Nyt FAQta-ark om UVI

"Jeg tror, jeg har blærebetændelse.” "Min urin lugter grimt.” "Skal vi dyrke urinen?” Det er alle sætninger, vi hyppigt hører i almen praksis.

Men hvordan er det nu med urin, som lugter på f.eks. plejehjemmet? Og kan man diagnosticere en urinvejsinfektion alene ud fra symptomerne?

Nu er der hjælp på vej fra dit fagvidenskabelige selskab. DSAM's nye FAQta-ark om urinvejsinfektioner punkterer nogle af de mere sejlivede myter ud fra den nyeste evidens fra almen praksis.

Glæd dig til at blive lidt klogere af det gule ark, som kan ses her.


Der er kommet et nyt ansigt i DSAM

DSAM har ansat Anette Sonne Nielsen som ansvarlig for vejlednings- og kvalitetsområdet i almen praksis – en opgave, hun glæder sig meget til.

Anette Sonne Nielsen kommer fra en stilling som chefkonsulent i KAP-H, hvor hun har arbejdet i det regionale kvalitets- og efteruddannelsesfelt i 12 år. Hun har en årrække erfaring med undervisning, evalueringer, enkelte forskningsprojekter. Antropologi er hendes oprindelige fag, og så har hun en forskeruddannelse ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU. Hun er efteruddannet inden for projektledelse og kommunikation.

Velkommen til:-)


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk