Behandling ved egen læge giver lige så gode resultater som henvisning til specialfremstillede indlægssåler til patienter med hælsmerter (fasciitis plantaris)

  • Patienter med fasciitis plantaris (hælspore) anbefales ofte at bruge specialfremstillende indlægssåler som led i behandlingen.
     
  • Det er dog uklart, hvorvidt specialfremstillede indlæg giver bedre resultater sammenlignet med sham-indlægssåler (snyde indlægssål), og om det er bedre end vanlig behandling hos egen læge.
     
  • Dette lodtrækningsstudie viser, at behandling med en specialfremstillet indlægssål ikke er bedre end en sham-indlægssål, og ingen af de to behandlinger er bedre end vanlig behandling af hælsmerterne hos egen læge.
Læs artiklen her

Hvordan reagerer man på en fornemmelse af, at noget er galt med et barn eller i en familie?

  • Den komplekse hverdag i almen praksis, hvor henvendelsesårsager spænder vidt, gør det svært at skelne mellem tegn på generel mistrivsel og tegn på omsorgssvigt eller overgreb mod børn.
     
  • Praktiserende lægers mistanke om omsorgssvigt og overgreb mod børn er ofte baseret på uhåndgribelige tegn og fornemmelser af, at noget er galt med barnet eller i familien.
     
  • Der mangler muligheder for at hjælpe de børn, som henvender sig i almen praksis med flygtige tegn på dårlig trivsel, men hvor der ikke er konkrete indikationer at reagere på.
Læs artiklen her

CRP cut-off ved luftvejsinfektioner i almen praksis

  • Der er begrænset viden omkring, hvilke specifikke cut-off-værdier for C-reaktivt protein (CRP), der anvendes i daglig praksis.
     
  • Vi har undersøgt, hvordan CRP cut-off-værdier praktisk bruges i dansk almen praksis og fundet, at blandt 4.617 patienter med luftvejssymptomer, hvor CRP blev målt, blev der ordineret antibiotika til >25 pct., hvis CRP >20 mg/L, >50 pct., hvis CRP >40 mg/L og >75 pct., hvis CRP >50 mg/L.
     
  • Ovenstående CRP-tærskler var lavere, hvis patienten var >65år, havde feber, dårlig almentilstand, dyspnø, abnorm stetoskopi, ansigtssmerter eller henholdsvis symptomvarighed <1 dag eller >14 dage, hvilket viser, at CRP-værdier tolkes som anbefalet sammen med patientens risikofaktorer, sygehistorie og de objektive fund.
Læs artiklen her

Motivation og udbrændthed blandt praktiserende læger

I motivationsteori skelner man mellem ekstrinsisk og intrinsisk motivation. Ekstrinsisk motivation kommer udefra, f.eks. økonomiske incitamenter, undgå straf, få belønning osv. Intrinsisk motivation kommer indefra og knytter sig til selve opgaven (arbejdet) uafhængigt af ydre faktorer.

  • Praktiserende læger med høj intrinsisk motivation var generelt mindre udbrændte end deres kollegaer.
     
  • Praktiserende læger med den højeste intrinsiske motivation oplevede i højere grad at føle sig udbrændte under akkreditering end deres kollegaer.
     
  • Det at være meget intrinsisk motiveret beskytter ikke i sig selv mod udbrændthed, når interventioner som f.eks. akkreditering påføres udefra.
Læs artiklen her

Depression hos moderen giver sårbare børn

  • Depression er en af de hyppigste mentale lidelser i verden. Hver femte kvinde oplever symptomer i forbindelse med graviditet, og børn af mødre med depression har en høj risiko for at udvikle både mentale og fysiske lidelser.
     
  • Dette studie viser, at børn af mødre med depression (særligt nylig depression) havde 16 pct. flere kontakter i almen praksis og en 19-24 pct. øget risiko for at få påvist infektion sammenlignet med børn af mødre uden depression.
     
  • Børn af mødre med depression får oftere udskrevet antibiotika som følge af undersøgelser og tests i almen praksis. Dette tolkes som en højere andel med infektionssygdom. 
     
  • Den høje andel af positive infektionstests hos børnene indikerer, at mødre med depression ikke blot kontakter praksis oftere, men at deres børn faktisk oftere er syge.
Læs artiklen i British Journal of General Practice

Demens øger risikoen for død og genindlæggelse i de første 30 dage efter en indlæggelse med lungebetændelse

  • Mange ældre indlægges med lungebetændelse – ofte gentagne gange – og behandlingen i tiden efter udskrivelsen er afgørende for prognosen.
     
  • Risikoen for at dø inden for 30 dage efter en indlæggelse for lungebetændelse var 129 pct. højere hos ældre med demens. Den høje risiko sås stadig efter justering for blandt andet komorbiditet og sociodemografiske karakteristika.
     
  • Den højeste risiko sås hos ældre med demens og brug af antipsykotika. Både dødeligheden og risikoen for genindlæggelse var størst i de første dage efter udskrivelsen. 
     
  • Den første tid efter en indlæggelse for lungebetændelse er en særligt sårbar tid for ældre, særligt for ældre med demens. Behandlingen i tiden lige efter udskrivelsen er vigtig for prognosen.
Link til artiklen i PLoS One

Fleksibel implementeringsstøtte letter kvalitetsudviklingen i almen praksis

  • Almen praksis har brugt forskellige former for implementeringsstøtte i arbejdet med akkreditering.
     
  • De hyppigst benyttede typer var sparring med kolleger i andre praksis og skriftligt materiale, men de regionalt udbudte workshops og praksisbesøg blev vurderet som mest anvendelige.
     
  • De fleste praksis får størst gevinst af skræddersyede initiativer eller støtte af peers.
     
  • Fremtidige kvalitetsudviklingsinitiativer bør indeholde en varieret værktøjskasse, så den enkelte praksis kan vælge det, der passer bedst til deres aktuelle behov. 

Link til artiklen i Scandinavian Journal of Primary Health Care

Anerkendelse i mødet med professionelle har en stor indflydelse på den mentale trivsel blandt udsatte unge

  • Denne kvalitative artikel undersøger, hvad der har betydning for unge med komplekse psykosociale problemer, som hverken er i uddannelse eller job, i mødet med praktiserende læger, behandlere i psykiatrien, kommunale sagsbehandlere og mentorer.

  • Artiklen viser, at det er af afgørende betydning for de unge, om de professionelle lytter til, hvad de unge har at sige, kan huske deres individuelle historier og problemer og overholder aftaler om specifikke indsatser. 

  • Artiklen argumenterer for, at det, der er på spil i mødet mellem de unge og de professionelle, er en anerkendelse af unge som ligeværdige borgere, der fortjener at blive hørt og få hjælp til deres problemer, og som har noget at bidrage med til samfundet.

  • Når de unge oplever denne anerkendelse, har det en positiv indflydelse på deres mentale trivsel og deres motivation for at arbejde hen imod uddannelse eller beskæftigelse. Når de unge ikke oplever denne anerkendelse, påvirker det deres mentale trivsel negativt, de bliver demotiverede og mister troen på, at de professionelle kan og vil hjælpe dem.

Læs artiklen her

Ethnography and its potential for studying the social in social pharmacy: An example of autonomy and pharmaceuticals in eldercare

  • Artiklen beskriver anvendeligheden af etnografi som metode og forskningstilgang til at forstå sociale aspekter af medicinanvendelse.

  • At deltagerobservation, som centralt element i etnografisk forskning, er særligt egnet til at indfange ”virkeligheden”, som den udfolder sig i praksis mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende.

  • Artiklen berører en række fundamentale principper for etnografisk analyse, særligt ”thick descriptions”, analytisk generaliserbarhed og refleksivitet, og anvender et eksempel fra et etnografisk projekt om lægemidler i ældreplejen til at illustrere de nævnte principper.
Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk