Opgaver, der fortsat kan håndteres i almen praksis

Kære medlem

Som vi skrev til jer i fredags, kommer vi her med forslag til, hvordan vi håndterer opgaverne i almen praksis for at begrænse smittespredning. Samtidig vil vi give jer en status på to aktuelle lægemiddelsager, der har været medieopmærksomhed omkring: Klorokin og prednisolon og disses rolle i forhold til COVID-19. Vi håber, at dette kan være med til at skabe mere klarhed og overblik. I er altid velkomne til at skrive til os med feedback på dsam@dsam.dk.

Under den aktuelle epidemi er det vigtigste fortsat, at vi minimerer den smittespredning, der kan ske i almen praksis mellem patienter og mellem personale/læger og patienter. Derfor visiteres der stramt i forhold til dette, og konsultationsformerne ændres så vidt muligt til telefon eller video.

Fra DSAM’s side bidrager vi nu med en tabel over vores opgaver med forslag til, hvilke der nok kan løses uden fremmøde under epidemien, og hvilke der fortsat nok kræver fremmøde (gul-grøn-liste). Desuden er der eksempler på, hvilke opgaver der ikke er nødvendige at løse i øjeblikket. Listen er ikke udtømmende, men er tænkt som inspiration i arbejdet ude i praksis.

Vurderingen af, hvilke opgaver der skal varetages, vil imidlertid altid være individuel. Kendskab til patienten, relationen og den patientcentrerede tilgang har også i denne situation stor betydning for, hvordan opgaverne prioriteres og håndteres.

Link til gul-grøn-liste

Klorokin og COVID-19

Som I formodentlig har hørt i pressen over weekenden er der debat om klorokins rolle som mulig behandling for COVID-19. Der indledes aktuelt forskningsprojekter også i Danmark for at vurdere indikationen for evt. klorokinbehandling. DSAM har været i tæt kontakt med Lægemiddelstyrelsen og bakker op om deres plan for at indskrænke udskrivningsmuligheden af klorokin fra uge 13, således at speciallæger i reumatologi og dermatologi fortsat kan udskrive til relevante patienter. Vi anbefaler, at det, I siger til patienterne, er:

”Klorokin og flere andre lægemidler er under afprøvning, og det kommer ikke til at tage så lang tid, som nogle frygter, at blive klogere på baggrund af den pågående forskning. Indtil vi ved mere om, hvilke behandlinger der kan blive tale om (til hvem, hvordan og hvornår), er der ingen indikation for at bruge klorokin til andet end forsøgsbehandling i hospitalsregi for COVID-19.”

Læs her en sammenfatning af baggrunden for sagen

Prednisolonbehandling til patienter med kroniske luftvejssygdomme

Vedr. KOL, astma, allergisk rhinit og bronkieektasier

Der har været usikkerhed om betydningen af en i øvrigt velindiceret prednisolonbehandling: vil den øge eller mindske sårbarheden for COVID-19? Vi har fået hjælp fra en række lungemedicinske specialister og Lægemiddelstyrelsen, der har gennemgået den aktuelle litteratur. Konklusionen er, at der ikke er studier, der tyder på, at velindiceret prednisolonbehandling øger risikoen for at blive smittet eller for at få et alvorligt forløb ved COVID-19. De kroniske lungepatienter skal fortsat behandles efter vanlige retningslinier, dvs. så vidt muligt til symptomfrihed. Også når det indebærer brug af prednisolonprodukter (lokalt eller systemisk). Dokumentation kan fås ved henvendelse til dsam@dsam.dk.

På vegne af DSAM's corona-taskforce:
Anders Beich, formand
Bolette Friderichsen, næstformand
Anne Møller, bestyrelsesmedlem
Louise Hørslev, sekretariatschef


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk