|
|
Hvilke systematiske påvirkninger anvendes for at øge deltagelse i screeningsprogrammer for kræft?
- Sundhedsmyndigheder, patientforeninger og interesseorganisationer påvirker borgere til deltagelse i screeningsprogrammer for kræft på skjulte måder. Hvis påvirkningerne bliver for stærke, kan dette hæmme borgerens forudsætninger for at foretage et frit informeret valg.
- Empiriske eksempler på sådanne påvirkninger er identificeret ved et litteraturstudie og henvendelse til et internationalt netværk af eksperter. Indholdsanalyse af disse eksempler gav seks kategorier:
- Misledende præsentation af statistik
- Misrepræsentation af skader ift. gavn
- Opt-out systemer
- Direkte anbefaling om deltagelse
- Frygt-appeller
- Påvirkning på relevant sundhedspersonale.
- Fælles for kategorierne for systematiske påvirkninger er, at de virker gennem psykologiske biases ved bl.a. at gøre ikke-deltagelse sværere. I fremtidig forskning bør modeller udvikles, der kan måle, om inviterede til screening faktisk foretager et frit informeret valg om screeningsdeltagelse eller ej.
|
Danske mænd med rejsningsbesvær har barrierer mod at søge læge
- I et spørgeskemastudie blandt danske mænd fandt vi, at knap hver femte mand over 20 år havde oplevet rejsningsbesvær indenfor en 4-ugers periode.
- På trods af at være generet af det havde under halvdelen kontaktet deres læge, og de fleste berettede om barrierer for at kontakte lægen med rejsningsbesvær. Det hyppigste var, at det ville være pinligt (30 %).
- Generelt var de ældre mænd mindre tilbøjelige til at rapportere forlegenhed, travlhed og bekymring over, hvad lægen måske ville finde som barrierer sammenlignet med de unge. Dem med højt uddannelsesniveau var mindre tilbøjelige til at rapportere forlegenhed og bekymring for, hvad lægen ville finde.
- De praktiserende læger kan med fordel spørge ind til rejsningsbesvær i konsultationer, hvor det vil være passende at drøfte emnet, da det er et hyppigt, men tabufyldt problem for mange mænd.
|
Teledermoskopi af melanomsuspekte hudforandringer
- Blandt 600 melanomsuspekte hudforandringer i almen praksis i Region Syddanmark fandt vi 23 melanomer. 2 af disse ville være blevet overset med teledermoskopi alene, men i begge tilfælde indicerede teledermoskopien direkte vurdering ved dermatolog.
- Teledermoskopi fra almen praksis har samme sensitivitet som direkte vurdering ved dermatolog.
- Teledermoskopi fra almen praksis har lavere specificitet end direkte vurdering ved dermatolog.
|
”Nogle gange glemmer vi den menneskelige dimension”
- Vi undersøgte speciallægers oplevelser af patienters eksistentielle, åndelige og religiøse behov i relation til kroniske smerter og multipel sklerose i otte dybdegående, semistrukturerede interviews.
- De åndelige og religiøse behov fremstod ikke så ofte i konsultationen, men lægerne oplevede, at alle patienter havde eksistentielle udfordringer i relation til ændring i identitet og døden.
- Lægerne adresserede dog ikke disse udfordringer, med mindre de selv havde en speciel interesse i religion eller åndelighed.
- Deres tilgang til patienternes eksistentielle udfordringer var påvirket af deres medicinske kultur, professionelle rolle, oplevelsen af tidspres samt deres personlige erfaringer, interesser, og hvordan de indgik i relationen med patienten.
|
Medicinstuderendes empati ændres under studiet
- I et systematisk review af 30 kvantitative studier fra hele verden fandt vi, at man i knap halvdelen af studierne kan påvise et signifikant fald i medicinstuderendes empati i løbet af uddannelsen.
- Kvindelige studerende havde højere empati end mænd, ligesom vestlige medicinstuderende scorede højere på empatiskalaen end ikke-vestlige.
- I få af studierne kunne man desuden se en sammenhæng mellem høj empati og præferencer for ”menneske-orienterede” specialer, såsom almen medicin, pædiatri og psykiatri.
|
Kendskab til symptomer på ’stroke’ øger chancen for hurtig behandling
- Mange stroke-patienter med blodprop kommer for sent til behandling på hospitalet, og konsekvenserne kan blive vedvarende handicap eller i værste fald død.
- Dette studie viser, at kendskab hos patienter eller pårørende til mindst to af de tre kernesymptomer (stræk-snak-smil) var forbundet med en dobbelt så stor chance for, at der blev ringet 1-1-2.
- Det at have en pårørende hos sig var forbundet med en dobbelt så stor chance for, at der blev ringet 1-1-2, og at patienten kom i behandling i tide på hospitalet.
- Hvis den pårørende tolkede situationen som svært alvorlig, var det forbundet med en fire gange så stor sandsynlighed for, at patienten kom på hospitalet i tide og fik blodpropopløsende behandling.
- Konklusionerne understreger, at det er vigtigt, at danskerne lærer symptomer på stroke at kende, forstår alvoren og reagerer i tide, hvis flere skal komme sig godt efter stroke.
|
Kvaliteten af visitationen i Lægevagten/Akuttelefonen 1813 afhænger af, hvem der besvarer opkaldet
- Med udgangspunkt i samtalen mellem visitator og patient i telefonvisitationen var formålet at belyse sikkerheden og effektiviteten i visitation, som er udført af henholdsvis praktiserende læger, sygeplejersker og læger med forskellige medicinske specialer.
- Studiet viser, at kvaliteten af telefonvisitationen generelt er høj i Danmark, at kvaliteten varierer, og at forskellene afhænger af, hvem der udfører telefonvisitationen.
- Sygeplejersker med et beslutningsstøtteværktøj var bedre til at identificere og afdække relevante problemstillinger og havde mindre undervisitering end praktiserende læger. Sygeplejerskernes samtaler var imidlertid længere, blev vurderet mindre effektive, og sygeplejersker havde mere overvisitering end praktiserende læger.
- Næste skridt bliver at belyse sikkerheden og effektiviteten på længere sigt ved at undersøge, hvad der sker med patienterne efter deres kontakt til telefonvisitationen.
|
Test af unge lunger kan spotte fremtidig lungesygdom
- Studiet viser, at spirometri er bedst til at forudsige lungesygdom, når den anvendes hos patienter med selvrapporterede luftvejssymptomer og rygerhistorik.
- I gruppen med FEV1/FVC: 0,70-0,75 udvikler 35 pct. lungesygdom på længere sigt, mens det er 38 pct. af dem, som samtidig har tidligere rygehistorik.
- I gruppen med FEV1/FVC: 0,70-0,75 ved baseline og selvrapporterede luftvejssymptomer udvikler 61 pct. lungesygdom.
- Vi anbefaler, at man i almen praksis holder ekstra øje med de yngre voksne, der initialt har FEV1/FVC: 0.70- 0.75, da de synes at have øget risiko for at udvikle lungesygdom.
|
Når den praktiserende læge ultralydsskanner, har det betydning for diagnose, visitation og behandling af patienten
- Nogle praktiserende læger i Danmark benytter ultralydsskanning i deres praksis. Men der mangler viden om, hvordan ultralydsskanning anvendes, og hvordan det påvirker patientforløb.
-
- Dette studie viser, at lægerne ultralydsskanner mange forskellige organer og strukturer, men overvejende med det formål at be- eller afkræfte en konkret klinisk tilstand.
- Når ultralydsskanning blev tillagt den traditionelle undersøgelse af patienter i almen praksis, medførte det en ændring i diagnose, visitation eller behandling i 72 pct. af konsultationerne.
- I 89 pct. af konsultationerne følte den praktiserende læge sig mere sikker i sin diagnostik efter at have ultralydsskannet patienten.
- Der mangler dog forsat viden om, hvorvidt ultralydsundersøgelser i dansk almen praksis rent faktisk medfører mere præcis diagnostik og mere hensigtsmæssige patientforløb.
|
|
|
|
|
|
|
|