Comparison between Mother, ActiGraph wGT3X-BT, and a hand tally for measuring steps at various walking speeds under controlled conditions

Riel H, Rathleff CR, Kalstrup PM, Madsen NK, Pedersen ES, Pape-Haugaard LB, Villumsen M

Accelerometre er overlegne sammenlignet med selvrapportering i forhold til at måle skridt, men for at kunne blive brugt i klinisk praksis er validiteten af det enkelt accelerometer meget vigtigt. I dette studie undersøgte vi validiteten af to forskellige accelerometre under gang på gangbånd ved tre forskellige ganghastigheder: 3.2, 4.8 og 6.4 km/t. Det ene accelerometer, Mother, er udviklet med henblik på den private forbruger, mens det andet, ActiGraph er udviklet til klinikere. Under gangen blev de 30 deltagere videofilmet og på baggrund af filmen blev deres skridt talt med en håndtæller. Både Mother og ActiGraph undertalte sammenlignet med håndtælleren ved alle ganghastigheder. Mother undertalte med 1.8%, mens ActiGraph undertalte med 9.8%. Den største forskel blev set ved den laveste ganghastighed, hvor Mother undertalte med 2.5%, mens ActiGraph undertalte med 26.7%. Mother vurderes som værende valid og har potentialet til at kunne måle skridt ved selv lave ganghastigheder. Dette har høj relevans for klinikeren, da det oftest er aktivitetsniveauet hos patienter med lave ganghastigheder, man ønsker at kunne registrere.

PeerJ

Is body mass index associated with patellofemoral pain and patellofemoral osteoarthritis? A systematic review and meta-regression and analysis

Hart HF, Barton CJ, Khan KM, Riel H, Crossley KM

Forreste knæsmerter er hyppigt set og kan være relateret til patellofemoral artrose. Overvægt er associeret med øget risiko for knæartrose. I dette systematiske review og metaanalyse ønskede vi at undersøge sammenhængen mellem BMI og forreste knæsmerter og patellofemoral artrose hos unge og voksne og undersøge sammenhængen mellem BMI og effekten af behandling. Vi inkluderede 52 studier og fandt højere BMI hos voksne med forreste knæsmerter og med patellofemoral artrose end hos raske kontrolgrupper, men det samme gjorde sig ikke gældende blandt unge, hvor der ingen forskel blev fundet. Der var ingen sammenhæng mellem BMI og behandlingseffekt. Dette har vigtige kliniske implikationer, da forreste knæsmerter, patellofemoral knæartrose samt overvægt kan føre til forringet fysisk såvel som psykisk livskvalitet. Disse resultater berettiger til at undersøge effekten af behandling med fokus på vægttab.

British Journal of Sports Medicine

Enablers and barriers to implementing collaborative care for anxiety and depression: a systematic qualitative review

Overbeck G, Davidsen AS, Kousgaard MK

Collaborative Care er en model til forbedring af samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien om behandling af patienter med angst og depression i almen praksis. De vigtigste elementer i collaborative care er:

  • at almen praksis får tilknyttet en såkaldt care manager (en sundhedsfaglig person med psykiatrisk erfaring, fx en sygeplejerske), som i samarbejde med praksis skal varetage behandlingen af patienterne
  • at både almen praksis og care manager modtager supervision fra en psykiater i relation til patientbehandlingen.

Vi har gennemført en systematisk litteraturgennemgang af internationale studier, som med kvalitative metoder har undersøgt implementeringen af Collaborative Care. Resultaterne viste, at det styrkede implementeringen af modellen, når:

  • care manager var fagligt velfunderet og i stand til at begå sig i almen praksis
  • care manager fik stillet lokaler til rådighed i almen praksis, og dermed havde lettere adgang til at kommunikere med den praktiserende læge
  • de praktiserende læger blev honoreret for det ekstraarbejde, der kan være forbundet med deltagelse i modellen
  • almen praksis fik regelmæssig feedback om patienternes progression.

Omvendt hæmmede det ikke overraskende implementeringen, hvis de praktiserende læger ikke udviste engagement i forbindelse med indførelsen af modellen (fx pga. tidspres og/eller mangel på interesse).

Vi har lavet litteraturstudiet, fordi udenlandske studier har vist at Collaborative Care har positive effekter for patienterne og fordi fire danske regioner derfor er i gang med at afprøve forskellige versioner af modellen. Collaborative Care er dog en kompleks intervention, og derfor er det vigtigt at forstå, hvilke forhold, som påvirker implementeringen af denne nye form for samarbejde mellem de to sektorer.

Implementation Science 2016, 11: 165

Am I fine? Exploring everyday life ambiguities and potentialities of embodied sensations in a Danish middle-class community

Offersen SMH, Risør MB, Vedsted P, Andersen SA

Denne artikel handler om sansningers potentialitet i hverdagslivet. Artiklen sætter fokus på, hvordan sansninger bevæger sig mellem at være noget normalt og noget unormalt som et potentielt symptom på sygdom. I artiklen analyseres fire forskellige potentialiteter, der kan være i spil, når man registrerer en kropslig forandring og tilskriver den betydning: sygdomspotentialitet, ikke-sygdomspotentialitet, ’ikke-sansningers’ potentialitet og moralsk potentialitet. Disse potentialiteter afvejes mod hinanden, når en sansning opleves som normal eller unormal, ligesom de også er i spil i overvejelser om lægesøgning. Analysen af potentialiteter viser, hvordan sansning og fortolkning af symptomer opstår i en kompleks interaktion mellem krop, hverdagsliv og en sundhedsfremme-retorik med fokus på livsstil, bevidsthed om symptomer og lægesøgningsadfærd. Ifølge forfatterne af artiklen bør vi rette fokus mod denne dynamiske og kulturelt betingede afvejning af sansningers potentialiteter, når vi eksempelvis forsøger at forstå, hvordan symptomer opstår i hverdagslivet, og hvordan lægesøgning initieres.

Medicine Anthropology Theory 3, no. 3: 23–45

Context as a drug: some consequences of placebo research for primary care

Lucassen P, Olesen F

Denne oversigtsartikel viser, at hele konteksten omkring konsultationen hos lægen har en stærk indvirkning på patientens opfattelse af symptomer. På baggrund af forskning i placebo-nocebo inden for smertebehandling i den vestlige verden diskuterer forfatterne af artiklen, hvordan forskellige elementer af kommunikationen mellem læge og patient påvirker den kliniske forståelse af symptomer, herunder styrken og alvorligheden. Det kliniske møde er omgivet af mange forskellige ritualer. Særligt kommunikationen og relationen mellem læge og patient har stor betydning. Det første møde mellem læge og patient er afgørende, fordi det giver fundamentet for patientens syn på egen sygdom, prognose og behandlingsmuligheder. Eksempelvis kan et stort fokus på bivirkninger fra lægens side give forventninger hos patienten, som måske netop indfries, fordi patienten dermed opfordres til at fokusere på disse. På samme måde kan positive forventninger hos lægen til behandlingen påvirke patientens opfattelse. Forventningerne til behandlingen udløser biomedicinske processer i patientens hjerne. Konteksten kommer dermed til at virke som et præparat, der påvirker opfattelsen af symptomerne, evt. bivirkninger og udfaldet af behandlingen. Denne viden kan bruges som en aktiv ingrediens til at sikre god og succesful behandling.

Scand J Prim Health Care. 2016 Nov 20: 1-6. DOI: 10.1080/02813432.2016.1249065

Danish general practitioners’ self-reported competences in end-of-life care

Winthereik A, Neergaard M, Vedsted P, Jensen A

Praktiserende læger har en central rolle i palliativ behandling, og deres deltagelse er værdsat af patienter og pårørende. I dette spørgeskemastudie undersøger forfatterne, hvordan praktiserende læger i region Midtjylland vurderede deres fortrolighed og egne evner inden for palliation. Derudover undersøges det, hvor opmærksomme lægerne var på forskellige patientgruppers palliative behov. I alt 573 (68 %) deltog i undersøgelsen. De fleste af lægerne (76 %) følte sig fortrolige med at være tovholder i det palliative forløb, mens 60 % oplyste, at de havde en proaktiv tilgang til palliation, og 58 % af lægerne talte med deres patienter om døden. Andelen af læger, som følte sig fortrolige med flere forskellige typer af palliativ behandling, varierede fra 55 % ved behandling i den terminale fase til 90 % ved behandling af kvalme. Lægerne tilbød to gange oftere palliativ behandling til kræftpatienter (85 % gjorde altid/ofte) end til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom og hjertesvigt. Den palliative indsats i almen praksis var dårligt organiseret, da kun 9 % af lægerne havde registreret deres palliative patienter, og kun 18 % havde faste palliative procedurer. Resultaterne viser, at der er væsentlige forskellige i de praktiserende lægers egne rapporterede evner og fortrolighed med palliativ behandling. Det er derfor vigtigt, at der fremover ydes støtte til praktiserende læger via særlige indsatser, som gør det lettere at give palliativ behandling.

Scand J Prim Health Care. 2016 Nov 8:1-8 [Epub ahead of print]

Drug prescriptions in Danish out-of-hours primary care: a 1-year population-based study

Christensen MB, Nørøxe KB, Moth G, Vedsted P, Huibers L

De fleste patienter, der ringer til vagtlægen i Danmark, får kontakt med en praktiserende læge. Mange vagtlæger udskriver medicin, og de mange ordinationer påvirker udgifterne til medicin og kvaliteten af behandlingen. Dette studium undersøger ordinationspraksis i den danske vagtlægeordning med særligt fokus på patientkarakteristika og kontakttype. Knap hver fjerde (24 %) af de undersøgte 644.777 kontakter involverede medicinordination. Der blev ordineret medicin i 21,9 % af telefonkonsultationerne, 32,9 % af praksis-konsultationerne og 14,3 % af hjemmebesøgene. Omkring 53 % af alle medicinordinationer blev udskrevet i forbindelse med en telefonkonsultation. I alt 45,5 % af alle udskrivninger omfattede antibiotika til systematisk anvendelse – det var dermed den hyppigst udskrevne medicintype for alle kontakttyper. Andre hyppigt udskrevne medicintyper var antibiotikaholdige øjendråber (10,5 %), NASID (6,4 %), opioider (3,9 %) og antihistaminer (2,3 %). Det et-årige observationsstudium er baseret på registerdata fra vagtlægeordningen i Region Midtjylland. Ordinationerne blev kategoriseret efter ATC-koder og stratificeret efter patientens alder, køn og kontakttype (telefonkonsultation, konsultation eller hjemmebesøg). Udskrivningsrater blev beregnet som antal udskrivninger per 100 kontakter. I artiklen diskuterer forfatterne bl.a. dilemmaet mellem på den ene side patientens ”behandlingskrav” og på den anden side lægens ”behandlingstrang”. Der skal tages højde for begge elementer, hvis antallet af unødvendige medicinordinationer skal reduceres.

Scand J Prim Health Care. 2016 Nov 2:1-6 [Epub ahead of print]

General practice consultations, diagnostic investigations, and prescriptions in the year preceding a lung cancer diagnosis

