Smith BE, Hendrick P, Bateman M, Moffatt F, Rathleff MS, Selfe J, O Smith T, Logan P

Kroniske muskuloskeletale lidelser er et fremherskende og dyrt globalt helbredsproblem. En ny form for træningsterapi fokuserer på indlæsnings- og modstandsprogrammer, der midlertidigt forværrer patientens smerte. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne effekten af øvelser, hvor smerte er tilladt /opmuntret, sammenlignet med ikke-smertefulde øvelser hos patienter med kronisk muskuloskeletale smerter indenfor et ”randomiseret kontrolleret” forsøg. Undersøgelsen viste at konklusionsprotokoller, som inkluderer smertefulde øvelser, giver en lille men betydelig fordel fremfor smertefri øvelser på kort sigt. På mellemlang og lang sigt er der dog ingen klar fordel ved at inkludere smertefulde øvelser. Yderligere forskning er nødvendig for fuldt ud at evaluere indlæsnings- og modstandsprogrammers effekt på kroniske muskuloskeletale lidelser.

Rathleff MS, Thomsen JL, Barton CJ

Denne leder diskuterer, hvor effektiv patientvejledning er sammenlignet med potentielt dyrere og mere komplekse behandlinger for patienter med knæsmerter(PFP). I øjeblikket er der ikke nok tilgængelig evidens vedrørende patientvejlednings isoleret effekt fra ”randomiseret kontrolleret” forsøg. Esculier et al gennemførte den første randomiserede kontrollerede undersøgelse blandt løbere med PFP. Tre grupper blev sammenlignet, hvor den første gruppe kun modtog vejledning, mens at de to andre grupper modtog vejledning kombineret med øvelser. Undersøgelsen viste at der ikke var nogen forskel på patienternes symptomer og funktioner efter 20 uger, hvilket tyder på at patienterne får samme udbytte fra de tre forskellige behandlingstyper. Der er altså en mulighed for at forbedre vores patientcentreret behandling ved at inkludere patientvejledning som en del af vores behandlingsplan. Patientvejledning kan understøtte klinisk praktisk, men ikke erstatte den individuelle konsultation og derfor er klinikernes kommunikationsfærdigheder fortsat en forudsætning for effektiv sundhedspleje. Supplerende uddannelse til klinikkerne kan være nødvendigt for at optimere patientkommunikationen, mens at en større patientinddragelse også er afgørende for at sikre at patienter ikke kun erhverver ny viden, men også ændrer adfærd og i større grad selv håndterer deres knæsmerter.

Helle Gerbild, Camilla Marie Larsen, Christian Graugaard, Kristina Areskoug Josefsson

Introduktion: Den mest almindelige årsag til erektil dysfunktion (ED) er arteriel dysfunktion, og kardiovaskulær sygdom er den mest almindelige komorbiditet. Derfor er ED typisk korreleret til en række tæt korrelerede kardiovaskulære risikofaktorer som fysisk inaktivitet, overvægt, hypertension og metabolisk syndrom. Fysisk aktivitet (FA) har vist sig at være både en beskyttende faktor mod erektile problemer og en faktor, der kan fremme rejsningsfunktionen hos mænd med vaskulær ED. Denne systematiske undersøgelse vurderer det niveau af fysisk aktivitet, der kræves for at reducere ED hos mænd, der er fysisk inaktive, overvægtige, har hypertension, metabolisk syndrom og/eller manifest kardiovaskulær sygdom.

Formål: At give anbefalinger til hvilket niveau af fysisk aktivitet, der kræves for at reducere ED hos mænd, der er fysisk inaktive, overvægtige, har hypertension, metabolisk syndrom og/eller kardiovaskulære sygdomme.

Metoder: I overensstemmelse med vejledningerne for afrapportering af systematiske gennemgange og metaanalyser (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses (PRISMA)) udførte vi en systematisk undersøgelse af forskningsartikler, der specifikt undersøgte fysisk aktivitet som en mulig behandling af ED. Undersøgelsen inkluderede forskning i ED forårsaget af fysisk inaktivitet, overvægt, hypertension, metabolisk syndrom og/eller kardiovaskulær sygdom. Alle tilgængelige studier fra 2006 til 2016 blev tjekket for prædeterminerede inklusions- og eksklusionskriterier for at analysere hvilket niveau af fysisk aktivitet, der kræves for at reducere ED.

Resultater: Inklusionskriterierne blev opfyldt af 10 artikler, der alle viste forskellige niveauer af fysisk aktivitet, som var nødvendige for at reducerede ED hos mænd med relevante risikofaktorer for ED. Resultaterne af undersøgelsen gav tilstrækkelig forskningsmæssig evidens til at konkludere hvilket niveau af fysisk aktivitet, der er nødvendig for at reducere ED.

Konklusion: Anbefalinger til fysisk aktivitet med henblik på at reducere ED bør inkludere superviseret træning bestående af 40 minutters aerob fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet 4 gange om ugen. 160 minutters ugentlig træning i 6 måneder kan bidrage til at reducere erektile problemer hos mænd med erektile problemer forårsaget af fysisk inaktivitet, overvægt, hypertension, metabolisk syndrom og/eller kardiovaskulære sygdomme.

Kørvel-Hanquist Asbjørn, Koch Anders, Lous Jørgen, Olsen Sjurdur Frodi, Homøe Preben

Studiet bygger på data fra projektet: “Bedre sundhed for mor og barn” fra 1996-2002. Mere end 50.000 mor-barn par indgik i denne undersøgelse. Formålet var at karakterisere effekten af adskillelige påvirkelige faktorers betydning for mere end 3 episoder med otitis media (OM) ved 18 måneders og 7 års alderen. Resultater: Påviselige risikofaktorer var kort ammeperiode, tidlig optagelse i vuggestue/dagpleje, født ved kejsersnit, og lav deltagelse i det nationale vaccinationsprogram øgede alle risikoen for OM både ved 18 måneders og 7-års alderen. Amning kortere end 6 måneder betød 10% øget risiko og dagpleje før 12 måneders alderen betød 20% øget risiko for OM.

Lous Jørgen, Lauritsen Maj-Britt Glenn

Dette er den 3. artikel, der belyser den danske Galker test (www.galkertesten.dk). De to tidligere belyste testens opbygning og validering ved hjælp af Rasch-analyse og fastlagde normal score hos 3-5 årige børn. Denne artikel er en mere specifik sammenligning mellem Galker testen og Reynell testen, hvor forskningsspørgsmålet var: Hvilke faktorer var prediktive for scoren i de to test? Metode: 362 børn i alderen 3-5 år fra 20 daginstitutioner i Hillerød Kommune indgik i undersøgelsen. Forældre og pædagoger besvarede spørgeskema om børnenes baggrund, sygehistorie, funktion hjemme og i institutionen, deres ordforråd, udtale, sprog i hjemmet, og alle fik høreprøve og tympanometri og fik lavet begge sproglige test. Reynell testen blev lavet af seks logopæder fra kommunen. Undersøgelsen viser overraskende, at den samme række faktorer var relateret til den sproglige score. Stepvis regressionsanalyse viste, at aldersgruppen var langt den vigtigste faktor (kunne forklare 32% og 22%, Reynell/Galker), at have søskende(2-3%), at være pige (1%), forældrenes vurdering af ordforrådet (3%), pædagogens vurdering af ordforrådet forklarede yderligere (4-6%). Hørelsen kunne kun forklare 1%. I analyserne kunne 47% af variationen i Reynell og 34% i Galker testen forklares med de undersøgte variable.

Sanne Rasmussen, Peter Fentz Haastrup, Kirubakaran Balasubramaniam, René de Pont Christensen, Jens Søndergaard, Dorte Ejg Jarbøl

Positive prædiktive værdier af alarmsymptomer på øvre gastrointestinal cancer - en befolkningsbaseret undersøgelse
Når folk i den generelle danske befolkning oplever et alarmsymptom på kræft i den øvre del af mavetarmkanalen, er sandsynligheden for at blive diagnosticeret med sygdommen meget lav. Selv personer med specifikke alarmsymptomer, som indgår i kræftpakkerne, har en lav risiko for at have cancer.

I dette studie undersøgte vi den positive prædiktive værdi af de alarmsymptomer, der indgår i kræftpakken for øvre gastrointestinal (GI) cancer samt en række mere uspecifikke symptomer.

I alt 60.562 personer over 45 år fra den generelle danske befolkning blev bedt om at deltage i en befolkningsbaseret spørgeskemaundersøgelse. 54,4 % besvarede spørgeskemaet om symptomer og lægesøgning. I alt blev 18 diagnosticeret med øvre GI cancer i den etårige opfølgningsperiode. Oplysningerne om antallet af kræfttilfælde kommer fra cancerregisteret. To ud af tre af deltagerne, der blev diagnosticeret med øvre GI cancer, rapporterede et eller flere alarmsymptomer i spørgeskemaundersøgelsen.

Den positiv prædiktive værdi var 1,1 (95% CI: 0,0-0,1%) for at blive diagnosticeret med øvre GI cancer, hvis man havde rapporteret mindst ét af alarmsymptomerne. Positive likelihood ratio var 4,4 for de specifikke alarmsymptomer og 1,1 for uspecifikke alarmsymptomer.

N. C. Hvidt, D. Hvidtjørn, K. Christensen, J. B. Nielsen, J. Søndergaard

Forskning indikerer modsatrettede epidemiologiske kræfter i religion og sundhed: (1). Tro ser ud til at flytte bjerge i den forstand, at religion er forbundet med positive sundhedsresultater. Vi kalder denne trosform hvilereligiøsitet, som er præget af langvarig, rolig og velintegreret religiøsitet (2). Bjerge med dårlig sundhed synes at flytte troen. Vi kalder denne trosform for krisereligiøsitet. Vi udforskede disse kræfter i en befolkning på 3000 unge danske tvillinger, hvor alle religionsmål var forbundet med alvorlig sygdom. Vi mener, at årsagen til denne nye opdagelse er, at populationen repræsenterer en usædvanligt sekulær befolkningsgruppe, hvor der er flere repræsentanter af krisereligiøsiteten end hvilereligiøsiteten. Vi foreslår, at al tværsnitsforskning om religion og sundhed bør fortolkes i lyset af sådanne modsatte epidemiologiske kræfter, der potentielt fortynder hinanden. Hvis man tog højde for sådanne fortyndende effekter, ville de hidtidige positive fund i tværsnitsstudier om tro og helbred have været større. Longitudinelle studier, hvor de identificerede, modsatrettede kræfter bedre kan adskilles, vil være at foretrække.

Hvidt, N. C., Mayr, B., Paal, P., Frick, E., Forsberg, A., Büssing, A.

Baggrund: Væsentlige facilitatorer og barrierer for organdonation og transplantation består i offentligheden og endda hos sundhedspersonale. Negative holdninger blandt sundhedsprofessionelle er blevet identificeret som den væsentligste hindring for faktisk udførte organdonationer og -transplantationer (ODT). Formålet med denne artikel var derfor at undersøge, i hvilken grad læger og sygeplejersker oplever sådanne facilitatorer og barrierer i ODT og i hvilket omfang de er sammenkædet. Vi kombinerede dermed enkeltårsager til afgrænsede faktorer af respektive barrierer og facilitatorer og analyserede dem for forskelle med hensyn til sundhedsprofession, køn, åndelig/religiøs selvkategorisering og selvestimeret kendskab til ODT og deres gensidige interaktioner.

Metoder: Ved brug af spørgeskemaer undersøgte vi de facilitatorer og barrierer for organdonation, som oplevet af sundhedsprofessionelle (n = 175, 73% sygeplejersker, 27% læger) i omkring ti afdelinger ved Universitetshospitalet i München.

Resultater: Vores undersøgelse bekræfter en generelt høj accept af ODT's betydning. Ikke desto mindre har vi identificeret både facilitatorer og barrierer på følgende områder: (1) kendskab til ODT og vilje til at donere egne organer, (2) etiske forhold i ODT, (3) stressorer i håndteringen ODT på hospitalet og (4) individuel overbevisninger og selvrapporteret religion / spiritualitet.

Konklusion: Opmærksomheden om stress og barrierer blandt sundhedsprofessionelle er fortsat en høj indflydelse på tilgængeligheden af donororganer.

Hvidt, Niels Christian; Kappel Kørup, Alex; Curlin, Farr; Baumann, Klaus; Frick, Eckhard; Søndergaard, Jens; Nielsen, Jesper; dePont Christensen, René; Lawrence, Ryan; Lucchetti, Giancarlo; Ramakrishnan, Parameshwaran; Karimah, Azimatul; Schulze, Andreas; Wermuth, Inga; Schouten, Esther; Hefti, René; Lee, Eunmi; AlYousefi, Nada; Balslev van Randwijk, Christian; Kuseyri, Can; Mukwayakala, Tryphon; Wey, Miriam; Eglin, Micha; Opsahl, Tobias; Büssing, Arndt

Moderne sundhedsforskning har kun i de senere år undersøgt indflydelsen af sundhedsprofes-sionelles religiøse og andre moralske værdier på medicinsk praksis, interaktion med patienter og etisk kompleks beslutningstagning. Hidtil eksisterer der ingen internationale data om måden, hvorpå sådanne værdier varierer på tværs af forskellige lande. Vi etablerede derfor NERSH International Collaboration on Values in Medicine med datasæt på lægers religiøse karakteristika og værdier baseret på det samme spørgeskema. Den foreliggende artikel indeholder a) et overblik over udviklingen af de oprindelige og optimerede spørgeskemaer, b) en oversigt over indholdet af NERSH-databasen på dette stadium og c) en kort gennemgang af indsigter opnået ved artikler offentliggjort påspørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udviklet i 2002, efter omfattende arbejde i USA og efterfølgende oversat fra engelsk til andre sprog ved hjælp af forward-backward oversættelser med Face Validations. I 2013 kom repræsentanter for flere nationale forskningsgrupper sammen og arbejdede på at optimere undersøgelsesinstrumentet til fremtidig brug på grundlag af de eksisterende datasæt. Forskningsgrupper blev identificeret gennem personlige kontakter med forskere, der bad om brug af instrumentet samt gennem to litteratursøgninger. Data blev samlet i Stata og samkørt for deres sammenlignelighed ved hjælp af et matched intersection design baseret på emnerne i det originale spørgeskema. Med nogle få optimeringer og tilføjede moduler, der er passende for kulturer mere sekulære end USA, er spørgeskemaet fundet velegnet som et redskab til fremtidige sammenlignende analyser. Kohorten består på dette stadium af data fra elleve undersøgelser udført af forskerhold i ni forskellige lande over seks kontinenter med svar fra mere end 6000 sundhedspersonale. Første dataanalyser på tværs af de forskellige grupper tyder på store forskelle i religiøse og andre moralske værdier på tværs af nationer og kulturer, og at disse værdier afstedkommer forskelle i sundhedspersonalets kliniske praksis.Konklusion. Opmærksomheden om stress og barrierer blandt sundhedsprofessionelle er fortsat en høj indflydelse på tilgængeligheden af donororganer.

Lass M, Tatari CR, Merrild CH, Huibers L, Maindal HT

I Danmark har forældre med små børn flest kontakter til lægevagten, men deres grunde til at bruge lægevagten er kun sparsomt undersøgt. Dette kvalitative studie undersøger småbørnsforældres kontaktmønster til lægevagten og deres oplevelser med håndteringen af deres børns akutte sygdom. Resultaterne viser, at forældrenes brug af lægevagten påvirkes af deres sundhedskompetence (health literacy), herunder adgang til information og til egen læge, hvor troværdige de finder sundhedsoplysninger og deres erfaring som forældre. Mange forældre havde nemt ved at navigere i sundhedsvæsenet og brugte ofte lægevagten i stedet for deres egen praktiserende læge på grund af mere passende åbningstider, usikkerhed på alvorligheden af barnets symptomer og om behandling hastede. Bekymrede forældrene søgte ofte information, fx via internettet eller hos sundhedsprofessionelle. Det første barn gav generelt mere bekymring og usikkerhed pga. begrænset erfaring med børnesygdomme. Forældrenes kontaktfrekvens syntes at falde i takt med deres udvikling og erfaring som forældre. Undersøgelsen giver værdifuld indsigt i forældres lægesøgningsadfærd. Der synes at være potentiale for at yde støtte til førstegangsforældre i brugen af sundhedsvæsenet uden for den praktiserende læges normale åbningstider. Den nye viden bør inddrages, når der fremover planlægges effektive sundhedsydelser for småbørnsfamilier.

Sørensen JK

Frygten for at blive fyret eller miste deres autorisation holder læger fast i deres misbrug. I stedet for at søge hjælp forsøger de selv at behandle deres misbrug. Det viser dette studie fra Aarhus Universitet. En tidligere undersøgelse blandt 4000 medlemmer af Lægeforeningen viste, at 19 pct. har et ’risikobetonet’ alkoholforbrug og op til 42 pct. mener, at der ikke er åben dialog om misbrugsrelaterede emner på deres arbejdsplads. Læger og andre i sundhedsvæsenet med adgang til medicin har en særlig arbejdsrelateret risiko for at udvikle misbrug og afhængighed. Arbejdsbyrden kan også være med til at presse lægerne ud i misbrug. Alligevel er lægers misbrug et stort tabu. Samtidig er det både svært for den enkelte læge at bede om hjælp til sit misbrug og for kollegerne at give hjælp. De juridiske og sociale sanktioner, som er rettet mod lægers misbrug af medicin og rusmidler synes at virke stik imod hensigten og medvirker til at fastholde læger i misbrug. Studiet bygger på kvalitative interviews med 12 læger, der tidligere har haft et misbrug af medicin eller rusmidler. De interviewede læger efterlyser klare misbrugspolitikker, som kan skærpe bevidstheden om mulighederne for indgreb på arbejdspladsen og for behandling. Internationale studier viser, at 80 pct. af de læger, der går i behandling, også gennemfører behandlingen. Fem år efter gennemført behandling er 79 pct. stadig i job som læger. Forskeren håber, at resultaterne kan være med til at bryde tabuet om lægers misbrug af medicin og rusmidler.