Dette er anden udgave af DSAM's forskningsformidling i nyt format. Vi arbejder fortsat på formatet og modtager gerne jeres feedback på, hvad der er godt, om der er noget I savner, eller om I har forslag til ændringer? 


Lav arbejdstilfredshed hos praktiserende læger kan have negative konsekvenser for behandlingen

  • Lægers arbejdsbetingelser og mentale trivsel kan tænkes at påvirke kvaliteten og effektiviteten af den behandling, som patienterne tilbydes.
     
  • Dette observationsstudie undersøger sammenhænge mellem trivsel hos danske praktiserende læger og antallet af hospitalsindlæggelser blandt deres patienter.
     
  • Studier viser, at antallet af indlæggelser stiger i takt med faldende trivsel, hvilket tyder på, at lægernes trivsel og arbejdsbetingelser kan have stor indflydelse på den behandling, som patienterne tilbydes, og dermed også på udgifterne i det samlede sundhedsvæsenet.
Læs artiklen her

Depressive og trætte unge har større risiko for langvarige smerter i bevægeapparatet

  • I alt 54 % af børn og unge med bevægeapparatsmerter har stadig ondt 1 år efter.
  • Lav livskvalitet medfører større risiko for langvarige knæsmerter.
  • Forslag til spørgsmål i klinikken, der afdækker en dårlig prognose for barnet/den unge med bevægeapparatsmerter:
    • Ryger du?
    • Er du træt i løbet af dagen?
    • Dyrker du sport? 
Læs artiklen her

Osgood Schlatter går ikke altid over af sig selv og kan have indflydelse på funktion og livskvalitet

  • I en gruppe af unge med Osgood Schlatter set på Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital, reporterede 60 % knæsmerter ved opfølgning > 4 år efter diagnose, hvoraf mere end 40 % fortalte, de havde daglige knæsmerter. 
     
  • Gruppen, der fortsat havde knæsmerter ved opfølgning, havde en markant dårligere selvrapporteret knæfunktion under sport og fritidsaktiviteter og dårligere livskvalitet end gruppen uden knæsmerter.
  • Over en tredjedel af de unge, der fortsat havde knæsmerter, deltog i sport mindre end 1 time om ugen, hvilket er langt under den anbefalede mængde motion for børn og unge.
Læs artiklen her

Diagnosen pneumoni stilles oftere hvis patienten har feber, abnormal lungestetoskopi, påvirket almen tilstand – eller hvis CRP er forhøjet

  • Meget få patienter henvises til røntgen af thorax, før diagnosen pneumoni stilles i almen praksis.
  • Omkring 3/4 af alle patienter, som diagnosticeres med en akut nedre luftvejsinfektion, får foretaget en CRP-test.
     
  • Selv et let forhøjet CRP-værdi (11-25 mg/L) øger sandsynligheden for at blive diagnosticeret med pneumoni med en faktor 3.
Læs artiklen her

Høj intensiv vs lav intensiv træning ved hjerterehabilitering giver kun små ekstra effekter

  • Efter 12 måneders træning øgedes den maksimale iltoptagelse kun marginalt mere i højintensiv træningsgruppen i forhold til lav intensitetsgruppen.

  • Denne lille forøgelse er dog alligevel relevant, da maksimal iltoptagelse er den vigtigste prediktor for total dødelighed ved hjertepatienter.
A comparison of high versus low dose of exercise training in exercise-based cardiac rehabilitation: a randomized controlled trial with 12-months follow-up

Klinikere lader sig i høj grad guide af symptomer, klinisk fund og CRP-test, når de diagnosticerer nedre luftvejslidelser i almen praksis

  • Feber, abnorm lungestetoskopi, tegn på dårlig almen tilstand og forhøjet CRP alle bidrog til at patienten blev diagnosticeret som havende pneumoni.
Acute lower respiratory tract infections: Symptoms, findings and management in Danish general practice

Behandling, supervision og fysisk form ved start har betydning for om kvinder med brystkræft er adhærente til fysisk træningsprogram

  • Vigtigste faktor associeret med adhærens til et træningsprogram var om patienten fik neoadjuverende kemoterapi.
     
  • Fysisk form ved start var tillige associeret med høj sandsynlighed for at gennemføre træningsprogrammet.
Adherence to a long-term progressive resistance training program, combining supervised and home-based exercise for breast cancer patients during adjuvant treatment

Der er muligt at lave en redskabskasse til anvendelse i design og implementering af selektiv forebyggelse af cardiometaboliske sygdomme

  • På basis af litteraturstudier, consensus processer og implementeringsstudier er der lavet 12 generelle anbefalinger til at designe og implementere interventioner til forebyggelse af cardiometaboliske sygdomme.
     
  • For hver anbefaling er der praktiske, evidensbaserede forslag til hvordan hver anbefaling kan blive sat i spil.
An evidence-based toolbox for the design and implementation of selective-prevention primary-care initiatives targeting cardio-metabolic disease

Mænd har barriere mod at søge lægefaglig hjælp mod urogenitale symptomer

  • Yngre mænd har mest svært ved at søge hjælp ved urogenitale symptomer.

  • Deres lægesøgningsadfærd varierede desuden i forhold til symptomernes karakter.
Barriers to health care seeking with bothersome lower urinary tract symptoms among men-a nationwide study

Der findes løsninger til de problemer, som yngre medicinske forskere oplever

  • Strukturer og systemer i det medicinske forskningsmiljø besværliggør forskning, særligt for yngre forskere.

  • Udfordringerne kan dog reduceres ved øget træning i Evidensbaseret medicin, revideret vurdering af forskningskvalitet, mere supervision, og forbedring af de administrative processer.

 - 120,9 KB

Læs artiklen her

Om fremmede konsultationsrum, kontinuitet og relation

  • At rejse til fremmede konsultationsrum med stetoskop og nysgerrighed giver klarhed over, hvad der mistes på vejen.
     
  • Tilbage er et lægeligt genfærd.
Læs artiklen her

De sårbare har også ressourcer. Find dem!

  • Fokusér på helhed og prioriteter!
  • Respekter autonomi!
  • Støt mestringsevne!
Læs artiklen her

I hvilken grad bekymrer fysiske graviditetsrelaterede symptomer kvinder i første trimester?

  • Fysiske graviditetsrelaterede symptomer er hyppige i første trimester.
     
  • Sværhedsgraden af de gravide kvinders bekymring afhænger af typen af symptomer.
     
  • Vaginal blødning og underlivssmerte giver anledning til størstedelen af svære bekymringer og er mest udtalte hos unge kvinder.
Læs artiklen her

Midtstråleuriner giver mest præcise resultater ved brug af hurtigtest for at diagnostisere urinvejsinfektioner i almen praksis

  • Ved både urinstix, mikroskopi og dyrkning i egen praksis er der størst overenstemmelse mellem resultaterne af disse test ved midtstråleuriner, når man sammenligner med dyrkninger fra laboratorier.
     
  • Den mest præcise metode er at dyrke urinen i egen praksis, uagtet om det er førstestråleurin eller midtstråleurin.
     
  • Urinen kan stå fremme ved stuetemperatur op til 4 timer, uden at det ændrer på slutresultatet. 
Læs artiklen her

Afstand til diagnostisk enhed er associeret med kræftstadium ved diagnosen

  • Internationale studier, der undersøger sammenhængen mellem afstand til diagnostisk enhed og kræft, viser modstridende resultater.
     
  • Dette registerbaserede studie bygger på data for 12 kræfttyper over en 12-årig periode.
     
  • Lang afstand fra borgerens bopæl til diagnostisk enhed var associeret med dårligere prognose for let diagnosticerbare kræfttyper, men med bedre prognose for svært diagnosticerbare kræfttyper.
     
  • Mange faktorer kan påvirke årsagerne til disse fund, f.eks. forskelle i symptompræsentation og anvendte diagnostiske undersøgelser. Nye studier bør belyse, hvordan afstand påvirker kræftdiagnostisk og prognose.
Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk