Øget hyppighed af flere forskellige undersøgelser i forløbet op mod en diagnose med kræft i abdomen

  • Forskellige abdominale undersøgelser udføres i 12 måneder før diagnosticering af kræft i abdomen og med varierende frekvens for forskellige kræfttyper.

  • Øget forbrug ses for alle undersøgelsesmodaliteter, men stigningen sker på forskellige tidspunkter for forskellige typer af kræft.

  • Det øgede forbrug intensiveres 2-6 måneder inden diagnosen.

  • Nogle af undersøgelserne anvendes normalt ifm. udredning for en anden type kræft i abdomen.

Læs artiklen i Cancer Epidemiology

Hos hver tredje kræftpatient får lægen ingen mistanke ved første henvendelse

  • Hos ca. en tredjedel (helt op til halvdelen) af de patienter, der har kræft i abdomen, får den praktiserende læge ikke mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom ved patientens første henvendelse, og kun ca. halvdelen bliver henvist til en kræftpakke fra almen praksis.

  • Kræft i spiserøret er den kræftform, der sjældnest henvises til kræftpakkeforløb, mens nyrekræft er den type, der oftest forbliver uopdaget ved patientens første konsultation.

  • Forløbet i almen praksis varer 0-11 dage og er længst for de kræfttyper, som lægen har sværest ved at få mistanke om (nyre- og leverkræft).

Læs artiklen i Family Practice

Klynger giver rum til faglige drøftelser og erfaringsudveksling, og lægerne bringer læring tilbage til klinikken

  • De fleste interviewede praktiserende læger vurderer, at klyngerne skaber mulighed for faglige drøftelser, individuelle refleksioner og erfaringsudveksling. De fremhæver friheden til selv at vælge emner og mødeform som motiverende, om end det har været en udfordring selv at skulle definere og organisere det nye arbejde med kollektiv og datadrevet kvalitetsudvikling.

  • Undersøgelsen viser, at klyngerne har et potentiale som bindeled mellem almen praksis og samarbejdspartnere i det øvrige sundhedsvæsen, herunder kommunerne. Samarbejdet med kommunerne kan dog blive en udfordring, da kommunerne ikke har en fælles indgang, hvor klyngerne kan rekvirere data.

  • Lægerne giver udtryk for, at de får udbytte på flere niveauer. Lidt over halvdelen af lægerne beskriver i undersøgelsen konkrete ændringer, de har lavet i egen klinik som følge af et klyngemøde. Flere nævner også, at de har lært de øvrige læger i klyngen bedre at kende, og at de har fået et bedre kendskab til de kommunale aktører og kommunale tilbud.

Læs rapporten her

KOL og KOL-relaterede sygdomme er en stor økonomisk udfordring for samfundet

  • De økonomiske samfundsomkostninger til en patient med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), sammenlignet med en borger uden KOL, fordeler sig på specifikke omkostninger til behandling af KOL, meromkostninger til behandling af andre sygdomme, som er hyppigere hos KOL-patienter, samt meromkostninger til sygedagpenge, pension og pleje.

  • Vi sammenlignede disse omkostninger for patienter, der har været behandlet for KOL på danske sygehuse, med omkostninger til en KOL-rask kontrolgruppe, som blev matchet på køn, alder, socioøkonomi og civilstatus.

  • Omkostningerne til patienter med KOL var cirka tre gange højere end til KOL-raske og kun i KOL-gruppe D udgjorde de specifikke omkostninger til at behandle KOL en større del af forskellen end meromkostningerne til behandling af andre sygdomme end KOL.

Læs artiklen her

Plejehjemsbeboere uvidende om muligheden for at tage mindre medicin

  • Viden om barrierer og facilitatorer for afmedicinering blandt patienter og pårørende er vigtig for at fremme hensigtsmæssig brug af medicin. Et kvalitativt studie med enkeltinterviews med ti plejehjemsbeboere og ni pårørende har undersøgt holdninger til afmedicinering i den sidste del af livet.

  • De interviewede plejehjemsbeboere og pårørende havde begrænset viden om beboernes medicin, men anså det generelt som værende nødvendigt, idet lægen havde udskrevet det.

  • De fleste plejehjemsbeboere havde ikke overvejet muligheden for at tage mindre medicin, men ville være interesserede i det, hvis lægen foreslog det.

  • Plejehjemsbeboere og pårørende var i tvivl om, hvordan de skulle indgå i diskussioner om beboernes medicin med sundhedsprofessionelle.

Læs artiklen her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk