DSAM har brug for kandidater til repræsentantskabet

Vi har brug for kandidater fra alle regioner til at indgå i DSAM’s repræsentantskab. Vi håber, du kunne have lyst til at stille op.

De regionalt valgte bestyrelsesmedlemmer udgør tilsammen DSAM’s repræsentantskab på i alt 25 læger.  Der er ikke en masse møder. Deltagelse i et årligt repræsentantskabsmøde på 3 timer er faktisk det eneste fysiske fremmøde, vi forventer, du deltager i. Til gengæld får du masser af indflydelse, da repræsentantskabet er højeste myndighed i selskabet, bl.a. ved at vælge formand og to bestyrelsesmedlemmer.

Du får desuden betalt din årsmødedeltagelse, med faglighed, fest og faldera (repræsentantskabsmødet ligger lørdag formiddag efter årsmødet – i år er det 4. og 5. oktober).

Så hvis du tænker, at posten indeholder maratonlange møder med kilometervis af gulnede dokumenter fra diverse styrelser, der skal læses igennem, mens der serveres kold kaffe, kønsløse sandwiches og tørre ostemadder, så er det langt fra virkeligheden. Hvis de regionalt valgte orker det, kan man sætte gang i lokale aktiviteter, men det er altså ikke noget krav.

Hvis det er noget for dig, så giv os besked og send et kort oplæg til dsam@dsam.dk senest onsdag 4/9-19 kl. 12.

Oversigt over valgmøder og kandidater fordelt på regioner:

Region Nordjylland – valgmøde afholdt den 22. august.
Se kandidater her.

Region Sjælland– valgmøde afholdt den 26. august.
 Se kandidater her.

Region Syddanmark – valgmøde afholdt den 27. august.
 Se kandidater her.

Region Hovedstaden –valgmøde med debat holdes 3. september. 
 Se kandidater her.

Region Midtjylland  valgmøde med debat holdes 3. september.
 Se kandidater her.


Opdater dine medlemsoplysninger

Sådan sikrer du dig en stemme ved DSAM-valget – og det er vigtigt, du stemmer!

Du skal senest have opdateret dine oplysninger den 4. september.

Selve valget foregår elektronisk i perioden 11. september kl. 6.00 til 18. september kl. 12.00. Valget varetages af FAS (Foreningen af Speciallæger), og valgmailen kommer derfor fra adressen valgsekretariatet@dadl.dk. Det er ikke muligt at eftersende en stemmeseddel. Det er derfor meget vigtigt, at du sikrer, at dine oplysninger er rigtige.

Det kan du tjekke på ”Mit medlemskab”.

Det er især din mailadresse, region og dit medlemsforhold (ordinært medlem, FYAM, SAMS), du skal koncentrere dig om. Stemmesedlen sendes til den mailadresse, der står i vores medlemssystem.

Brug din stemme!


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk