DSAM har skrevet et udkast til en professionsetik, som skal fungere som et fagligt pejlemærke med patienten i centrum. Den er en vigtig rygstøtte for de praktiserende læger, som sætter ord på, hvem vi er, hvad vi gør, og hvor vi skal hen. Den skal sikre, at vi altid har blik for mennesket, der sidder foran os i konsultationen, og ikke kun det, som vi måler og vejer.
MEN vi vil gerne høre DIN mening. Har du kommentarer til det oplæg, som vi har skrevet?
I en tid med stigende pres fra regioner og myndigheder om dokumentation og effektivitet er det blevet endnu mere vigtigt for lægen at have sit etiske kompas med på arbejdet.
Det og meget mere kan du læse om i professionsetikken på vores hjemmeside eller i den trykte udgave, som du modtog sammen med Practicus nr. 259.
I DSAM er det nemt at få indflydelse, og vi vil utroligt gerne have vores medlemmers input. Hvis du sender dine kommentarer til os senest den 1. maj 2022, så tager vi dit input i betragtning, når vi løbende opdaterer dokumentet. Skriv blot til dsam@dsam.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.