Mads Aage Toft Kristensen, Ann Dorrit Guassora, Anne Beiter Arreskov, Frans Boch Waldorff, Bibi Hølge-Hazelton

13 patienter med multisygdom og læge-vurderet nedsat egenomsorg blev interviewet. Patienterne forklarede, at de ofte havde udviklet deres egne egenomsorgsrutiner, som bidrog til velvære, men som ofte ikke stemte overens med det, deres praktiserende læger opfattede som hensigtsmæssig egenomsorg. Nogle patienter var helt bevidste om dette - det gjaldt f.eks. for patienter med psykiske sygdomme, som ofte prioriterede det psykiske helbred over det somatiske.

De emotionelle og eksistentielle aspekter af kronisk sygdom fyldte meget for patienterne, men de oplevede ofte, at sundhedsprofessionelle ikke var åbne for at diskutere disse aspekter. Patienterne værdsatte den praktiserende læge som støtte til egenomsorg gennem den langvarige relation til lægen, som blev set som en ledsager på rejsen med kronisk sygdom, men også som en pålidelig rådgiver.

Med dette in mente, bør kontinuitet prioriteres højt i kronikeromsorg, især for patienter med nedsat egenomsorg, som ofte har komplekse sygdomsforløb og komplicerede psykosociale forhold. Læger og andre sundhedsprofessionelle bør være åbne for at diskutere emotionelle og eksistentielle aspekter af kronisk sygdom med deres patienter - bl.a. fordi forløbsprogrammer og kliniske vejledninger kan flytte fokus væk herfra.

Dorthe Varning Poulsen, Ulrika K. Stigsdotter, Annette Sofie Davidsen

På globalt plan fører udsendelse i militærtjeneste undertiden til posttraumatisk stress syndrom (PTSD) hos soldaterne, og antallet af veteraner med PTSD er stigende. Behandlingen består oftest af medicin og psykoterapi, men behandlingsresultaterne er ikke overbevisende. Historisk set har naturbaseret terapi været anvendt, men er ikke undersøgt videnskabeligt. I dette kvalitative studie blev otte veteraners oplevelser af et ti-ugers naturbaseret terapiforløb i Københavns Universitets terapihave Nacadia undersøgt. Alle de deltagende veteraner oplevede, at deres kropslige symptomer blev mindre plagsomme, de fik større indsigt i og evne til mestring af deres tilstand, bedre kontrol over deres liv, og de udviklede redskaber til at håndtere vanskelige situationer mere hensigtsmæssigt og til at genopbygge en civil identitet, hvilket satte dem bedre i stand til at deltage i sociale aktiviteter og beskæftigelsesrettede foranstaltninger.

Resultaterne peger på, at den naturbaserede terapi vil være et brugbart supplement til eksisterende evidensbaserede behandlinger, og naturbaseret terapi bør afprøves i større målestok.

Elisabeth Søndergaard, Ruth Kirk Ertmann, Susanne Reventlow, Kirsten Lykke

Hvad fandt vi ud af?
Den strukturerede og trinvise proces understøttede ekspertpanelets fokus såvel som deres lige muligheder for at bidrage til diskussionen, 2) Metodens fleksibilitet gjorde det muligt for deltagerne at arbejde med problemstillingen både som én stor gruppe og i par, 3) Den serielle mødestruktur muliggjorde en løbende evaluering, en kritisk refleksion samt vidensøgning, der gjorde det muligt for vores panel at lave en skabelon, som kan tilpasses til alle syv forebyggende børneundersøgelser.

Hvordan gjorde vi det?
Vi samlede et ekspertpanel af fem praktiserende læger med særlig interesse i de forebyggende børneundersøgelser. Vi introducerede panelet til The Nominal Group Technique, en veletableret, struktureret gruppemøde teknik, der bruges til at skabe konsensus. Panelet anvendte en modificeret udgave af metoden til at blive enige om centrale kliniske og socioøkonomiske temaer, som bør inkluderes i fremtidige elektroniske journaler til de syv forebyggende børneundersøgelser afholdt i almen praksis i Danmark.

Karen-Inge Karstoft, Tine Nielsen, Anni Brit Sternhagen Nielsen

Vi undersøgte en 10-item skala til vurdering af oplevet kampeksponering/fare og nød i krigsområdet, der siden 1997 har været anvendt blandt danske soldater 6-8 måneder efter hjemkomst fra udsendelse til krigszone. Vi fandt, at skalaen psykometrisk set består af to skalaer, der omhandler hhv. eksponering for fare og kamp samt det at være vidne til krigens følger og konsekvenser. Dette blev afdækket ved brug af Rasch-modeller (RM), der fandt unidimensionalitet for de to skalaer samt at items var lokalt uafhængige. Ingen af subskalaerne opfyldte en ren RM, idet der var små forskelle på, hvordan items fungerede i forskellige kohorter. Begge skalaer havde godt fit til en grafisk log-lineær RM. Resultaterne er vigtige, fordi vi således både bagudrettet og fremover på et validt grundlag kan adskille eksponering for kamp fra det at være vidne til krigens konsekvenser. Dermed kan vi således for udsendte danske soldater afdække, hvordan disse forskellige oplevelser under udsendelse relaterer til PTSD efter udsendelsen.

Marianne Stubbe Østergaard, Jesper Kjærgaard, Mette-Marie Kristensen, Susanne Reventlow, Anja Poulsen, Elvira Isaeva, Azamat Akylbekov, Talant Sooronbaev

Nedre luftvejssygdomme hos småbørn under 5 år er udbredte og den hyppigste årsag til sygdom, hospitalsindlæggelse og dødsfald på verdensplan.

I et samarbejde med kirgisiske forskere foretoges semi-strukturerede interview af sundhedsarbejdere (læger og sygeplejersker) og forældre til småbørn med gentagne eller langvarige luftvejssygdomme i 2 provinser i Kirgisistan. Sundhedsarbejderne fik præsenteret en case med et småbarn med repetitiv slimhoste, vejrtrækningsbesvær og småfeber. Hovedparten klassificerede denne case (og lignende fra egen erfaring) især som bronkitis (akut-, kronisk-, langvarig-, obstruktiv- mm.) eller pneumoni, og behandlede fortrinsvis med antibiotika og hostemidler. Astma-diagnosen og astma-medicin som inhalationssteroid var ikke anvendt til børn under 5 år. Ligeledes fortalte hovedparten af forældre, at deres børn med repetitiv hoste, vejrtrækningsbesvær og pibende vejrtrækninger aldrig var diagnosticeret med astma eller havde fået klassisk astmamedicin, men havde haft mange konsultationer og hospitaliseringer- og mange antibiotikakure. Studiet kunne således identificere en inkonsistent varetagelse af astmalignende sygdomme hos småbørn, med overforbrug af infektiøse diagnoser og dermed afledt overforbrug af antibiotika, og en tilsyneladende systemisk underdiagnose af astma. Information til samfund og sundhedsarbejdere om fokus på astma og astmabehandling hos småbørn kan formentlig forbedre sundhedstilstanden og reducere antibiotika overforbruget.

Prior A, Vestergaard M

Formålet med denne statusartikel er at give en introduktion til begrebet mental-fysisk multisygdom med fokus på konsekvenserne for patienterne og betydningen for klinisk praksis. Mental-fysisk multisygdom forekommer hyppigt og udfordrer enkeltsygdomsparadigmet, som er fremherskende i sundhedsvæsnet. Der er en stærk sammenhæng mellem fysiske og psykiske sygdomme, og biologiske, psykosociale og livsstilsmæssige forhold synes alle at spille en rolle. Patienter med mental-fysisk multisygdom oplever generelt en stor symptom- og behandlingsbyrde, lav livskvalitet og dårlig prognose. Behandlingen kompliceres af overlap mellem symptomer, dårlig kommunikation og manglende koordinering. Nye tværsektorielle og patientcentrerede tilgange er derfor nødvendige for disse sårbare patienter.

Virgilsen LF, Pedersen AF, Andersen B, Vedsted P

Tidligere kræftpatienter har øget risiko for at udvikle en ny kræftsygdom. Derfor kan tidlig opsporing være særlig vigtig for denne population. Dette studie viste, at kvinder med en tidligere kræftsygdom generelt deltager i brystkræftscreening i mindre grad end kvinder uden tidligere kræftsygdom. En detaljeret analyse af mulige forklaringer viste dog, at det primært skyldtes kvinder, der enten var i kræftbehandling eller i palliativ behandling i tiden omkring screeningen. Efter kontrol for disse faktorer viste det sig, at kvinder med en tidligere kræftsygdom deltog lige så ofte i brystkræftscreening som baggrundsbefolkningen. Analyserne viste desuden, at kvinder i kontrolforløb for andre kræftformer deltog lige så ofte som baggrundsbefolkningen, og at ikke-deltagelse afhang af typen af kræft. Kvinder med tidligere malignt melanom og tarmkræft deltog i højere grad i brystkræftscreening, mens kvinder med tidligere kræft i underlivet deltog mindre i brystkræftscreening. Studiet konkluderer, at kvinder med en tidligere kræftsygdom deltager ligeså ofte som baggrundsbefolkningen i screening for brystkræft, når der tages højde for, at en del af disse er påvirket af behandling eller er i palliation i tiden omkring screeningen.

Juul JS, Hornung N, Andersen B, Laurberg S, Olesen F, Vedsted P

Denne artikel undersøger, om en prøve for blod i afføringen (FIT) kan bruges til at diagnosticere tyktarmskræft hos patienter, som kontakter almen praksis med symptomer, der kunne stamme fra tyktarmskræft, men som ikke tolkes som alarm-symptomer. Ud af 3.462 rekvirerede prøver havde 540 (15,6 pct.) individer blod i afføringen. Ud af dem med en positiv FIT (dvs. blod i afføringen) havde 51 (9,4 pct.) tyktarmskræft (5,5 pct.) og 73 (13,5 pct.) havde en anden alvorlig (typisk inflammatorisk) tarmsygdom. I alt 66 pct. af tilfældene af tyktarmskræft blev diagnosticeret i stadie I og II. Falsk-negativ raten var under 0,1 pct. efter 3 måneder. Resultaterne tyder på, at FIT kan bruges i diagnostikken af tyktarmskræft i almen praksis hos patienter med symptomer, som ikke tolkes som alarm-symptomer, men hvor lægen ønsker et værktøj til at bekræfte en mistanke om sygdom. Studiet er det første, der undersøger testen specifikt for denne population, og resultaterne ses som en trædesten i den videre forskning inden for dette felt. 

Møller MCR, Mygind A, Bro F

Collaborative care er i de seneste år blevet mere udbredt for at sikre bedre sammenhæng i behandlingen af et stigende antal patienter med mentale lidelser. Collaborative care har dog vist sig svær at implementere i daglig klinisk praksis. Denne artikel undersøger barrierer og drivkræfter for en collaborative care-model for borgere i Danmark med mild/moderat angst og depression. Resultaterne viser, at de største barrierer er dårlig tilpasning af modellen til klinisk praksis, højt tidsforbrug og et krævende logistisk set-up. Desuden ønsker lægerne i højere grad bedre henvisnings­muligheder for patienter med milde/moderate psykiske lidelser til behandling i psykiatrien fremfor indsættelsen af en care manager som en særlig aktør, der skal koordinere behandlingsindsatsen og facilitere samarbejdet mellem almen praksis og hospitalspsykiatrien. Lægerne i undersøgelsen efterspørger derimod et tættere samarbejde med psykiatrien omkring patienter med svær psykisk sygdom. Studiet bygger blandt andet på observationsstudier og kvalitative interviews med praktiserende læger og care managere i Region Midtjylland.