Lægens mistanke om alvorlig sygdom fører til hurtigere udredning af kræft i bugspytkirtlen
- Kræft i bugspytkirtlen diagnosticeres ofte først i fremskredne stadier, og mange patienter har derfor en dårlig prognose.
- Dette studie undersøger, hvor patienter med kræft i bugspytkirtlen henvender sig første gang med symptomer i sundhedsvæsenet og sammenhænge med diagnostisk tidsinterval, henvisning til kræftpakker og lægens mistanke om alvorlig sygdom.
- Almen praksis var det første kontaktsted for 85,5 pct. af populationen. Lægen mistænkte kræft i 32,7 pct. ved den første konsultation, og 22,9 pct. blev henvist til en kræftpakke.
- Lægen mistænkte oftest kræft hos mænd, ældre og patienter med flere samtidige sygdomme, og mistanke om kræft var associeret med henvisning til udredning og kortere diagnostisk tidsinterval.
|
Urinundersøgelser i almen praksis i Region Nordjylland – er kvaliteten god nok?
- I 2013 til 2018 deltog årligt i gennemsnit 149 nordjyske praksis i kvalitetsprogrammet MIKAP – Mikrobiologisk kvalitetssikring i almen praksis.
- Omkring 40 pct. af de simulerede urinprøver blev undersøgt med fasekontrast mikroskopi, mens 66 pct. af urinprøverne blev dyrket og 76.5 pct. underlagt en resistensundersøgelse.
- Kvaliteten af udførelsen af de forskellige diagnostiske undersøgelser var generelt høj – især når urinprøven indeholdt E. coli. Bakteriearter som S. saprophyticus og K. pneumonia var dog sværere for praksis at identificere i urinprøverne – især ved mikroskopi.
|
Demografi såvel som smertekarakteristika, psykosociale faktorer og fysiske karakteristika bør inddrages i konsultationen af børn og unge med bevægeapparatsmerter i almen praksis
- På trods af at 8 pct. af alle konsultationer med børn og unge er på grund af bevægeapparatsklager med smerte som det hyppigste symptom, ved vi meget lidt om behandlingssøgende danske børn og unge med bevægeapparatsmerter.
- Over halvdelen af danske børn og unge med bevægeapparatsmerter går til egen læge, fordi de ikke kan bruge deres krop som vanligt på grund af smerter.
- Bevægeapparatsmerter forhindrer danske børn og unge med bevægeapparatsmerter i at deltage i fysiske aktiviteter i skolen og forstyrrer deres fritidsaktiviteter.
|
Den strukturelle validitet af ASS er blevet undersøgt i en Rasch-analyse
- Angst-Symptom-Skemaet (ASS) anvendes til at screene for angst hos borgere, der henvender sig med nervøse symptomer i almen praksis, men spørgeskemaet er endnu ikke blevet valideret.
- Denne Rasch-analyse viser, at ASS er et lovende redskab til at måle angsttilstande, men pålideligheden (reliability) synes at være lav i den inkluderede population.
- Spørgeskemaets lave pålidelighed skyldes sandsynligvis mangelfuld afstemning mellem ASS og den anvendte population (Lolland-Falster).
- Fremtidige studier bør evaluere ASS i kliniske populationer.
|
Yngre mennesker med funktionelle symptomer får sjældnere opfølgende behandling
- Yngre mennesker kontrolleres sjældnere end ældre voksne i almen praksis.
- Omkring 4,4 pct. af yngre mennesker får konstateret funktionelle somatiske symptomer i almen praksis.
- Denne gruppe er mere tidskrævende og belastende end mange andre patientgrupper, og mange konsultationer afsluttes uden en plan for videre opfølgning.
- Større opmærksomhed bør rettes mod denne gruppe, så behandling kan iværksættes tidligt i forløbet, inden de funktionelle symptomer udvikler sig til en kronisk tilstand.
|
Ny rapport formidler kortlægning af arbejdet med kræftopfølgning og palliation i almen praksis
- Arbejdet med kræftopfølgning og palliation er i nogen grad integreret i almen praksis, og de praktiserende læger oplever at udfylde rollen som proaktive og tilgængelige tovholdere i patienternes kræftforløb, men mindre end en tredjedel af de praktiserende læger har imidlertid implementeret systematiske indsatser til kræftopfølgning i deres praksis.
- De fleste praktiserende læger føler sig kompetente til at vurdere psykiske senfølger, men mindre kompetente til at afdække seksuelle udfordringer og fysiske senfølger.
- I det tværsektorielle samarbejde med både kommune og hospital er der plads til styrkelse af både kommunikation og koordination.
|
Er teledermoskopi billigere end henvisning til hudafdeling?
- I dette studie sammenlignede vi de sundhedsøkonomiske udgifter forbundet med hhv. henvisning til almindelig face-to-face vurdering af suspekte hudforandringer af dermatologer på dermatologisk afdeling og teledermoskopisk vurdering ved samme afdeling.
- Investeringsomkostninger, omkostninger for almen praksis, hospitalsomkostninger og patientomkostninger blev beregnet per patientforløb.
- De samlede omkostninger var 17,2-23,1 Euro højere ved teledermoskopisk vurdering end ved almindelig henvisning til face-to-face-vurdering. Dog var hospitals- og patient-omkostninger lavere ved teledermoskopisk vurdering.
|
Ældre patienter vil gerne tilbydes en samtale om deres restlevetid – så længe de har mulighed for at takke nej
- Vurderet restlevetid kan være vigtigt, når der skal træffes behandlingsvalg for ældre patienter, men kan være et svært emne at bringe op.
- Blandt patienter i Geriatrisk Ambulatorium på Odense Universitetshospital ønskede 77 pct. (n=54) af de adspurgte patienter at drøfte deres restlevetid med deres læge
- 81 pct. af patienterne (57 ud af 70) fandt det passende for deres læge at tilbyde en diskussion om restlevetid, så længe patienten havde mulighed for at takke nej – også blandt dem som ikke ønskede at diskutere deres restlevetid.
|
|
|