PPI-profylakse til patienter med øget risiko for mavesårskomplikation

  • Ud fra registerdata fandt vi, at knap 21.000 danskere er i øget risiko for at udvikle mavesårskomplikation i form af blødning eller perforation ud fra deres forbrug af ulcerogen medicin og tidligere mavesårsdiagnoser.
     
  • Knap halvdelen af disse risikopatienter var i profylaktisk behandling med PPI, der menes at kunne halvere risikoen for mavesårskomplikation.
     
  • Vi fandt ingen sammenhæng mellem socioøkonomiske karakteristika og forebyggende behandling blandt risikopatienterne.
Læs artiklen her

Hvad er e-konsultationers relationelle potentiale i almen praksis?

  • Den generelle holdning blandt praktiserende læger er, at e-konsultationer bør bruges til det, de er designet til: korte svar på korte spørgsmål fra patienter og til at give svar på prøver.
  • Alligevel foregår der en del social-emotionel kommunikation i e-konsultationer, der handler om at støtte og trøste bekymrede patienter inden for rammerne af en tryg og tillidsfuld læge-patient-relation.
  • Nogle læger tager også selv initiativ til at skrive til patienter for at høre, hvordan de har det i en svær tid – for at vise interesse og empati. De oplever, at den gode, skriftlige kommunikation smitter positivt af på det senere fysiske møde i konsultationsrummet.
Læs artiklen her

Kompliceret sorg kan påvirke funktionsevnen i flere år

  • Nedsat funktionsevne er et af nøglekriterierne i diagnosticeringen af kompliceret sorg ifølge ICD-11.
      
  • Dette kohortestudie anvendte Prolonged Grief Scale (PG-13) og Short Form-36 til at undersøge den daglige funktionsevne hos pårørende før og efter et dødsfald hos en nærtstående.
     
  • Over halvdelen (51 pct.) af de sørgende rapporterede nedsat samlet funktionsevne inden dødsfaldet, og både pårørendes daglige og sociale funktion var svært nedsat sammenlignet med en referencegruppe fra baggrundsbefolkningen.

  • I alt 27 pct. havde stadig nedsat funktionsevne seks måneder efter dødsfaldet, og 19 pct. havde fortsat nedsat funktionsevne i op til tre år efter dødsfaldet.
     
  • Studiet viser, at kompliceret sorg påvirker de efterladte, der rammes, i lang tid efter et dødsfald. For nogle tog det tre år, før den sociale funktionsevne var på niveau med referencegruppens.
Læs artiklen her

Danske patienter med kroniske sygdomme har almen praksis som omdrejningspunkt

  • Et stigende antal borgere kræver kompleks behandling pga. flere samtidige sygdomme. Denne undersøgelse omfatter personer, som er registreret i Landspatientregisteret med mindst én af fem kroniske sygdomme.
     
  • Personerne blev opdelt i to grupper: Den ene gruppe blev set udelukkende i almen praksis, mens den anden gruppe også blev set i hospitalslaboratorium.
     
  • Mellem 60 og 90 pct. (afhængig af sygdom) blev udelukkende fulgt i almen praksis. De tegnede sig for det absolut største forbrug af sundhedsydelser, også på hospitalerne.
     
  • Den gruppe patienter, der også følges i hospitalsambulatorier, ses lige så meget i almen praksis. De tegner sig for 40-10 pct. af sundhedsydelserne, men de havde dog oftere forværring af deres sygdom.
     
  • Fokus på understøttelse af opfølgning af kronisk sygdom i almen praksis frem for hospital forventes at kunne nedbringe antallet af hospitalsbesøg, som skyldes forværring af en allerede diagnosticeret kronisk sygdom.
Læs artiklen her

Det tværsektorielle samarbejde for patienter med svær psykisk lidelse er fraværende

  • Patienter med svær psykisk lidelse behandles af professionelle i tre forskellige sektorer, og der er meget sparsomt samarbejde mellem disse, hvilket modarbejder en sammenhængende behandling. 
     
  • Det sparsomme samarbejde skyldes blandt andet, at professionelle i almen praksis og socialpsykiatrien føler sig ansvarlige for beslutninger taget i psykiatrien uden mulighed for at diskutere disse med psykiatrien, som ikke anser almen praksis som en partner i behandlingsteamet.
     
  • De forskellige sektorer er underlagt forskellig lovgivning, og de har inkompatible IT-systemer, hvilket skaber barrierer for kommunikationen. Der er desuden kulturelle og ideologiske forskelle. 
Læs artiklen her

Regionernes COVID-19-chatbot: En hurtig løsning og et langsigtet problem

  • Regionernes COVID-19-chatbot blev udviklet på tre dage og efterfølgende brugt af borgere 150.000 gange på de to første uger. Formålet var at triagere patienter med COVID-19-symptomer og reducere antal kontakter til egen læge, lægevagt og 1813. 
      
  • Regionernes chatbot havde i triageringen
    1)  ikke inkluderet andre sygdomme, såsom meningitis
    2) ikke tydeliggjort kriterier for succes
    3) ikke prioriteret dataindsamling til evaluering
    4) ikke deklareret ansvar ved utilsigtede hændelser. 
     
  • Digitale diagnostiske værktøjer har potentiale, men bliver aktuelt anset som værktøjer med lav risiko på trods af deres store udbredelse til diagnostik af akutte sygdomme. Ved udvikling og vurdering af digitale diagnostiske værktøjer foreslår vi en simpel tilgang, som er baseret på reguleringsprincipper og evidensbaseret medicin.
Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk