DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark.

Group supervision for general practitioners: a case study

Helena Galina Nielsen, Annette Sofie Davidsen, Rikke Dalsted, Marius Brostrøm Kousgaard 

Dansk resume

Forskning I gruppesupervision som metode for professional udvikling i almen praksis er sparsom. Formålet med dette projekt var at undersøge om hvilken nytte de praktiserende læger har af gruppesupervision i forhold til at blive bedre til at håndtere psykisk sygdom.

Metode: En supervisionsgruppe med psykiatere som supervisorer, der havde eksisteret i lang tid, blev fulgt i seks måneder, hvor forskeren var til stede ved 5 supervisionssessioner og interviewede de læger, der havde haft en sag på, lige efter supervisionen og halvdelen blev interviewet igen efter 2-3 uger. Endvidere blev der i slutningen af perioden efter en gruppesession foretaget et gruppeinterview. Begge supervisorer blev endvidere interviewet individuelt. Interviewene blev optaget og transkriberet, hvorefter teksten blev analyseret ved hjælp af systematisk tekstkondensation.

Resultater: De praktiserende læger fandt at deltagelse i supervisionsgruppe var meningsfuldt og værdifuldt i det professionelle arbejde. De oplevede at supervision havde forbedret deres psykiatriske kompetencer og de følte sig bedre i stand til at udføre samtaleterapi. Henvisninger til den lokale psykiatri blev mere fyldestgørende. Endvidere oplevede lægerne at supervisionen havde en afsmitning på de andre daglige konsultationer og supervisionsgruppen blev et forum for også at diskutere andre vanskeligheder i det professionelle liv. Kontinuitet og tillid var en forudsætning for at kunne dele professionelle problemer i gruppen.

Konklusion: Resultaterne indikerer at deltagelse i en supervisionsgruppe kan være gavnlig for at vedligeholde og udvikle kompetencer til at håndtere patienter med psykiske problemer. Gruppesupervision har endvidere positiv indflydelse på hele den praktiserende læges professionelle liv. Der er brug for yderligere forskning for nærmere at præcisere indflydelsen af supervision

Abstract

Aim: Group supervision is a sparsely researched method for professional development in general practice. The aim of this study was to explore general practitioners’ (GPs’) experiences of the benefits of group supervision for improving the treatment of mental disorders.

Methods: One long-established supervision group was studied closely for six months by observing the group sessions, and by interviewing GPs and their supervisors, individually and collectively. The interviews were recorded digitally and transcribed verbatim. The data were analysed using systematic text condensation.

Results: The GPs found participation in a supervision group to be a meaningful and professionally valuable activity. They experienced that supervision had improved their psychiatric skills, and that they had become more confident in carrying out talking therapies. Improvements in referral letters were also reported in relation to the communication with local community psychiatry centres. Furthermore, the GPs experienced that supervision had a positive ‘spill-over effect’ on everyday consultations, and that the supervision group became a forum for coping with other difficulties in their professional life as well. Trust and continuity were considered important prerequisites for disclosing and discussing professional problems.

Conclusion: The results of this study indicate that participation in a supervision group can be beneficial for maintaining and developing GPs’ skills in dealing with patients with mental health problems. Group supervision influenced other areas of GPs’ professional lives as well. However, more studies are needed to assess the impact of supervision groups.

Keywords: general practice, psychiatry, qualitative study, supervision

Quality in Primary Care 2013;21:17–22

Depression following myorcardial infarction – an overseen implication with prognostic importance

Larsen KK

En blodprop i hjertet er en alvorlig begivenhed, som øger risikoen for depression hos patienten. Mange undersøgelser viser, at depression er forbundet med en dårligere prognose. Ingen tidligere studier har undersøgt, om den mentale belastning ved at få en blodprop i hjertet er så stor, at den øger risikoen for at begå selvmord. Selvom depression efter en blodprop i hjertet er udbredt og belaster patienten væsentligt, er der kun begrænset fokus på denne sammenhæng. Derfor ser vi i dag en underdiagnosticering og underbehandling af lidelsen. Det er afgørende at få en bedre forståelse af de faktorer, der påvirker prognosen, hvis denne gruppe patienter fremover skal have tilbudt bedre behandling. Artiklen er en ph.d.-afhandling om depression efter hjerteanfald.

Danish Medical Journal 2013 60(7): B4689

Distance to screening site and non-participation in screening for breast cancer: a population-based study

Jensen LF, Pedersen AF, Andersen B, Fenger-Grøn M, Vedsted P

Dette studie undersøger, om der er en sammenhæng mellem afstand til screeningsenhederne og deltagelse i screening for brystkræft. Resultaterne viser, at kvinder, som bor tæt på screeningsenheden, og kvinder, som bor længere væk, er mere tilbøjelige til ikke at deltage i første screeningsrunde. Ved justering for kvindens sociale forhold forsvinder denne j-formede sammenhæng, og risikoen for ikke-deltagelse stiger, jo længere afstand der er fra bopæl til screeningsenheden. Kvinder, som ikke har adgang til et køretøj, er også mere tilbøjelige til ikke at deltage end kvinder med adgang til køretøj. Data for i alt 127.628 kvinder fra Region Midtjylland indgik i studiet. Sammenhængene blev undersøgt ved hjælp af regressionsanalyser og cubic spline-modeller.

Journal of Public Health (23 July) 2013

Mental health status and risk of new cardiovascular events or death in patients with myocardial infarction: a population-based study

Nielsen TJ, Vestergaard M, Christensen B, Christensen KS, Larsen KK

En blodprop i hjertet er en alvorlig livsbegivenhed, og mange påvirkes psykisk efterfølgende. Dette studie viser, at hver anden patient, som har haft en blodprop i hjertet, og som har et svækket mentalt helbred, dør eller får et nyt tilfælde af hjertekarsygdom i løbet af de efterfølgende tre år, mens dette kun er tilfældet for hver syvende af dem med et godt mentalt helbred.

Den øgede risiko hænger sammen med forskelle i sværhedsgraden af hjertesygdom, men fysisk aktivitet og depressions- og angstsymptomer synes også at spille en rolle. Selv når forskerne tager højde for disse faktorer, har hjertepatienter med et svækket mentalt helbred en over dobbelt så stor risiko for at dø eller få et nyt tilfælde af hjertekarsygdom sammenlignet med hjertepatienter med et godt mentalt helbred. Årsagerne til denne sammenhæng kendes ikke. Nogle af forklaringerne kunne være, at mennesker med et svækket mentalt helbred ikke får de samme behandlingstilbud som mere ressourcestærke patienter, at psykisk svækkede personer har en dårligere egenomsorg, eller at denne gruppe har en uheldig genetisk sammensætning. Sandsynligvis er der tale om en kombination af flere forskellige årsager. Fremtidige studier bør se nærmere på sammenhængen mellem et svækket mentalt helbred og risikoen for nye tilfælde af hjertekarsygdom eller dødsfald, og hvad vi kan gøre for at forbedre prognosen hos mennesker med et svækket mentalt helbred. I almen praksis bør der rettes særlig opmærksomhed mod denne patientgruppe. 

BMJ Open (2 August) 2013-08-12

Patient delay in colorectal cancer patients: associations with rectal bleeding and thoughts about cancer

Pedersen AF, Hansen RH, Vedsted P

Blødning fra endetarmen ses normalt som et alarmsymptom på kolorektalkræft. Alligevel vælger mange patienter at lade være med at opsøge lægen. Denne artikel ser nærmere på sammenhængen mellem et alarmsymptom (rektal blødning), forsinkelser i patientforløbet og tanker om kræft. Resultaterne viser, at patienter med kolorektal­kræft, som har oplevet blødning fra endetarmen, har længere forsinkelser i forløbet (39 dage) end patienter, som ikke har haft dette symptom (15 dage). Tidligere studier har tolket det som et tegn på, at patienter med rektal blødning regner med, at blødningen skyldes godartede lidelser. Dette studie finder som noget nyt, at mange patienter med rektal blødning har tænkt mere over kræft i perioden op til første lægebesøg end patienter uden dette symptom. En forkert tolkning af symptomet er altså ikke den eneste forklaring på forsinkelserne i forløbet for denne patientgruppe. Fundene i studiet åbner for den mulighed, at forsinkelserne hos nogle patienter kan skyldes bekymring for, hvad lægen vil finde, og at de derfor tøver med at konsultere lægen. Denne tøven kan hænge sammen med følelses­mæssige barrierer, fx at patienten er flov over symptomerne eller frygter forestående diagnostiske procedurer. Disse mulige barrierer bør tages i betragtning i almen praksis, hvor patienterne ses første gang.

PLOS ONE (22 July) 2013

To test or not: a registry-based observational study of an online decision support for prostate-specific antigen tests

Mukai TO, Bro F, Olesen F, Vedsted P

Praktiserende læger frarådes generelt at anvende screening for prostatacancer med PSA-test. For at støtte en rationel anvendelse af PSA-testen er der udviklet kliniske beslutningsstøtteværktøjer, som er tilgængelige på internettet. Denne undersøgelse viser, at praktiserende læger ikke ændrer på anvendelsen af PSA-test, hvis de får adgang til et klinisk beslutningsværktøj ved hjælp af hyperlinks i deres journalsystem, når de skriver ”PSA” eller ”prostata”.  Undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om det skyldes, at faciliteten ikke blev anvendt, eller at vejledningen ikke blev fulgt.

International Journal of Medical Informatics (in press).

Translation and adaption of the Genetic Counseling Outcome Scale (GCOS-24) to Danish

B.R. Diness, G. Overbeck, T. Duelund, T. B. Hammer, S. Timshel, M. McCAllister

Background and aim: The ability to measure patient outcomes from genetic counseling is a prerequisite for evidence based development of practice. The Genetic Counseling Outcome Scale (GCOS-24) is a recently developed patient reported outcome measure. The aim of this project was to develop a Danish version: GCOS-24-Danish.

Methods: GCOS-24 was translated from English to Danish by two independent translators. The translations were combined and then back-translated by two native English-speakers. All versions were reviewed by an expert committee. Alternative wordings and disagreements between back-translations and the original version were examined. The test developers were consulted regarding ambiguous wording. Forty candidates among patients seen earlier and in our waiting room were asked to fill out the preliminary GCOS-24-Danish. Willing respondents were interviewed about their experience. Distribution of responses and results of interviews were examined and the GCOS-24-Danish adjusted accordingly.

Results: There were differences between the original version and the back translations. Problems in the translation of semantic, conceptual and idiomatic equivalence were identified and resolved. Twenty-one questionnaires were returned and fifteen interviews conducted. Informants’ responses and analysis of their understanding as displayed linguistically led to adjustment of two items to ensure cultural adaptation.

Discussion: The process was more difficult than anticipated. Each step provided new insight regarding perception of genetic counseling and genetic conditions and led to adjustments of the original translation, leading to development of a tool better-suited to the target population. We would recommend the described approach when attempting translation of patient reported outcome measures

European Journal of Human Genetics, vol. 21 suppl. 2, June 2013, Nature Publishing Group

Group supervision for general practitioners: a case study

Nielsen HG, Davidsen AS, Dalsted R, Brostrøm MK

Deltagelse i en supervisionsgruppe kan være gavnlig for praktiserende læger for at vedligeholde og udvikle kompetencertil at håndtere patienter med psykiske problemer. Det viser en ny undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Forskning i gruppesupervision som metode for professional udvikling i almen praksis er sparsom. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvilken nytte de praktiserende læger har af gruppesupervision i forhold til at blive bedre til at håndtere psykisk sygdom.

En supervisionsgruppe med psykiatere som supervisorer, der havde eksisteret i lang tid, blev fulgt i seks måneder, hvor forskeren var til stede ved 5 supervisionssessioner og interviewede de læger, der havde haft en sag på, lige efter supervisionen og halvdelen blev interviewet igen efter 2-3 uger.

Endvidere blev der i slutningen af perioden efter en gruppesession foretaget et gruppeinterview. Begge supervisorer blev endvidere interviewet individuelt. Interviewene blev optaget og transkriberet, hvorefter teksten blev analyseret ved hjælp af systematisk tekstkondensation.

Resultaterne viste, at de praktiserende læger fandt, at deltagelse i supervisionsgruppe var meningsfuldt og værdifuldt i det professionelle arbejde.

De oplevede, at supervision havde forbedret deres psykiatriske kompetencer, og de følte sig bedre i stand til at udføre samtaleterapi.

Henvisninger til den lokale psykiatri blev mere fyldestgørende. Endvidere oplevede lægerne at supervisionen havde en afsmitning på de andre daglige konsultationer og supervisionsgruppen blev et forum for også at diskutere andre vanskeligheder i det professionelle liv. Kontinuitet og tillid var en forudsætning for at kunne dele professionelle problemer i gruppen.

Gruppesupervision har endvidere positiv indflydelse på hele den praktiserende læges professionelle liv.

Forfatterne, der foruden Helena Galina Nielsen også omfatter Annette Sofie Davidsen, Rikke Dalsted og Marius Brostrøm Kousgaard, konkluderer endvidere, at der er brug for yderligere forskning for nærmere at præcisere indflydelsen af supervision.

Qual Prim Care.2013;21(1):17

Breast cancer screening implementation and reassurance

Østerø J, Siersma V, Brodersen J.

Abstract

Background: Women not offered screening mammography reported higher levels of negative psychosocial aspects than women offered screening. This was demonstrated in a questionnaire survey where 1000 women were included: 500 women living in areas where the public authorities had never offered screening mammography and 500 women living in areas where women had been invited to screening mammography for >10 years. After this baseline survey, nationwide screening mammography was implemented. The aim of this follow-up study was to resurvey the 1000 women and to investigate if the identified difference in reported psychosocial aspects had disappeared or been reduced because of the nationwide screening implementation.

Methods: The 1000 women included in the previous survey were posted part I of the questionnaire Consequences of Screening in Breast Cancer (COS-BC1) in August 2011, nearly 5 years after they received the COS-BC1 the first time.

Results: A total of 677 women returned the questionnaire. There was no statistically significant difference between the two groups in reported psychosocial aspects. Women new to screening reported less negative psychosocial aspects compared with the previous survey.

Conclusion: An implementation of a screening mammography programme provides reassurance for those women invited to the screening. This reassurance is in contrast to the unbalanced proportion between the intended benefits and the unintended harms of the screening programme.

European Journal of Public Health, 2013 [Epub ahead of print] DOI 10.1093/eurpub/ckt074

The importance of factors determining the low health-related quality of life in people presenting with a diabetic foot ulcer – the Eurodiale study

Siersma V, Thorsen H, Holstein PE, Kars M, Apelqvist J, Jude EB, Piaggesi A, Bakker K, Edmonds M, Jirkovska A, Mauricio D, Ragnarson Tennvall G, Reike H, Spraul M, Uccioli L, Urbancic V, Acker Kv, Baal Jv, Schaper NC

Abstract

Aim: To identify the factors responsible for the low health-related quality of life associated with foot ulcers and the relative importance of these factors.

Methods: A total of 1232 patients with a new foot ulcer, who presented at one of the 14 centres in 10 European countries participating in the Eurodiale study, were included in this cross-sectional study. Patient and ulcer characteristics were obtained as well as results from the Euro-Qol-5D questionnaire, a health-related quality of life instrument with five domains (mobility, self-care, usual activities, pain/discomfort and anxiety/depression). To analyse the relative importance of comorbidities and ulcer- and patient-related factors for health-related quality of life, linear regression models were used to calculate the relative contributions of each factor to the fit (R2 ) of the model.

Results: Patients reported poor overall health-related quality of life, with problems primarily in the mobility and pain/discomfort domains. Among the comorbidities, the inability to stand or walk without help was the most important determinant of decreased health-related quality of life in all five domains. Among ulcer-related factors, ulcer size, limb-threatening ischaemia and elevated C-reactive protein concentration also had high importance in all domains. The clinical diagnosis of infection, peripheral arterial disease and polyneuropathy were only important in the pain/discomfort domain.

Conclusions: The factors that determine health-related quality of life are diverse and to an extent not disease-specific. To improve health-related quality of life, treatment should not only be focused on ulcer healing but a multifactorial approach by a specialized multidisciplinary team is also important.

Diabetic Medicine 2013 [Epub ahead of print] DOI 10.1111/dme.12254

Associations Between Physical Exposures Throughout Working Life and Hand Grip Strength in Late Midlife. A Retrospective Cohort Study in Denmark

Møller A, Reventlow S, Hansen AM, Andersen LL, Siersma V, Lund R, Avlund K, Andersen JH, Mortensen OS

I relation til debatten om nedslidning på det danske arbejdsmarked har vi undersøgt om fysiske påvirkninger i arbejdslivet påvirker håndtrykskraften midt i livet. Håndtrykskraft er en vigtig prædiktor for senere sygelighed og dødelighed og enkelt objektivt mål, som har været brugt i mange studier blandt ældre. Vi havde adgang til data fra Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB), der bl.a. indeholder oplysninger om arbejdslivshistorier og målinger af håndtrykskraft. Gennemsnitsalderen blandt de ca. 5000 deltagere i studiet var 59 år for begge køn, og mænd havde som forventet større håndtrykskraft end kvinder. Der var en positiv sammenhæng mellem knæliggende arbejde og håndtrykskraften hos mænd, så jo flere år med knæliggende arbejde, jo stærkere håndtryk. Der var imidlertid ingen sammenhæng mellem arbejde med tunge løft eller stående/gående arbejde og håndtrykskraften hos mænd. Blandt de kvindelige deltagere var der ingen sammenhæng mellem fysiske påvirkninger i arbejdslivet og håndtrykskraft. Konklusionen på artiklen er, at en historie med knæliggende arbejde øger håndtrykskraften blandt midaldrende mænd, men også at et arbejdsliv med fysiske påvirkninger kun kan forklare en mindre del af variationen i håndtrykskraften i denne kohorte.

Scandinavian Journal of Work, Environment and Health 2013 [Epub ahead of print] DOI 10.5271/sjweh.3368

Diabetic foot disease: impact of ulcer location on ulcer healing

Pickwell KM, Siersma V, Kars M, Holstein PE, Schaper NC on behalf of the Eurodiale Consortium.

Abstract

Background: Healing of heel ulcers in patients with diabetes is considered to be poor, but there is relatively little information on the influence of ulcer location on ulcer healing.

Methods: The influence of ulcer location on time to healing of diabetic foot ulcers was analysed by multivariate Cox regression analysis for 1000 patients included in the Eurodiale study, a prospective cohort study of patients with diabetic foot disease.

Results: Median time to healing was 147 days for toe ulcers [(95% confidence interval (CI) 135-159 days)], 188 days for midfoot ulcers (95% CI 158-218 days) and 237 days for heel ulcers (95% CI 205-269 days) (p < 0.01). The median time to healing for plantar ulcers was 172 days (95% CI 157-187 days) and 155 days (95% CI 138-172 days) for nonplantar ulcers (p = 0.71). In multivariate Cox regression analysis, the hazard ratio for ulcer healing for midfoot and heel ulcers compared with toe ulcers was 0.77 (95% CI 0.64-0.92) and 0.62 (95% CI 0.47-0.83), respectively; the hazard ratio for ulcer healing for plantar versus nonplantar ulcers was 1 (95% CI 0.84-1.19). Other factors significantly influencing time to healing were the duration of diabetes, ulcer duration, the presence of heart failure and the presence of peripheral arterial disease.

Conclusions: Time to ulcer healing increased progressively from toe to midfoot to heel, but did not differ between plantar and nonplantar ulcers. Our data also indicate that risk factors for longer time to healing differ from factors that affect the ultimate number of ulcers that heal (healing rate).

Diabetes/Metabolism Research and Reviews 2013 [Epub ahead of print] DOI 10.1002/dmrr.2400

The predictive value of self-rated health in the presence of subjective memory complaints on permanent nursing home placement in elderly primary care patients over 4-year follow-up

Nielsen AB, Siersma V, Waldemar G, Waldorff FB

Background: self-rated health (SRH) predicts nursing home (NH) placement; subjective memory complaints (SMC) too. However, the predictive value of SRH in the presence of SMC is unclear.

Methods: seven-hundred fifty-seven non-nursing home residents ≥65 years from general practices in Central Copenhagen were followed for 4 years (2002–2006). Patients gave information on SRH, cognition (SMC and MMSE), quality of life (EQ-5D) and socio-demographics. Information on comorbidities and permanent NH placement came from registries. The association between SRH (dichotomised into good versus poor) and SMC, and permanent NH placement was assessed using Cox proportional hazard regression adjusted for potential confounders.

Results: NH placement totaled 6.5% at 4-year follow-up. Poor SRH increased NH placement [hazard ratio (HR) = 2.07, 95% CI: 1.11–3.87] adjusted for age, SMC, MMSE, sex and comorbidities. SRH was not associated with NH placement if accounting for additional health information; however, SMC was (HR = 2.47, 95% CI: 1.26–4.86). Increased placement was seen for patients with good SRH and SMC (HR = 6.64, 95% CI: 2.31–19.12), but not among patients with poor SRH and SMC (HR = 1.37, 95% CI: 0.59–3.20) when compared with the reference group (good SRH and without SMC).

Conlcusions: both poor SRH and SMC were associated with permanent NH placement risk among elderly primary care patients. However, when SMC was present a reverse association was found for SRH: good SRH increased NH placement. Since SRH is integrated in widely used psychometric instruments, further research is needed to establish the mechanism and implications of this finding.

Age Ageing. 2013 Aug 28. [Epub ahead of print]

Doktorafhandling

Annette Davidsen forsvarer fredag d. 20. september sin afhandling  

”Samtale og forståelse i almen praksis - samt metoder til undersøgelse heraf”. 

Læs mere

Ph.d.-afhandlinger

Clinical usefulness of a diagnosis for mild-to-moderate conditions of medically unexplained symptoms in general practice

Mette Trøllund Rask

Ph.d.-afhandling, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Patienter med medicinsk uforklarede symptomer (MUS) er hyppige i almen praksis. Spektret af patienter med MUS, der ses i almen praksis, er vanskeligt at indplacere i diagnoseklassifikationerne, der kun inkluderer enkeltstående symptomer eller kroniske tilstande i form af somatoforme lidelser. Denne ph.d.-afhandling beskriver den kliniske anvendelighed af en ny symptomdiagnose ”multiple symptomer” for milde til moderate tilstande af MUS. Den nye kategori er tilpasset the International Classification of Primary Care (ICPC), som er det klassifikationssystem, der anvendes i dansk almen praksis.

Afhandlingens resultater peger på, at ”multiple symptomer” kan betragtes som en risikoindikator. Symptomdiagnosen kan være et hensigtsmæssigt redskab til tidlig identifikation af patienter med MUS, fx med henblik på at forebygge fuld eller delvis afgang fra arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne. Der er dog behov for særligt fokus på lægers konceptuelle opfattelse af patienter med MUS, som patienter der er kraftigt påvirkede af deres symptomer, såfremt kategorien skal kunne anvendes i daglig praksis. Fremtidige studier bør se på lægers muligheder for at tilbyde behandling i relation til anvendelsen af symptomdiagnosen ”multiple symptomer” og på konsekvenserne af anvendelsen set fra patientens perspektiv.


Using information and communication technology in general practice cancer pathways

Thomas Ostersen Mukai

Ph.d.-afhandling, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) spiller en stor rolle i hverdagen og i stigende grad også i sundhedssystemet. Hastighed og mulighed for dataudveksling er nogle af styrkerne ved den nye teknologi. Næsten alle praksisser har internetadgang, og MEDCOM og EPJ er blevet en del af hverdagen for de fleste. De kliniske beslutningsstøttesystemer antager mange former og er rettet mod mange forskellige beslutningstagere, men fælles for dem alle er, at de i stigende grad tilknyttes Internettet. Denne strategi har mange fordele, fx tilgængelighed, stor hastighed og nem vedligeholdelse. Men det kan være meget tidskrævende at finde de relevante informationer på Internettet, og det kan betyde, at de praktiserende læger ikke søger disse informationer.

Denne afhandling undersøger, om lægens informationssøgning kan understøttes med fx hyperlinks via de eksisterende systemer, og hvilken effekt et sådant tiltag kunne have. Resultaterne fra afhandlingens fire videnskabelige artikler viser, at det var muligt at indsætte hyperlink i elektronisk kommunikation til de praktiserende læger, og at fremgangsmåden synes at være en kvalificeret metode til deling af information og vejledning. Studierne kunne dog ikke påvise en målbar effekt af de kliniske beslutningsstøttesystemer, der blev tilgået via hyperlink.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk