Kvinder med lavere uddannelses- og indkomstniveau har flere barrierer for at gå til lægen med gynækologiske symptomer, der kan være tegn på kræft

  • I et spørgeskemastudie blandt danske kvinder fandt vi, at under halvdelen af dem, der oplevede postmenopausal blødning, kontaktblødning, underlivssmerter eller smerter under samleje, havde kontaktet deres læge pga. symptomerne.
  • Blandt barrierer for at kontakte lægen var, at kvinderne havde for travlt, var bange for at spilde lægens tid, var bange for hvad lægen ville finde, og at det var for pinligt.
  • Yngre kvinder og kvinder med lavere uddannelses- og indkomstniveau oplevede oftere barrierer for kontakt til lægen med gynækologiske symptomer, der kan være tegn på kræft.
Læs artiklen her

Tab af muskelmasse er blevet en diagnose til potentiel skade for mennesker, folkesundhed og samfund

  • Artikel undersøger de videnskabelige argumenter bag anerkendelsen af fænomenet sarkopeni som en sygdom. Diagnosen refererer til tabet af muskelmasse, oftest som følge af stigende alder.
  • Ifølge forskerne bag artiklen er diagnosen et eksempel på den tendens, der findes i den medicinske verden, hvor eksistentielle vilkår og normale (raske) tilstande medikaliseres.
  • Diagnoser som sarkopeni, hvor der ingen positiv effekt kan påvises, vil bidrage til overdiagnostik, spild af ressourcer og forværre det tiltagende kapacitetsproblem i sundhedsvæsenet, og forventes at ramme 2 milliarder mennesker på globalt plan inden for 30 år.
Læs artiklen her

Kronikeromsorgen varierer i almen praksis

Oversigt over ydede services for kronisk sygdom
  • Et stigende antal borgere lever med kroniske sygdomme, og de fleste behandles i almen praksis.
  • Dette studie undersøger, om der er forskelle i de afregnede ydelser for services (herunder årskontrol), som almen praksis tilbyder patienter med kronisk sygdom.
  • Kronikerydelser blev i særlig grad ydet til patienter med høj alder, flere samtidige kroniske sygdomme og lav socioøkonomisk status, men der var betydelig variation praksis imellem.
  • Klinikker med en høj koncentration af ældre multisyge patienter med lav socioøkonomisk status havde lavere tilbøjelighed til at tilbyde visse kronikerydelser.
  • Den store variation i behandlingen af kronisk sygdom på tværs af de inkluderede klinikker forklares ikke af forskelle i patientsammensætningen og findes relateret til social ulighed i sundhed.

Billedets kilde: Br J Gen Pract. 2021 Nov 29;BJGP.2021.0419. DOI: 10.3399/BJGP.2021.0419 

Læs artiklen her

Længden af antibiotikabehandling af pneumoni varierer i almen praksis

  • I alt 108 nordjyske praktiserende læger svarede på en spørgeskemaundersøgelse vedrørende antibiotikabehandling af pneumoni (svarrate 36,2 %).
  • Penicillin V var førstevalgsbehandling hos alle de adspurgte læger.
  • Behandlingsvarigheden varierede: Godt halvdelen benyttede sig af fem dages behandling, en tredjedel gav syv dages behandling, og 8 % behandlede i ti dage.
  • Læger med fem til ni års anciennitet i almen praksis var mere tilbøjelige til at ordinere en korterevarende antibiotikakur (fem dage) end deres kollegaer, ligesom det sås, at kvinder oftere ordinerede kortere antibiotikakure end mænd.
Læs artiklen her

Hoftedysplasi: Hvordan lever man med det, når operation ikke er en mulighed?

  • Hos mange voksne er operation ikke en mulighed ved hoftedysplasi, og hverdagen byder på mange forhindringer og smerter.
  • Gennem semi-strukturerede interviews med 17 unge voksne (gennemsnitsalder: 37 år) undersøgte dette kvalitative studie, hvordan det er at leve med hoftedysplasi.
  • Tre centrale temaer blev identificeret. For det første er hoftedysplasi mere end en ledsygdom. For det andet er livet med smerter svært og uforudsigeligt. For det tredje udfordrer hoftedysplasi ofte selvbilledet – særligt hos unge, som generelt helst vil fremstå som aktive og uafhængige.
  • Identitet, meningsfuldhed, smertekontrol og -mestring var de områder, som blev påvirket mest.
  • Hoftedysplasi påvirker dagligdagen betydeligt inden for mange forskellige områder af livet.
Læs artiklen her

Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne,
så send en mail til dsam@dsam.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø