Mere end 50.000 danskere rammes hvert år af en hjerte-kar-sygdom, og almen praksis har en stor opgave med forebyggelse og behandling af disse patienter.

Iskæmisk hjerte-kar-sygdom – spørgsmål og svar om forebyggelse, udredning og behandling er et meget ambitiøst projekt, der satte sig for at svare på alle tænkelige spørgsmål, som praktiserende læger fra hele landet havde til emnet. På trods af mange praktiske forhindringer undervejs er det lykkedes at komme i mål.

En stor udfordring har været evidenskondensering til daglig brug på et område, som fylder meget i almen praksis og fletter sig ind i de øvrige sygdomme, som er påvirkelige af vestlig levevis og vores kultur, måske især diabetes og en del psykiske lidelser. Forebyggelse af hjerte-kar-sygdom og brug af medicin til raske i risiko er også et område, hvor evidensen, også de kontrollerede forsøg, til stadighed giver anledning til diskussion.

Arbejdsgruppen har valgt at bruge ESC-guidelines (de europæiske kardiologer) som kilde til mange af de svar, de er kommet frem til, og forsøgt at gøre dem brugbare i daglig klinik. Det vil nogle måske opfatte som for lidt almen medicin og for meget kardiologi, når det handler om forebyggelsesperspektivet, mens andre vil synes, at det er naturligt at læne sig op ad det kardiologiske/internmedicinske sygdomsperspektiv, også i forebyggelsen.

Pointen er, at blandt de mange delte meninger om tilgang til forebyggelse af hjerte-kar-sygdom er de fleste ganske legitime. Anbefalingen af at vælge SCORE til risikovurdering, og hvordan det skal bruges, kan sagtens diskuteres. SCORE er ikke afprøvet i randomiseret, kontrolleret design og er ikke undersøgt som pædagogisk værktøj. Det er til lægens brug. Når det gælder lægens brugsanvisning, fx ekstrapolering til 60 år, når yngre personer risikoscores, så er det arbejdsgruppens valg efter grundige overvejelser, hvilket er i modsætning til de europæiske guidelines.

Brugen af statiner og blodtryksmedicin til de raske i en gråzonerisiko diskuteres overalt i verden. De amerikanske kardiologers organisationer har inden for det sidste år sænket grænserne for normalt blodtryk til 130/80, og de amerikanske familielægers organisationer undsiger dem. Hvor skal grænserne for det normale ligge på en næsten flad risikokurve? Hvor meget vægt skal man lægge på nutidige bivirkninger og interaktioner med anden medicin i forhold til de mulige fremtidige gevinster ved forebyggelsesmedicin? Hvilket perspektiv er vigtigst – de syges eller de raskes? Disse spørgsmål kan ikke afgøres ved at granske evidens. Her er det værdier og holdninger, der styrer, og patientens perspektiv bliver da endnu vigtigere.

Vores kendskab til patienten, det samlede kliniske skøn, vores evne til at rumme og formidle usikkerhed og måske især tilliden og samarbejdet med patienten afgør disse valg.

Vejledningen er lavet som et opslagsværk, og i tråd med de seneste kliniske vejledninger fra DSAM udgives den kun elektronisk.

God fornøjelse med at bruge vejledningen til inspiration og indblik på et vanskeligt område.