Palliation i praksis - nu som app
Appen 'Palliation i praksis' er udviklet på baggrund af DSAM’s kliniske vejledning om palliation i almen praksis med henblik på, at praktiserende læger og hjemmeplejen har en hurtig og enkel adgang til information, når de besøger patienter med livstruende sygdom i hjemmet.
I vejledningen er lagt vægt på, at palliation drejer sig om alle med livstruende sygdomme. Derfor omfatter vejledningen alle patienter med palliative behov, uanset om grunddiagnosen er af malign eller non-malign art. Den evidens, som foreligger, er dog hovedsagelig baseret på kræftpatienter.
Appen er udviklet i et samarbejde mellem DSAM og Region Hovedstaden samt forfatterne til DSAM’s vejledning om palliation.
Appen er udviklet til både Android og iPhone og kan hentes i henholdsvis App Store og Google Play.
|
|
|