Guldbrandt LM, Møller H, Jakobsen E, Vedsted P

Hvert år er der godt 4.000 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, og langt størstedelen dør inden for en 5-årig periode. Viden om brugen af almen praksis i tiden op til diagnosen kan være et vigtigt skridt på vejen til at sikre tidligere diagnose af lungekræft. Dette studie undersøger den prædiagnostiske aktivitet hos egen læge før en lungekræftdiagnose. Resultaterne viser, at de patienter, der senere fik konstateret lungekræft, havde betydeligt flere konsultationer hos deres egen læge og også fik foretaget flere diagnostiske undersøgelser (fx røntgenbilleder og lungefunktionsundersøgelser) gennem op til ét år før diagnosen end en sammenlignelig baggrundspopulation. Denne stigning sås, uanset hvilket stadie lungekræften havde på diagnosetidspunktet. Det populationsbaserede kohorte-studie bygger på danske registerdata og omfatter lungekræftpatienter med og uden KOL. Studiet peger på, at størstedelen af patienterne, der siden fik lungekræft, går til læge og bliver undersøgt i tiden op til en lungekræftdiagnose. Meget tyder derfor på, at der er et ”diagnostisk vindue”, som vil kunne bruges til at sikre tidligere diagnose og dermed tidligere behandling af lungekræft. Resultaterne tyder på, at denne mulighed kan overses, hyppigst hos patienter der i forvejen har lungesymptomer, fx patienter med KOL. Løsningen er formentlig mere efteruddannelse i symptomtolkning og lettere tilgang til mere præcise diagnostiske test, fx lav-dosis CT.

Cancer Med. 2016 Nov 23. doi: 10.1002/cam4.965. [Epub ahead of print]

Multiple somatic symptoms in primary care patients: a cross-sectional study of consultation content, clinical management strategy and burden of encounter

Rask MT, Carlsen AH, Budtz-Lilly A, Rosendal M

Bodily distress syndrome (BDS) er en ny forskningsdiagnose for medicinsk uforklarede symptomer. Denne artikel præsenterer et tværsnitsstudie, som har undersøgt konsultationens indhold, de valgte kliniske strategier, tidsforbruget og den praktiserende læges opfattelse af tyngden af konsultationer med patienter med BDS. Resultaterne viser, at patienter med BDS generelt har sammensatte og komplekse behov relateret til både det psykosociale og det biomedicinske område. Lægerne synes at sikre kontinuitet i behandlingen af denne patientgruppe gennem strategier som at se an med henvendelse ved behov ("watchful waiting") eller at planlægge opfølgende konsultationer. Lægerne angav både længere varighed og større tyngde af konsultationer med patienter med BDS sammenlignet med patienter uden BDS. Efter justering for patient-karakteristika og konsultationens indhold, syntes dette dog ikke forklaret af BDS-diagnosen i sig selv, men derimod af om patienterne præsenterede flere problemstillinger, og om psykosociale forhold var involveret. 

BMC Fam Pract. 2016 Jul 30;17:100. DOI: 10.1186/s12875-016-0478-z

Provision of end-of-life care in general practice

Winthereik AK

Tidligere studier viser, at de fleste svært syge patienter ønsker at tilbringe den sidste del af livet hjemme. Alligevel dør de fleste mennesker i Danmark på hospital. Som ansvarlig for behandlingen i eget hjem har den praktiserende læge en afgørende rolle for den døendes mulighed for at få opfyldt sine ønsker for den sidste tid. Med afsæt i tre studier belyses forskellige forhold af betydning for palliation i almen praksis. Afhandlingen viser blandt andet, at praktiserende læger har indflydelse på, hvor kræftpatienter tilbringer den sidste tid: Jo større tendens den praktiserende læge har til at tage på hjemmebesøg, des kortere tid vil den døende kræftpatient tilbringe på hospitalet i den sidste levetid og jo større vil muligheden være for at dø i eget hjem. Desuden undersøges praktiserende lægers egen rapporterede fortrolighed med palliativ behandling. De fleste føler sig fortrolige med at være tovholdere for deres palliative patienter, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er fortrolige med alle aspekter af den palliative behandling. De praktiserende læger rapporterer, at de oftere tilbyder palliativ behandling til kræftpatienter end til patienter med andre sygdomme. Til slut gennemgås udviklingen af et interventionsstudie, der har til formål at støtte praktiserende læger med at yde palliative behandling. Resultaterne fra afhandlingen understreger, at de praktiserende lægers indsats i den palliative behandling er meget væsentlig. De viser dog også, at der er brug for at styrke indsatsen yderligere - særligt overfor svært syge patienter, der ikke har en kræft. Afhandlingen blev forsvaret den 11. november 2016 på Aarhus Universitet.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, november 2016

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk