjemmebesøg.

Undersøgelsen kunne alt i alt konkludere, at de forebyggende hjemmebesøg i langt overvejende grad målrettes de patienter, der må antages at være de mest skrøbelige.