Nielsen MK, Carlsen AH, Neergaard MA, Bidstrup PE, Guldin M

Alvorlig sygdom og tabet af en nærtstående giver forskellige sorgreaktioner hos de pårørende. Som praktiserende læge er det vigtigt at kende de mest udbredte sorgreaktioner, da det øger muligheden for at kunne give målrettet støtte til de efterladte. I dette studie identificeres fem typiske sorgforløb hos partnere til en terminalt syg person og fire typiske sorgforløb hos øvrige pårørende, hvoraf 2/3 var voksne børn. Mange af de pårørende havde et højt niveau af sorgsymptomer før patientens død. Hos de fleste faldt niveauet efter dødens indtrædelse, men 7-8 pct. havde fortsat et højt niveau af sorgsymptomer. Desuden havde 20 pct. af partnere et sorgforløb med symptomer, der steg seks måneder efter dødsfaldet og siden faldt igen. Studiet bygger på data for 1.735 pårørendes sorgsymptomer før (ved tidspunktet for terminaltilskud) og efter tabet af en nærtstående (hhv. 6 måneder og 3 år efter).

Larsen SH, Virgilsen LF, Kristiansen BK, Andersen B, Vedsted P

Effektiviteten af screeningsprogrammer afhænger i høj grad af deltagelse. Derfor er identifikation af ikke-deltagere væsentlig. Dette registerbaserede kohortestudie havde til formål at undersøge sammenhængen mellem tidligere deltagelse i livmoderhalskræftscreening og deltagelse i brystkræft­screening. Vi indhentede data om deltagelse i den første runde af brystkræftscreening i Region Midtjylland i 2008-2009 og kvinden var defineret som dækket af livmoderhalskræftscreeningen, hvis hun havde mindst ét smear registreret i patologidatabanken inden for 5½ år før invitation til brystkræftscreening. Vi inkluderede i alt 91.787 kvinder i aldersgruppen 50-64 år. Studiet viser, at 10 pct. ikke havde deltaget i nogen af screenings­programmerne, mens 22 pct. kun havde deltaget i ét af dem. Der var en stærk sammenhæng mellem ikke-deltagelse i de to screeninger, selv efter justering for sociodemografiske variable. Kvinder, der ikke deltog i livmoderhalskræftscreening, var næsten tre gange så tilbøjelige til heller ikke at deltage i brystkræft­screening sammenlignet med de kvinder, der deltog i livmoderhalskræft­screening. Derudover var kvinder, der ikke deltog i livmoderhalskræftscreening, mere tilbøjelige til at være passive ikke-deltagere end aktive ikke-deltagere i brystkræftscreening. Den stærke sammenhæng for ikke-deltagelse kunne indikere, at en række fælles underliggende faktorer påvirker kvindens generelle screeningsadfærd. Integrerede screenings­steder ville muligvis kunne øge deltagelsen hos kvinder, der kun deltager i én af screeningerne.