Her ses Emma, DSAM's studentermedhjælp,
med den flotte T-shirt

På årsmødet den 4. oktober deler vi T-shirts ud til alle deltagere med budskabet ”Det gør en forskel, at vi kender hinanden – hilsen din læge”. Trøjerne er en del af en national kampagne, der kommer her i løbet af efteråret.

DSAM sætter fokus på det store arbejde, der udføres hver eneste dag i almen praksis. Kampagnen har bl.a. baggrund i nyere forskning, som viser, at når den samme læge behandler en patient over længere tid, så er der positivt outcome heraf ift. sygelighed, indlæggelser og sågar dødelighed. Det er ikke bare et spørgsmål om patienttilfredshed og lægepræferencer.

På årsmødet håber vi at samle så mange læger som muligt, som har lyst til at hoppe i en T-shirt, og få taget et stort fællesbillede, som kan deles senere i medierne med budskabet ”Det gør en forskel, at vi kender hinanden”. T-shirten er i DSAM’s logo-farve, og på ryggen står der ”Dansk Selskab for Almen Medicin”. 

Praktikken
Du skal blot møde op på årsmødet, så får du mere at vide. Vi håber, du har lyst til at medvirke, så vi kan få det gode budskab spredt. Hvis ikke du allerede er tilmeldt, så tilmelder du dig årsmødet her.


Et par husketing til repræsentantskabsmødet den 5. oktober

HUSK, at DSAM afholder ordinært repræsentantskabsmøde på Comwell Kolding lørdag, den 5. oktober 2019 kl. 9:30 – 12:30. Se dagsordenen her og tilmeld dig via dette link.

HUSK også, at du kan indsende forslag til dagsordenen iht. DSAM’s vedtægter. Disse skal være DSAM i hænde senest fredag, den 20. september 2019 på mail dsam@dsam.dk.

 Vi glæder os til at se jer.


Practicus Podcast

Practicus afsøger nye kommunikationsveje og har søsat en podcast. Der ligger nu fire afsnit under ”Practicus Podcast” på DSAM’s hjemmesideiTunes, Spotfy og andre podcast-kanaler.

Første afsnit er et sammendrag af interviews fra Nordisk Kongres 2019, og de andre er oplæsninger af artikler fra Practicus 246, der udkom i starten af september.

Vi har planer om at udgive nye podcasts sammen med hvert blad, og vi modtager gerne kritik og idéer til nyt indhold.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk