Consultation frequency in general practice before cancer diagnosis in relation to the patientís usual consultation pattern: a population-based study

Jensen H, Vedsted P, Møller H

Kræftpatienter går oftere til lægen fire til seks måneder før en kræftdiagnose. I gennemsnit kommer de 1-2 gange mere i denne periode ift. tidligere. Dette studie viser, at stigningen i antallet af konsultationer er uafhængig af patientens ”normale” lægeforbrug gennem de sidste 1,5 til 3 år før kræftdiagnosen. Studiet bygger på data fra alle 123.934 patienter, som fik konstateret kræft for første gang i 2009-2013 i Danmark. Studiet er det første af sin art, der undersøger, om der er forskel på, hvornår og hvor meget patienter med en forskellig ”normal” lægesøgningsadfærd konsulterer den praktiserende læge inden en kræftdiagnose. Resultaterne skal ses i lyset af, at personer, som ”normalt” har et lavt lægeforbrug, generelt har en dårligere prognose, når de diagnosticeres med kræft. Årsagen til dette synes derfor ikke at være relateret til almen praksis, men skal findes andetsteds. 

Cancer Epidemiol. 2018 Aug;55:142-148. doi: 10.1016/j.canep.2018.06.007. Epub 2018 Jun 28.

Health care use before a diagnosis of primary intracranial tumor: a Danish nationwide register study

Nygaard C, Jensen H, Christensen J, Vedsted P

Dette studie undersøger brugen af sundhedsvæsenet blandt voksne to år før diagnosticeringen af en godartet eller ondartet primær hjernetumor i Danmark. Resultaterne viser, at der generelt er en betydeligt større klinisk aktivitet i både primær- og sekundærsektoren forud for en hjernetumor-diagnose. Patienterne med en godartet hjernetumor havde øget brug af sundhedskontakter fra op til 2 år før diagnosetidspunktet. Derimod steg brugen af sundhedsydelser for patienterne med en ondartet tumor først relativt få måneder (fra 4 mdr.) før diagnosen. Meget tyder derfor på, at tiden fra første symptom til diagnosticering er relativt kort for patienter med en ondartet hjernetumor, mens den generelt er længere for patienter med en godartet hjernetumor, da mange af dem har henvendt sig til lægen på grund af symptomer helt op til 2 år før diagnosen. Dette kan betyde, at et ”diagnostisk vindue” står på klem og giver mulighed for en tidligere diagnose af særligt godartede hjernetumorer.

Clini. Epidemiol. 2018 Jul 12;10:809-829. doi: 10.2147/CLEP.S147865. eCollection 2018

Improving diabetes care among patients with severe mental illness: A systematic review of the effect of interventions

Grøn AO, Dalsgaard EM, Ribe AR, Seidu S, Mora G, Cebrián-Cuenca AM, Charles M

Personer med både type 2 diabetes og svære psykiske lidelser (skizofreni og bipolar affektiv lidelse) bliver ofte suboptimalt behandlet for deres fysiske sygdom. Dette litteraturstudie havde til formål at undersøge effekten af interventioner for denne målgruppe. Vi identificerede 7 studier med multifacetterede interventioner, som omfattede kost- og motionsrådgivning, adfærdsmodeller og øget sygdoms­opmærksomhed med det formål at reducere langtidsblodsukker (HbA1c), fasteblodsukker, BMI og vægt. Studiet fandt, at disse ikke-farmakologisk interventioner kunne forbedre diabetesbehandlingen hos personer med type 2 diabetes og samtidige svære psykiske lidelser, men interventionerne syntes dog ikke at have en særlig stor påvirkning af de kliniske mål.

Prim Care Diabetes. 2018 Aug;12(4):289-304. doi: 10.1016/j.pcd.2018.03.008. Epub 2018 Apr 27.

It is important that the process goes quickly, isnít it? A qualitative multi-country study of colorectal or lung cancer patientsí narratives of the timeliness of diagnosis and quality of care

Malmström M, Rasmussen BH, Bernhardson BM, Hajdarevic S, Eriksson LE, Andersen RS, MacArtney JI

Dette studie kortlægger mulige årsager til forskelle i kræftudredning og behandling på udvalgte steder i Nordeuropa vha. interviews med 155 kræftramte borgere fra henholdsvis Danmark, England og Sverige. Artiklen beskriver, hvordan tidsmæssige aspekter (fx kollektive fortællinger om, at kræft bør diagnosticeres hurtigt, og at tid opleves som en central reguleringsmekanisme af kliniske praksisser) integreres i og kommer til udtryk i borgernes vurderinger af deres udrednings- og behandlingsforløb. Hvis det gik hurtigt, vurderede de fleste borgere, at systemet havde ’gjort det godt’, også selvom de til tider ’fandt det svært selv at følge med’ (emotionelt og socialt). Forfatterne konkluderer, at kollektive fortællinger om ’god diagnostisk og klinisk praksis’ indlejres i borgeres oplevelser af deres møde med sundhedsvæsnet. Patienttilfredshed bør således altid forstås som et socio-teknisk fænomen, der opstår i berøringsfladen mellem borger og system.

Eur J Oncol Nurs. 2018 Jun;34:82-88. doi: 10.1016/j.ejon.2018.04.002

Long-term risk of dementia among people with traumatic brain injury in Denmark: a population-based observational cohort study

Fann JR, Ribe AR, Pedersen HS, Fenger-Grøn M, Christensen J, Benros ME, Vestergaard M

Eksisterende forskning har hidtil ikke givet et klart svar om sammenhængen mellem hovedtraumer og demens. Dette studie viser, at danskere, der har været udsat for et hovedtraume, har en 24 procent højere risiko for at udvikle demens end dem, der ikke har slået hovedet. En enkelt meget alvorlig hovedskade (fx kraniebrud) fik risikoen for demens til at stige med 35 pct., men også en enkelt let hovedskade (hjernerystelse) fik risikoen til at stige – dog kun med 17 pct. Og jo flere hovedskader, desto højere var risikoen for at udvikle demens. Forskningsprojektet er udført i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og University of Washington i USA og bygger på data for knap 2,8 mio. danskere fra blandt andet Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret for perioden 1977-2013. I dag kender man ikke til medicinsk behandling, der kan afhjælpe skader på hjernen efter et hovedtraume. Genoptræning er ofte vanskelig, langvarig og meget krævende. Derfor er det vigtigt at forebygge hovedtraumer i størst muligt omfang.

Lancet Psychiatry. 2018 May;5(5):242-431. doi: 10.1016/S2215-0366(18)30065-8. Epub 2018 Apr 10.

Mental well-being and job satisfaction among general practitioners: a nationwide cross-sectional survey in Denmark

Nørøxe KB, Pedersen AF, Bro F, Vedsted P

Flere praktiserende læger end tidligere har symptomer på udbrændthed, og tilfredsheden med arbejdet har været faldende gennem de seneste år. Det viser denne undersøgelse. Hver femte læge angav lav arbejdstilfredshed, og mere end hver fjerde læge havde flere symptomer på udbrændthed. Næsten hver tiende læge oplevede en høj grad af stress, udbrændthed og dårlig livskvalitet på samme tid. Omvendt rapporterede en fjerdedel af lægerne en høj grad af arbejdstilfredshed og livskvalitet og ingen tegn på udbrændthed. Praktiserende læger udgør altså en heterogen gruppe med hensyn til trivsel. Dårligt psykisk velbefindende var særligt udbredt hos mandlige læger og læger i aldersgruppen 45-60 år. Sololæger rapporterede lidt oftere problemer med balancen mellem fritid og arbejdsliv. Læger med mange ældre og syge patienter deltog i mindre grad i undersøgelsen. Det kan tyde på, at nogle af de læger med den største arbejds­belastning ikke er med i undersøgelsen. Andelen af fx svært udbrændte læger kan derfor være undervurderet. Studiet bygger på data fra 2016, og meget kan have ændret sig siden da. Artiklen peger dog på, at det er vigtigt at inddrage de praktiserende lægers arbejdsvilkår i udviklingen af almen praksis. Der synes også at være behov for interventioner til de læger, der trives dårligt.

BMC Fam Pract. 2018 Jul 28;19(1):130. doi: 10.1186/s12875-018-0809-3.

Utilisation of primary care before a childhood cancer diagnosis: do socioeconomic factors matter? A Danish nationwide population-based matched cohort study

Friis Abrahamsen C, Ahrensberg JM, Vedsted P

Kræftsygdom hos børn er en sjælden, men alvorlig diagnose. Diagnostikken er kompliceres af, at symptomerne ofte er få og vanskelige at kende. Tidligere studier indikerer, at forældres socio­økonomiske position spiller en rolle for, hvornår familien søger læge - og muligvis også for, hvor længe der går, inden diagnosen bliver stillet, og behandlingen sættes i gang. Dette studie kortlægger lægesøgnings­adfærden i almen praksis forud for et barns kræftdiagnose (stratificeret for familiens socioøkonomiske status). Undersøgelsen viser, at børn fra familier med et højt uddannelsesniveau eller en høj indkomst sås færre gange i almen praksis, inden kræftdiagnosen blev stillet, i sammenligning med børn fra familier med et lavt uddannelsesniveau eller en lav indkomst, som oftere havde haft flere henvendelser. Resultaterne fra studiet peger på en vis social skævhed i brugen af almen praksis trods fri og lige adgang for alle borgere.

BMJ Open. 2018 Aug 17;8(8):e023569. doi: 10.1136/bmjopen-2018-023569.

On time. Anthropological perspectives on early diagnosis and standardized cancer diagnostics

Aarhus R

Standardiseret diagnostik i kræftpakker er et centralt element i den danske kræftindsats. Den udbredte standardisering påvirker den kliniske praksis og former patienternes og de sundheds­professionelles oplevelser. Det viser denne nye ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet. Afhandlingen bidrager med et kritisk blik på standardiseringer og illustrerer, at mens kræftpakkerne lover meget på systemets vegne (det er godt og muligt at opnå, at det går hurtigt), så lykkes de alene på grund af omfattende indsatser af de involverede sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende. Der er konstant modsatrettede krav og forpligtigelser, der skal tilpasses eller tilsidesættes. Afhandlingen viser også, at vor samtids dominerende kræftfortælling udpeger tidlig og standardiseret kræftdiagnostik som en etisk og moralsk nødvendighed, og som derved kommer til at fremstå som den eneste rigtige mulighed for håndteringen af en potentiel kræft. En central pointe er således, at det i høj grad også er gældende fortælling om kræft og ikke alene standard­iseringen, der får kræftpakker til at lykkes; det er fortællingen, der gør det muligt at overvinde de udfordringer, som institutions- og hverdagslivet indeholder, og som ellers kan være med til at forsinke udredningsforløbet. Afhandlingen lægger op til en diskussion af vor samtids kræftfortælling og den frygt­politik, den er et udtryk for. Afhandlingen blev forsvaret den 21. september 2018 på Aarhus Universitet.

Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, september 2018

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 KÝbenhavn ō

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk