Assessment of depression in veterans across missions: A validity study using Rasch measurement models

Karen-Inge Karstoft1, Anni Brit Sternhagen Nielsen1,2 og Tine Nielsen3.
1 Videncentret, Veterancentret, Ringsted, Danmark.

Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet, Danmark.
Institut for Psykologi, Københavns Universitet, Danmark.

Vi undersøgte en screeningsskala for depression, der siden 1997 har været anvendt blandt danske soldater 6-8 måneder efter hjemkomst fra udsendelse til krigszone, og fandt, at den udgør en valid en depressionsskala. Dette blev bestemt ved brug af Rasch-modellen, hvor det bl.a. blev undersøgt om skalaen var unidimensionel, om items var lokalt uafhængige og om items fungererede på samme måde i forskellige kohorter (ingen differential item funktion eller item bias; DIF). Da to items udviste DIF ift. kohorte udgik disse og derefter var alle Rasch-modellens skalakrav opfyldte. Sumscoren af de 8 tilbageværende items i depressionsskalaen korrelerede positivt med DASS (0.74, p<0.001) og BDI (0.68, p<0.001). Resultaterne er vigtige, fordi vi således både bagudrettet og fremover på et validt grundlag kan identificere dem, der har brug for opmærksomhed fra klinikere, samt at det er muligt at undersøge depression på tværs af missioner og krige uden konfounding”.

European Journal of Psychotraumatology 2017 Maj 18. DOI: 10.1080/20008198.2017.1326798

Development and evaluation of an “emergency access button” in Danish out-of-hours primary care: a study protocol of a randomized controlled trial

Ebert JF, Huibers L, Lippert FK, Christensen B, Christensen MB

I Danmark er der flere veje til at kontakte sundhedsvæsenet, når man har brug for lægefaglig rådgivning og behandling uden for normal åbningstid. Lægevagten og 1813 er to af mulighederne, men alle opkald ender i den samme telefonkø, uanset grunden til opkald. Det betyder, at opkald vedrørende alvorlige helbredsproblemer kan komme til at vente uhensigtsmæssigt længe i telefon­køen. Denne protokolartikel beskriver udviklingen og afprøvningen af den såkaldte akut-knap til brug i lægevagtstelefonen, der giver mulighed for at taste ”9” og derved komme til som næste patient. Akutknappen blev testet i et pilotforsøg i Region Midtjylland i 2016, hvor der var ca. 660.000 opkald til lægevagtstelefonen i løbet af hele året. Resultaterne fra pilotforsøget viser, at kun cirka 3 % af brugerne i lægevagten vælger at benytte sig af muligheden for at komme forrest i telefonkøen. Erfaringerne fra pilotforsøget motiverer til en større hovedundersøgelse af akut­knappen i to af Danmarks regioner. Akutknappen kan betyde større sikkerhed både for patienterne og for systemet som helhed, fordi den kan sikre, at patienter med det største behov kommer først til, ligesom den kan medvirke til en mere optimal udnyttelse af lægevagtsordningen og 1813. Hvis afprøvningen i forbindelse med hovedundersøgelsen får et positivt udfald, forventes det, at akutknappen relativt nemt vil kunne implementeres i resten af landet.

BMC Health Serv Res. 2017 May 31;17(1):379. doi: 10.1186/s12913-017-2308-y

Directing the senses in the contemporary orientations to cancer disease control: debating symptom research

Andersen, RS

Denne artikel diskuterer ændringer i samtidens kræftdiagnostik. Med udgangspunkt i sensorisk antropologi beskriver artiklen, hvordan et fokus på tidlig diagnostik har øget fokus på ’symptomoplevelsers’ potentiale i reguleringen af befolkningen (awareness) og organiseringen af sundhedsvæsnet (guidelines i kræftpakker). Det diskuteres yderligere, hvorledes et samspil mellem stadig bedre diagnostisk teknologi og et fokus på tidlig diagnostik af kræft øger ’symptomhavet’; dvs. de sensoriske eller kropslige forandringer, der med nogen sandsynlighed kan forbindes med kræft. 

Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 2017 26: 145-167

Noisy lives, noisy bodies. Exploring the sensorial embodiment of class

Merrild CH, Vedsted P, Andersen RS

Hvorfor diagnosticeres folk fra lavere sociale klasser med et mere avanceret sygdomsstadie end folk fra højere sociale klasser? Denne artikel undersøger gennem begrebet local biologies, hvordan den sociale og biologisk funderede krop er afgørende for, hvordan forskellige mennesker oplever og håndterer symptomer. Med eksempler fra et længerevarende komparativt feltarbejde blandt forskellige sociale klasser viser vi, hvordan folk fra lavere sociale klasser ofte lever liv, som er præget af fattigdom, sociale problemer og multisygdom. Disse udfordringer resulterer nogle gange i, at nogle kroppe ’larmer’ mere end andre, og denne ’larm’ påvirker oplevelser og fortolkninger af kroppen og dens signaler. Vi foreslår derfor, at vi ved at fokusere på tidlig lægesøgning gennem øget viden og kropslig opmærksomhed risikerer at overse vigtige aspekter af, hvordan mennesker, som lever med mange samtidige sygdomme og udfordringer i deres hverdag, fortolker og håndterer kroppen.

Anthropology in Action 2017 vol. 24 (1): 13-19

Sensations, symptoms and healthcare seeking

Andersen RS, Nichter M, Risør MB

Dette er en introduktion til et særnummer af Anthropology in Action, der omhandler sensorisk antropologi og dennes mulige bidrag til symptom- og lægesøgningsforskningen. I særnummeret er der bidrag om lægesøgning fra Tyskland, Uganda, Danmark og Norge. Artiklerne illustrerer på forskellig vis, at symptom- oplevelser og beslutninger om at gå til læge er lokalt situerede.

Anthropology in Action 2017 vol. 24 (1): 1-5

The ’good citizen’: balancing moral possibilities in everyday life between sensation, symptom and healthcare seeking

Offersen SMH, Vedsted P, Andersen RS

I et almindeligt hverdagsliv er det svært at vide, hvornår man skal gå til lægen. Hvornår udviser man ’rettidig omhu’ ved at præsentere mulige – og ofte vage – symptomer på sygdom? Og hvornår er man pylret og ’spilder lægens tid’ ved at gøre det samme? Denne artikel udforsker de komplekse processer forud for lægesøgning og viser, at en moralsk balancegang i hverdagen er med til at forme, hvornår folk oplever kropslige forandringer og sansninger som potentielle symptomer, samt hvornår de søger læge. Artiklen er baseret på et antropologisk studie af sundhed, sygdom og symptomer i hverdagslivet i et dansk parcelhuskvarter. Den peger specifikt på, hvordan relationen mellem borger og velfærdsstat i den ældre del (60+ år) af middelklassen er tungtvejende, når folk oplever symptomer og beslutter, om de skal søge læge eller ej. Derfor bliver symptomoplevelse og lægesøgning en moralsk balancegang i et ofte paradoksalt forsøg på at være ’en god borger’, der tager vare på velfærdsstaten ved ikke at ’spilde lægens tid’ og samtidig sørger for at komme til lægen ’i tide’ med tidlige symptomer på alvorlig sygdom som f.eks. kræft.

Anthropology in Action 2017 vol. 24 (1): 6-12

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk