Er det sikkert at seponere statiner hos ældre patienter?

  • Ved at følge knap 70.000 danskere ≥75 år som alle var i fast behandling med statin i mindst fem år fandt vi, at henholdsvis 30 % af personer behandlet med statin som primær profylaktisk behandling og 25% behandlet som sekundær profylaktisk behandling stoppede med behandlingen i opfølgningsperioden. Årsagen til ophør med behandlingen kunne ikke kortlægges.
  • Ophør med statin-behandling var associeret med en øget risiko for alvorlig kardiovaskulær hændelse (f.eks. apoplexi, blodprop i hjertet eller død af hjertekarsygdom). For personer i primær profylaktisk behandling, der ophørte med statin behandling, var der én ekstra alvorlig kardiovaskulær hændelse pr. 112 patienter per år, mens der var én ekstra alvorlig kardiovaskulær hændelse pr. 77 patienter per år blandt personer, der ophørte statin behandling som sekundær profylaktisk behandling, sammenlignet med de patienter, der fortsatte statin behandlingen.
  • Det drejer sig dog om et observationelt studie, hvorfor fundene primært er hypotesegenererende, og der er behov for videre undersøgelse af effekterne af statinseponering hos ældre i randomiserede kliniske forsøg.
Læs artiklen her

Halvdelen af patienter med polyfarmaci i almen praksis har potentielt alvorlige lægemiddelrelaterede problemer – ny risikomarkør kan måske hjælpe

Kalibreringsplot af MERIS: Fra en score over 10 stiger risikoen for lægemiddelrelaterede problemer i takt med stigende score
  • I dette studie havde halvdelen af patienterne med polyfarmaci i almen praksis mindst ét potentielt alvorligt lægemiddelrelateret problem.
  • Halvdelen af de identificerede potentielt alvorlige lægemiddelrelaterede problemer skyldtes uhensigtsmæssige kombinationer af lægemidler og hyppigst inden for psykofarmaka, smertestillende og blodfortyndende medicin.
  • En høj medicinrisikoscore (MERIS) var en risikomarkør for potentielt alvorlige lægemiddelrelaterede problemer. Denne score kan sammen med den praktiserende læges viden og kliniske skøn pege på patienter, der har størst behov for en grundigere gennemgang af medicinlisten.

Billedets kilde: Basic Clin Pharmacol Toxicol. 2021 Oct129(4):319-331. DOI: 10.1111.bcpt.13636. DRPs: Drug-related problems.

Læs artiklen her

Forbrug af sederende medicin blandt plejehjemsbeboerne stiger i perioden op til og lige efter indflytning på plejehjemmet

  • I et registerstudie undersøgte vi forbruget af medicin med sederende effekt (sovemedicin, benzodiazepiner, Mirtazepin/Mianserin, Quetiapin, promethazin og melatonin) blandt plejehjemsbeboere i tiden op til og lige efter indflytning på plejehjemmet.
  • Godt 40 % af alle plejehjemsbeboere får et eller flere lægemidler med sederende effekt i tiden op til og efter indflytning på plejehjemmet.
  • Mirtazepin/mianserin blev hyppigst udskrevet. Det er væsentligt med løbende revurdering af behovet for medicin med sederende effekt efter indflytning på plejehjem.
Læs artiklen her

Hvordan håndterer kræftramte forældre børnenes mistrivsel og behov?

  • Studie undersøger de vanskeligheder, som kræftramte forældre eller partnere oplever i at forstå og rumme deres børns behov.
  • Forældrene generelt oplever stor bekymring for, hvordan deres sygdom påvirker deres børns liv. Det er for de flestes vedkommende vanskeligt at tale med børnene om det, og mange børn afviser at tale med sine forældre om følelser.
  • Studiet konkluderer, at man ikke bør basere vurderingen af barnets behov for støtte udelukkende på forældrenes vurdering og foreslår derfor, at et familierettet tilbud bliver den del af standardtilbuddet til kræftpatienter med mindreårige børn.
Læs artiklen her

Unge med Osgood Schlatter behandles hyppigst med råd, ro og henvisning

  • Baseret på et register bestående af 200.000 patienter i almen praksis i Holland estimeres incidensen af Osgood Schlatter til at være 3,8 per 1000 personår i alderen 8-19 år.
  • Den hyppigste behandling af Osgood Schlatter var generelle råd (55 %), råd om at holde sig i ro (21 %), samt henvisning til billeddiagnostik (20 %) og fysioterapi (13 %).
  • Studiet fandt uoverensstemmelse mellem gældende retningslinjer for håndtering af unge med Osgood Schlatter i almen praksis, og den behandling der rent faktisk blev igangsat.
Læs artiklen her

Hvilken rolle spiller konteksten for lægens beslutninger?

  • I lægens møde med patienter forstås kontekst som alle de ikke-medicinske faktorer, der udtrykkes uden for patientens krop, men som har relevans for behandling af patienten.
  • Nyt studie viser, at konteksten er afgørende for lægens håndtering af patienter og resulterer ofte i ordination af antibiotika, men indgår alligevel ikke i de nuværende repræsentationer af beslutningstagen.
  • Konteksten er væsentlig at have for øje, både i den akademiske verden, blandt praktiserende læger og andre involverede i uddannelsen af læger, idet kontekstuel tilstedeværelse giver de ”enkle” beslutninger et niveau af kompleksitet.
Læs artiklen her

Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne,
så send en mail til dsam@dsam.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø