Lægens mistanke om alvorlig sygdom fører til hurtigere udredning af kræft i bugspytkirtlen

  • Kræft i bugspytkirtlen diagnosticeres ofte først i fremskredne stadier, og mange patienter har derfor en dårlig prognose.
  • Dette studie undersøger, hvor patienter med kræft i bugspytkirtlen henvender sig første gang med symptomer i sundhedsvæsenet og sammenhænge med diagnostisk tidsinterval, henvisning til kræftpakker og lægens mistanke om alvorlig sygdom.
  • Almen praksis var det første kontaktsted for 85,5 pct. af populationen. Lægen mistænkte kræft i 32,7 pct. ved den første konsultation, og 22,9 pct. blev henvist til en kræftpakke.
  • Lægen mistænkte oftest kræft hos mænd, ældre og patienter med flere samtidige sygdomme, og mistanke om kræft var associeret med henvisning til udredning og kortere diagnostisk tidsinterval.
Link til artiklen

Urinundersøgelser i almen praksis i Region Nordjylland – er kvaliteten god nok?

  • I 2013 til 2018 deltog årligt i gennemsnit 149 nordjyske praksis i kvalitetsprogrammet MIKAP – Mikrobiologisk kvalitetssikring i almen praksis.
  • Omkring 40 pct. af de simulerede urinprøver blev undersøgt med fasekontrast mikroskopi, mens 66 pct. af urinprøverne blev dyrket og 76.5 pct. underlagt en resistensundersøgelse.
  • Kvaliteten af udførelsen af de forskellige diagnostiske undersøgelser var generelt høj – især når urinprøven indeholdt E. coli. Bakteriearter som S. saprophyticus og K. pneumonia var dog sværere for praksis at identificere i urinprøverne – især ved mikroskopi.
Link til artiklen

Demografi såvel som smertekarakteristika, psykosociale faktorer og fysiske karakteristika bør inddrages i konsultationen af børn og unge med bevægeapparatsmerter i almen praksis

  • På trods af at 8 pct. af alle konsultationer med børn og unge er på grund af bevægeapparatsklager med smerte som det hyppigste symptom, ved vi meget lidt om behandlingssøgende danske børn og unge med bevægeapparatsmerter.
  • Over halvdelen af danske børn og unge med bevægeapparatsmerter går til egen læge, fordi de ikke kan bruge deres krop som vanligt på grund af smerter.
  • Bevægeapparatsmerter forhindrer danske børn og unge med bevægeapparatsmerter i at deltage i fysiske aktiviteter i skolen og forstyrrer deres fritidsaktiviteter.
Link til artiklen

Den strukturelle validitet af ASS er blevet undersøgt i en Rasch-analyse

  • Angst-Symptom-Skemaet (ASS) anvendes til at screene for angst hos borgere, der henvender sig med nervøse symptomer i almen praksis, men spørgeskemaet er endnu ikke blevet valideret.
  • Denne Rasch-analyse viser, at ASS er et lovende redskab til at måle angsttilstande, men pålideligheden (reliability) synes at være lav i den inkluderede population.
  • Spørgeskemaets lave pålidelighed skyldes sandsynligvis mangelfuld afstemning mellem ASS og den anvendte population (Lolland-Falster).
  • Fremtidige studier bør evaluere ASS i kliniske populationer.
Link til artiklen

Yngre mennesker med funktionelle symptomer får sjældnere opfølgende behandling

  • Yngre mennesker kontrolleres sjældnere end ældre voksne i almen praksis.
  • Omkring 4,4 pct. af yngre mennesker får konstateret funktionelle somatiske symptomer i almen praksis.
  • Denne gruppe er mere tidskrævende og belastende end mange andre patientgrupper, og mange konsultationer afsluttes uden en plan for videre opfølgning.
  • Større opmærksomhed bør rettes mod denne gruppe, så behandling kan iværksættes tidligt i forløbet, inden de funktionelle symptomer udvikler sig til en kronisk tilstand.
Link til artiklen

Ny rapport formidler kortlægning af arbejdet med kræftopfølgning og palliation i almen praksis

  • Arbejdet med kræftopfølgning og palliation er i nogen grad integreret i almen praksis, og de praktiserende læger oplever at udfylde rollen som proaktive og tilgængelige tovholdere i patienternes kræftforløb, men mindre end en tredjedel af de praktiserende læger har imidlertid implementeret systematiske indsatser til kræftopfølgning i deres praksis.
  • De fleste praktiserende læger føler sig kompetente til at vurdere psykiske senfølger, men mindre kompetente til at afdække seksuelle udfordringer og fysiske senfølger.
  • I det tværsektorielle samarbejde med både kommune og hospital er der plads til styrkelse af både kommunikation og koordination.
Link til kortlægningen

Er teledermoskopi billigere end henvisning til hudafdeling?

  • I dette studie sammenlignede vi de sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med hhv. henvisning til almindelig face-to-face vurdering af suspekte hudforandringer af dermatologer på dermatologisk afdeling og teledermoskopisk vurdering ved samme afdeling.
  • Investeringsomkostninger, omkostninger for almen praksis, hospitalsomkostninger og patientomkostninger blev beregnet per patientforløb.
  • De samlede omkostninger var 17,2-23,1 Euro højere ved teledermoskopisk vurdering end ved almindelig henvisning til face-to-face-vurdering. Dog var hospitals- og patient-omkostninger lavere ved teledermoskopisk vurdering.
Link til abstract. Vær opmærksom på at adgang til artiklen kræver betaling.

Ældre patienter vil gerne tilbydes en samtale om deres restlevetid – så længe de har mulighed for at takke nej

  • Vurderet restlevetid kan være vigtigt, når der skal træffes behandlingsvalg for ældre patienter, men kan være et svært emne at bringe op.
  • Blandt patienter i Geriatrisk Ambulatorium på Odense Universitetshospital ønskede 77 pct. (n=54) af de adspurgte patienter at drøfte deres restlevetid med deres læge
  • 81 pct. af patienterne (57 ud af 70) fandt det passende for deres læge at tilbyde en diskussion om restlevetid, så længe patienten havde mulighed for at takke nej – også blandt dem som ikke ønskede at diskutere deres restlevetid.
Link til udgivers side. Vær opmærksom på at adgang til artiklen kræver betaling.

Har du spørgsmål til en artikel, eller ønsker du at komme i kontakt med forskerne,
så send en mail til dsam@dsam.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø