Hvordan tager vi diagnostikken tilbage?

Mange luftvejssymptomer kan klares pr. telefon og video i almen praksis, men nogle patienter har behov for undersøgelse ved fremmøde. Aktuelt bliver en del patienter med infektions- og luftvejssymptomer henvist til COVID-vurderingssporene på sygehuset for at blive undersøgt (og testet). Udfordringerne dér er begrænset kapacitet, at personalet ikke kender patienterne, og at der mangler kompetencer til at sortere i de mange infektioner, som børn og voksne smittes med efterår og vinter.

Langt de fleste patienter, som henvises i COVID-vurderingssporet, fejler noget andet end COVID-19, og det estimeres på baggrund af aktuelle data, at forekomsten af COVID-sygdom blandt disse patienter er ca. 1 %. Hvis vi som praktiserende læger kunne bestille en coronatest og modtage svar inden for ét døgn på vores egen patienter, er det DSAM’s vurdering, at vi kan se en del patienter subakut, når det negative svar på podning foreligger.

Men der vil også være behov for et kvalificeret vurderingstilbud for tilstande, som ikke kan afvente et negativt testsvar. Dette tilbud skal etableres.


Kan vi stole på en negativ coronatest?

Svaret er ja. Specielt hvis det drejer sig om patienter, hvor vores tentative diagnose umiddelbart er noget andet (f.eks. otit, tonsillit, sinuit, pneumoni, exacerbation af KOL eller astma), dvs. hvor infektion med coronavirus er en mindre sandsynlig differentialdiagnose, men på den anden side ikke kan udelukkes.

Risikoen for, at man kommer til at lave en klinisk vurdering på en patient med et falsk negativt podesvar (dvs. hvor virus trods negativt prøvesvar alligevel er til stede i luftvejene), afhænger af testens sensitivitet samt af patientens prætest-sandsynlighed for sygdom. Jo mere sandsynligt det er, at patienten har COVID-19, jo mindre kan man stole på en negativ test. De aktuelle tests, der bruges i Danmark, har en ret høj sensitivitet og specificitet (hhv. 90 og >99 %). Det skyldes blandt andet, at de danske prøver, i modsætning til i nogle andre lande, oprenses (koncentreres) før PCR, hvilket øger sensitiviteten og desværre også svartiden. De danske sensitivitetsangivelser på min. 90 % beror på erfaringer med den anvendte prøveteknologi fra andre vira og re-testning af en række patienter med mistanke om COVID-19.

Aktuelt udgør de test-positive ca. 0,4 % af alle testede. Denne prævalens er en blanding af test af patienter med symptomer, nære kontakter og asymptomatiske.

Prævalensen blandt dem, der er henvist til test med symptomer, er for tiden kun ca. 1 %. Det betyder, med en sensitivitet på 90 %, at kun én enkelt patient ud af knap 1.000 patienter, der tester negativt, er falsk negativ og vil kunne smitte andre, hvis man ikke forebygger det. Hvis man konsekvent ved objektiv undersøgelse anvender værnemidler til både læge og patient på en korrekt måde, er vi nede på en reel smitterisiko på under 1/10.000 – hvilket er under ”baggrundsrisikoen”, dvs. risikoen for at møde en smittet blandt alle fremmødepatienter uden luftvejssymptomer i almen praksis.

DSAM’s vurdering er derfor, at vi kan tage diagnostikken tilbage på de patienter, der har behov for vores kliniske vurdering, hvis de kommer med en frisk negativ coronatest. Vi kan godt stole på et negativt svar og kan samtidig sikre os yderligere ved at skille patienterne fysisk, bruge værnemidler etc.

Vi skal selvfølgelig bevare den kliniske dømmekraft. Hvis symptomer og sygehistorie tyder på COVID-19, henviser vi patienten direkte til klinisk vurdering/indlæggelse.

Se regneeksempler her
Hent dette dokument som pdf

På vegne af DSAM's corona-taskforce:

Anders Beich, formand
Bolette Friderichsen, næstformand
Anne Møller, bestyrelsesmedlem
Louise Hørslev, sekretariatschef


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk