Faith Moves Mountains—Mountains Move Faith: Two Opposite Epidemiological Forces in Research on Religion and Health

N. C. Hvidt, D. Hvidtjørn, K. Christensen, J. B. Nielsen, J. Søndergaard

Forskning indikerer modsatrettede epidemiologiske kræfter i religion og sundhed: (1). Tro ser ud til at flytte bjerge i den forstand, at religion er forbundet med positive sundhedsresultater. Vi kalder denne trosform hvilereligiøsitet, som er præget af langvarig, rolig og velintegreret religiøsitet (2). Bjerge med dårlig sundhed synes at flytte troen. Vi kalder denne trosform for krisereligiøsitet. Vi udforskede disse kræfter i en befolkning på 3000 unge danske tvillinger, hvor alle religionsmål var forbundet med alvorlig sygdom. Vi mener, at årsagen til denne nye opdagelse er, at populationen repræsenterer en usædvanligt sekulær befolkningsgruppe, hvor der er flere repræsentanter af krisereligiøsiteten end hvilereligiøsiteten. Vi foreslår, at al tværsnitsforskning om religion og sundhed bør fortolkes i lyset af sådanne modsatte epidemiologiske kræfter, der potentielt fortynder hinanden. Hvis man tog højde for sådanne fortyndende effekter, ville de hidtidige positive fund i tværsnitsstudier om tro og helbred have været større. Longitudinelle studier, hvor de identificerede, modsatrettede kræfter bedre kan adskilles, vil være at foretrække.

Journal of Religion and Health

For and against Organ Donation and Transplantation: Intricate Facilitators and Barriers in Organ Donation Perceived by German Nurses and Doctors

Hvidt, N. C., Mayr, B., Paal, P., Frick, E., Forsberg, A., Büssing, A.

Baggrund: Væsentlige facilitatorer og barrierer for organdonation og transplantation består i offentligheden og endda hos sundhedspersonale. Negative holdninger blandt sundhedsprofessionelle er blevet identificeret som den væsentligste hindring for faktisk udførte organdonationer og -transplantationer (ODT). Formålet med denne artikel var derfor at undersøge, i hvilken grad læger og sygeplejersker oplever sådanne facilitatorer og barrierer i ODT og i hvilket omfang de er sammenkædet. Vi kombinerede dermed enkeltårsager til afgrænsede faktorer af respektive barrierer og facilitatorer og analyserede dem for forskelle med hensyn til sundhedsprofession, køn, åndelig / religiøs selvkategorisering og selvestimeret kendskab til ODT og deres gensidige interaktioner.

Metoder: Ved brug af spørgeskemaer undersøgte vi de facilitatorer og barrierer for organdonation, som oplevet af sundhedsprofessionelle (n = 175, 73% sygeplejersker, 27% læger) i omkring ti afdelinger ved Universitetshospitalet i München.

Resultater: Vores undersøgelse bekræfter en generelt høj accept af ODT's betydning. Ikke desto mindre har vi identificeret både facilitatorer og barrierer på følgende områder: (1) kendskab til ODT og vilje til at donere egne organer, (2) etiske forhold i ODT, (3) stressorer i håndteringen ODT på hospitalet og (4) individuel overbevisninger og selvrapporteret religion / spiritualitet.

Konklusion: Opmærksomheden om stress og barrierer blandt sundhedsprofessionelle er fortsat en høj indflydelse på tilgængeligheden af donororganer.

Journal of Transplantation

The NERSH International Collaboration on Values, Spirituality and Religion in Medicine: Development of Questionnaire, Description of Data Pool, and Overview of Pool Publications

Hvidt, Niels Christian; Kappel Kørup, Alex; Curlin, Farr; Baumann, Klaus; Frick, Eckhard; Søndergaard, Jens; Nielsen, Jesper; dePont Christensen, René; Lawrence, Ryan; Lucchetti, Giancarlo; Ramakrishnan, Parameshwaran; Karimah, Azimatul; Schulze, Andreas; Wermuth, Inga; Schouten, Esther; Hefti, René; Lee, Eunmi; AlYousefi, Nada; Balslev van Randwijk, Christian; Kuseyri, Can; Mukwayakala, Tryphon; Wey, Miriam; Eglin, Micha; Opsahl, Tobias; Büssing, Arndt

Moderne sundhedsforskning har kun i de senere år undersøgt indflydelsen af sundhedsprofes-sionelles religiøse og andre moralske værdier på medicinsk praksis, interaktion med patienter og etisk kompleks beslutningstagning. Hidtil eksisterer der ingen internationale data om måden, hvorpå sådanne værdier varierer på tværs af forskellige lande. Vi etablerede derfor NERSH International Collaboration on Values in Medicine med datasæt på lægers religiøse karakteristika og værdier baseret på det samme spørgeskema. Den foreliggende artikel indeholder a) et overblik over udviklingen af de oprindelige og optimerede spørgeskemaer, b) en oversigt over indholdet af NERSH-databasen på dette stadium og c) en kort gennemgang af indsigter opnået ved artikler offentliggjort påspørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udviklet i 2002, efter omfattende arbejde i USA og efterfølgende oversat fra engelsk til andre sprog ved hjælp af forward-backward oversættelser med Face Validations. I 2013 kom repræsentanter for flere nationale forskningsgrupper sammen og arbejdede på at optimere undersøgelsesinstrumentet til fremtidig brug på grundlag af de eksisterende datasæt. Forskningsgrupper blev identificeret gennem personlige kontakter med forskere, der bad om brug af instrumentet samt gennem to litteratursøgninger. Data blev samlet i Stata og samkørt for deres sammenlignelighed ved hjælp af et matched intersection design baseret på emnerne i det originale spørgeskema. Med nogle få optimeringer og tilføjede moduler, der er passende for kulturer mere sekulære end USA, er spørgeskemaet fundet velegnet som et redskab til fremtidige sammenlignende analyser. Kohorten består på dette stadium af data fra elleve undersøgelser udført af forskerhold i ni forskellige lande over seks kontinenter med svar fra mere end 6000 sundhedspersonale. Første dataanalyser på tværs af de forskellige grupper tyder på store forskelle i religiøse og andre moralske værdier på tværs af nationer og kulturer, og at disse værdier afstedkommer forskelle i sundhedspersonalets kliniske praksis.Konklusion. Opmærksomheden om stress og barrierer blandt sundhedsprofessionelle er fortsat en høj indflydelse på tilgængeligheden af donororganer.

Religions

Evidens … og egne erfaringer

Ole Olsen

Med udgangspunkt i evidensen for hjemmefødsler stiller artiklens forfatter skarpt på, i hvor høj grad en læges personligt oplevede erfaring kan flytte holdninger på en anden måde, end selve evidensen alene formåede. Hjemmefødselselementet tjener kun som eksempel for at illustrere den pointe, at lægens personligt oplevede historier indgår sideløbende med evidensen i lægens samlede indstilling til en given klinisk problemstilling. Forfatteren illustrerer, hvad det betyder for evidensbaseret medicin, at megen menneskelig viden er baseret på historier, og at mennesker tænker i narrative strukturer. Derfor bliver selv de mest fanatiske tilhængere af evidens nok nødt til at oversætte statistikken til forklaringer, der giver mening for både dem selv og andre.

Månedsskrift for almen praksis, februar 2018

Association between perceived stress, multimorbidity and primary care health services: a Danish population-based cohort study

Prior A, Vestergaard M, Larsen KK, Fenger-Grøn M

Psykisk stress er almindeligt i befolkningen og er forbundet med multisygdom, dårligere kronikeromsorg og øget dødelighed. Det er dog ikke klarlagt, hvordan patienter, der selv oplever sig som stressede, håndteres i almen praksis, herunder hvad det betyder for behandlingen af kroniske lidelser. Dette studie fokuserer på sammenhængen mellem selvoplevet stressniveau og udvalgte ydelser i almen praksis. Resultaterne viser, at stressniveau påvirker antallet af kontakter til den praktiserende læge. Personer med det højeste stressniveau havde 28 pct. flere kontakter i dagtiden og 47 pct. flere kontakter i vagttiden sammenlignet med de mindst stressede. Højt stressniveau var forbundet med flere samtaleterapi-sessioner i almen praksis eller psykolog, men i endnu højere grad med udstedelse af recepter på antidepressiva og benzodiazepiner. Multisygdom var forbundet med et højt antal kronikerkontroller, mens et højt stressniveau hos multisyge ikke så ud til at bidrage yderligere, selvom de stressede multisyge i tidligere studier havde en betydelig dårligere prognose. Et højt selvoplevet stressniveau gav flere kontakter til den praktiserende læge, et betydelig større forbrug af ydelser for psykisk sygdom (herunder brug af antidepressiva), men også potentielt dårligere og mindre rettidig behandling for kronisk sygdom. 

BMJ Open. 2018 Feb 24;8(2):e018323. Doi: 10.1136/bmjopen-2017-018323

Attendance of routine childcare visits in primary care for children of mothers with depression: a nationwide population-based cohort study

Lyngsøe BK, Vestergaard CH, Rytter D, Vestergaard M, Munk-Olsen T, Bech BH

Børn af mødre med depression kommer sjældnere til børneundersøgelser og bliver sjældnere vaccineret end mange andre børn. Dette studie viser, at risikoen for at udeblive fra mindst 50 pct. af alle forebyggende børneundersøgelser var 16 pct. højere for børn af mødre med depression sammenlignet med børn af mødre uden depression. Forskerne fandt, at depression hos moderen øger risikoen for, at barnet ikke deltager i børneundersøgelser og vaccinationer hos den praktiserende læge. Denne sammenhæng ses i flere år, selv når moderen ikke længere kategoriseres som deprimeret. Konsultationer ifm. børne­undersøgelsen giver lægen mulighed for at identificere psykisk, fysisk eller social mistrivsel, og udeblivelse fra børneundersøgelser eller vaccinationsprogram giver derfor en høj risiko for negative helbreds­mæssige følger. Resultaterne i dette studie tyder på, at mødet med familier, der kæmper ─ eller tidligere har kæmpet ─ med depression kræver særlig opmærksomhed, hvis velfærden skal nå alle.

Br J Gen Pract. 2018 Feb;68(667):e97-e104. doi: 10.3399/bjgp18X694565. Epub 2018 Jan 15.

Empathy, burn-out and the use of gut feeling: a cross-sectional survey of Danish general practitioners

Pedersen AF, Ingeman ML, Vedsted P

Alment praktiserende læger baserer af og til deres kliniske beslutninger på deres mavefornemmelse (engelsk: gut feeling). Dette studie viser, at især læger, som udviser en høj grad af empati, anvender deres mavefornemmelse i det daglige kliniske arbejde. Dette fund er i overensstemmelse med tidligere studier, som har vist, at patienters eller pårørendes bekymring kan anspore lægers mavefornemmelse. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 588 alment praktiserende læger fra Region Midtjylland. De deltagende læger blev rangordnet efter deres score på empati-skalaen og blev herefter inddelt i fire lige store grupper på baggrund af hhv. nedre kvartil, medianen og øvre kvartil. I den første gruppe indgik således de 25 pct. af lægerne, som scorede lavest på empati-skalaen, og i den fjerde og sidste gruppe indgik de 25 pct. af lægerne, som scorede højest på empati-skalaen. Når lægerne i den fjerde og sidste gruppe blev sammenlignet med lægerne i den første gruppe, havde de fire gange så stor sandsynlighed for i høj eller meget høj grad at bruge deres mavefornemmelse i det daglige kliniske arbejde. Da lægers brug af empati er forbundet med udbrændthed, undersøgte vi, om udbrændthed er forbundet med lægers brug af deres mavefornemmelse, men dette kunne ikke bekræftes. Da brug af mavefornemmelse ser ud til at have diagnostisk værdi, peger resultaterne af dette studie i retning af, at øget fokus på empati under medicinstudiet kunne øge brugen og pålideligheden af lægers mavefornemmelse i det kliniske arbejde.

BMJ Open. 2018 Feb 28;8(2):e020007. doi: 10.1136/bmjopen-2017-020007

Mental health assessment in health checks of participants aged 30-49 years: a large-scale cohort study

Geyti C, Maindal HT, Dalsgaard EM, Christensen KS, Sandbæk A

Helbredsundersøgelser af den brede befolkning er et omdebatteret emne. Dette studie viser, at screening for psykiske problemer som en del af et helbredstjek kan identificere sårbare personer, der ellers ikke ville få hjælp fra læger eller psykologer til at håndtere deres psykiske problemer. Studiet bygger på data fra projekt Tjek dit helbred ─ en sundhedsfremmende indsats til 30-49-årige borgere i Randers Kommune. Halvdelen af de ca. 10.000 inviterede borgere har fået målt bl.a. højde, vægt, blodtryk og blodsukker, og de har besvaret et spørgeskema om deres helbredsvaner og selvvurderede helbred. Tallene viser, at 9 pct. havde dårlig mental sundhed. Mere end halvdelen af dem har ikke modtaget professionel hjælp for deres psykiske problemer inden for det foregående år. Studiet viser, at en stor del af borgerne med dårlig mental sundhed har en kort uddannelse, lav indkomst eller bor alene. Det er ikke alle med dårlig mental sundhed, der har behov for læge- eller psykologhjælp, men at så stor en del ikke har modtaget nogen hjælp til deres psykiske problemer, tyder på, helbredstjekket kan opspore en del personer, der ikke får den hjælp, de har brug for. Studiet er et vigtigt indspark i debatten om helbredsundersøgelser og overvejelserne om, hvorvidt et mål for mental sundhed bør inkluderes i helbredstjekket.

Prev Med Rep. 2018 Jan 5;9:72-79. doi: 10.1016/j.pmedr.2017.12.011. eCollection 2018 Mar.

Risk of cancer and repeated urgent referral after negative investigation for cancer

Nielsen N, Vedsted P, Jensen H

Standardiserede kræftpakkeforløb har medført hurtigere udredning og behandling af kræftpatienter i Danmark. Det kan dog stadig være svært for den praktiserende læge at identificere de patienter, som kunne have kræft, da halvdelen af patienterne henvender sig med mange forskellige uspecifikke symptomer, som kan skyldes mange forskellige former for kræft. Dette registerstudie viser, at hver 20. person, som i første omgang blev frikendt for kræft, henvises til et nyt kræftpakkeforløb. I alt 6 pct. gennemgik et nyt pakkeforløb inden for et halvt år efter afslutning af det første pakkeforløb. Mange af disse nye kræftpakkeforløb var i samme anatomiske området som det første kræftpakkeforløb, særligt i mave-tarm-regionen. Studiet viser, at 0,6 pct. fik en kræftdiagnose i løbet af det første halve år efter afslutningen af det første pakkeforløb. Hvis patienten gennemgik et nyt kræftpakkeforløb var risikoen for at have kræft lidt over 4 pct. Studiets resultater tyder derfor på, at nogle kræfttilfælde ikke opdages i det første kræftpakkeforløb.

Fam Pract. 2018 Feb 6. doi: 0.1093/fampra/cmx138. [Epub ahead of print]

Use of general practice before and after mild traumatic brain injury: a nationwide population-based cohort study in Denmark

Galili SF, Bech BH, Vestergaard C, Fenger-Gron M, Christensen J, Vestergaard M, Ahrensberg J

Milde hovedtraumer ses hyppigt i de danske akutafdelinger, og følgevirkningerne af milde hovedtraumer er stærkt omdiskuterede. Formålet med dette nationale studie var at beskrive brugen af almen praksis før og efter et mildt hovedtraume og bruge antallet af kontakter som en proxy variabel for varigheden af patientens symptomer og graden af bekymringer. Resultaterne viser, at patienter med mildt hovedtraume havde flere kontakter til almen praksis i kvartalet efter hovedtraumet, og at disse patienter også havde et højere antal kontakter til almen praksis i flere år før traumet. Derudover sås en højere grad af komorbiditet hos hovedtraumepatienter. Disse patienter havde også generelt lavere socio-økonomisk status end en sammenlignelig referencegruppe. Studiet bygger på danske registerdata for alle voksne, som er blevet diagnosticeret med et mildt hovedtraume på et dansk hospital i 1998-2010 (ca. 94.000 patienter), og en referencegruppe, som blev matched 1:10 på alder, køn og almen praksis. Studiet er dermed et af de største og mest omfattende, som hidtil er lavet inden for dette felt.

BMJ Open. 2017 Dec 15;7(12):e017735. doi: 10.1136/bmjopen-2017-017735.

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk