Kræftpatienter med psykiske lidelser overses ofte
- Indgangen til sundhedsvæsnet i kræftudredningen påvirker patienters prognose efter kræft, og patienter, der henvises via almen praksis, har bedre prognose end patienter, der henvises akut.
- Kræft hos patienter med psykiske lidelser diagnosticeres i højere grad ved akut indlæggelse frem for gennem almen praksis i forhold til patienter uden psykisk sygdom. Det gælder særligt kræft i bugspytkirtlen, lungerne, leveren og tarmene, som ofte præsenterer sig ved vage symptomer.
- Patienter med svære psykiske lidelser oplever i højere grad at få en diagnose efter en akut indlæggelse frem for henvisning via en kræftpakke. Det kan være med til at forklare den dårligere prognose for overlevelse i denne gruppe.
- Øget støtte til de praktiserende læger og intensiveret samarbejde på tværs af sektorer kan måske være med til at etablere en bedre samlet indsats for mennesker med psykiske lidelser.
|
Hvordan bruger vi CRP-målinger i forbindelse med antibiotikaordination ved luftvejsinfektioner?
- Ved luftvejsinfektioner anvendes CRP-test i forbindelse med knap halvdelen af alle antibiotikaordinationer i almen praksis.
- CRP anvendes sjældnere ved patienter over 75 år, patienter med høj komorbiditet samt patienter med lav socioøkonomisk status.
- Den vigtigste prædiktor for anvendelse af CRP er, om patienten tidligere har fået foretaget en CRP-test.
|
Ultralydsskanning i almen praksis kan medføre en samfundsøkonomisk besparelse
- Ultralydsskanning af en første-trimester gravid med blødning og/eller smerter kan udføres i almen praksis mhp. at be- eller afkræfte en levende intrauterin graviditet.
- En cost-minimisation analysis blev udført på data indsamlet i dansk almen praksis, hvor patienter var blevet undersøgt med ultralyd hos deres praktiserende læge.
- Sammenlignet med ultralydsskanning foretaget hos en speciallæge i gynækologi, vil en ultralydsskanning i almen praksis medføre en estimeret samfundsøkonomisk besparelse på €110.
|
Træning to gange om ugen er lige så godt som fire eller seks gange, når man har knæledsartrose
- Der findes ikke meget viden om, hvor ofte det er nødvendigt at træne, hvis man har knæledsartrose - specielt ikke hos gruppen, som er kandidater til udskiftning af knæleddet.
- Dette lodtræningsstudie fandt ud af, at hjemmetræning (efter instruktion) to gange om ugen gav lige så god effekt som træning fire eller seks gange om ugen, og der var ingen sammenhæng mellem træningsdosis og symptomlindring.
- 68 % udskød deres operation efter træningen, og dette var uafhængigt af, hvor meget de trænede.
|
Social ulighed i sundhed kan bekæmpes
- Den sociale ulighed i sundhed vokser. De mennesker, som har størst behov for sundhedsvæsenet, får mindst ud af sundhedsydelserne. Det kræver handling at ændre denne kurs.
- Den praktiserende læge møder patienten på egne præmisser og med fokus på kontinuitet, en god relation og en helhedsorienteret tilgang. Derfor kan almen praksis spille en nøglerolle i kampen mod ulighed.
- Forskningsenhederne for almen praksis har etableret en fælles front mod ulighed i sundhed, som inviterer til tværfaglig dialog på tværs af sektorer og med individet i centrum.
- Det er ikke patienterne, der skal passe ind i sundhedsvæsenets rammer. Det er sundhedsvæsenet, der skal sætte rammer, som kan rumme den enkelte, så flere kan få et langt liv med et godt helbred.
|
Udvikling af et redskab til måling af effekten af undervisning i almen medicin
- Redskabet består af en test-video af en konsultation i almen praksis og et spørgeskema om indholdet af patient-centrerede elementer før og efter kursus.
- Spørgeskemaet er udformet efter Moira Stewarts definition af den patient-centrerede konsultation og testet for face- og kontent validitet, samt for reliability.
|
App skal give lægen hjælp til leukæmipatienter
- Forskere fra Center for Almen Medicin og klinikere på Rigshospitalet har udviklet en app, der kan hjælpe lægen med at træffe bedre beslutninger om leukæmipatienter.
- I studiet har forskerne analyseret et datasæt med 112 millioner blodprøver fra 1,3 millioner danskere, hvoraf 1.123 personer havde kronisk lymfatisk leukæmi (CLL).
- Studiet viser, at hvis man har en hurtigere vækst af hvide blodceller – lymfocyttallet – ser man ud til også at have flere mutationer, der så er med til at gøre kræftcellerne mere aggressive. Og omvendt, hvis man har en langsommere vækst af hvide blodceller, har man færre mutationer. Det er disse fund, forskerne har koblet sammen i appen CLL-PLY (Pre-diagnostic Lymphocytosis).
|
Karakteristiske mønstre af blodprøvesvar hos patienter med cøliaki
- I samarbejde mellem Sektion for Epidemiologi, Center for Klinik Forskning og Forebyggelse og Center for Almen Medicin har forskere undersøgt forskelle mellem personer med positive- og negative cøliaki-antistoftests.
- Ved gennemgang af den prædiagnostiske biokemi finder de lavere niveauer af ferritin, hæmoglobin, cobalamin og folinsyre og højere niveauer af transferrin, ALAT (alanintransaminase) og basisk fosfatase blandt personer med en positiv CD-antistoftest.
- Mønstret antyder, at mikronæringsstofmangel er udbredt blandt CD-antistof-positive individer, hvilket bekræfter malabsorption som et tegn på CD. Fundene illustrerer muligheden for at reducere udredningstiden af cøliaki.
|
|
|