• Fra der i 2018 blev indført patientgebyr for tolkning i sundhedsvæsenet, er der konstateret et fald i tolkede samtaler, især i almen praksis.
• Praktiserende læger oplever, at manglende professionel tolkning fører til misforståelser af diagnose og behandling og bekymring hos patienterne. 
• Problemerne er størst ved livsstilssygdomme, kroniske smertetilstande og psykiske lidelser.
• Uden tolk oplever lægerne en kompromitteret faglighed samt etiske og juridiske dilemmaer.

OBS. Denne nyhed er fra forrige udsendelse og nu genudsendt med korrekt link.

• Vi undersøgte, hvordan 27 danske patienter i almen praksis oplevede brug af videokonsultation under Covid-19 samt deres holdninger til fortsat brug ud over covid-19-pandemien.
• Flertallet af de interviewede patienter fortalte om positive oplevelser med brug af videokonsultationer: teknikken virkede, og de følte sig ”set og hørt” af deres læge. Nogle var glade for, at konsultationen blev mere ”fokuseret”; andre savnede ”small talk” med lægen.
• Brug af videokonsultation i fremtiden – og ud over en Covid-19 periode – blev hilst velkommen af patienterne som supplement eller alternativ til fysisk fremmøde. For mange af patienterne var videokonsultation en bekvem og nem adgang til lægen, dog mere ”upersonligt” end fremmødekonsultation, hvorfor det også var vigtigt at kende lægen, man ville have videokonsultation med, på forhånd.

• En central ambition i de seneste overenskomster mellem almen praksis og danske regioner er, at flere patienter med KOL skal følges i almen praksis.
• Vi undersøgte tiden umiddelbart før disse overenskomster og fandt, at blandt alle patienter i medicinsk behandling for KOL havde kun omkring 15 % nogensinde været behandlet på sygehus for sygdommen (ambulant, i skadestue eller indlagt).
• Blandt patienter i behandling med langtidsvirkende muscarin antagonist (LAMA) havde ca. 4/10 nogensinde været behandlet på sygehus, og de sygehusbehandlede patienter kostede per patient i alt for alle lægemidler, sygesikrings- og sygehusydelser det dobbelte af de patienter, som alene havde været behandlet i almen praksis.
• Vores undersøgelse viser, at allerede før overenskomstændringen blev langt hovedparten af patienter med KOL behandlet alene i almen praksis, også blandt de mest omkostningstunge patienter.

• Tidligere forskning tyder på, at antibiotika udskrives oftere i vagttiden end i dagtiden.
• Dette studie bygger på data fra knap 800.000 konsultationer i Region Midtjylland.
• Udskrivningsraterne varierer mellem forskellige praktiserende læger – også når der tages højde for forskellige karakteristika ved kontakterne og patientpopulationen.
• Kendskab til opgaverne i vagttiden (målt som antal vagter) og lægernes konsultationsaktivitet (målt som antal sete patienter) var positivt associeret med lægernes tilbøjelighed til at udskrive antibiotika.

• Dette studie præsenterer en ny tilgang til at identificere hospitalsforløb for individer med flere samtidige kroniske sygdomme (multimorbiditet).
• I 2019 havde 29 pct. af populationen i Danmark multimorbiditet. I 2018 var 26 pct. af dem i mindst et forløb med ambulant behandling; 4 pct. af dem i mindst to forløb stod for 28 pct. af kontakterne med sundhedsvæsnet, og 33 pct. af denne gruppe havde flere overlappende ambulante forløb i løbet af en seksugers periode.
• En mindre gruppe af patienter har et højt forbrug af sundhedsydelser. Hvis de parallelle forløb for forskellige sygdomme organiseres på en mere integreret måde, kan det måske både lette patienterne og spare ressourcer i sundhedsvæsnet.

• Hoftedysplasi kan behandles med en ledbevarende operation, hvis bestemte kriterier er opfyldt.
• Dette studie undersøger gennemførbarhed og accept af et seksmåneders trænings- og patientuddannelsesprogram med fokus på at afhjælpe symptomer ved hoftedysplasi hos patienter, der ikke gennemfører operation.
• Resultaterne viser, at patienter med hoftedysplasi generelt er villige til at træne og gennemgå patientuddannelse, og at mange er vedholdende med træningsprogrammet.
• Træningsprogrammet viste klinisk relevante forbedringer i form af mindre smerte, øget muskelstyrke og afhjælpning af nedsat funktion.

• Kvinder, der har haft gestationel diabetes (GDM), har ca. otte gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes mellitus (T2DM).
• Mange både læger og praksispersonale har sparsom viden om den øgede risiko for T2DM efter fødslen, hvilket fører til manglende fokus på opsporing.
• Studiet viste, at mange knyttede deres undervurdering af risikoen for T2DM til kvindernes forholdsvis unge alder og utilstrækkelige information fra fødeafdelingerne.
• Det utilstrækkelige fokus på T2DM-screening efter GDM blev ofte forklaret med behovet for at prioritere de mest presserende problemer i almen praksis.
• Mange af de deltagende praktiserende læger mente, at et systematiseret fokus og systemsupport ville lette screeningen af kvinder med tidligere GDM og bidrage til øget arbejdsglæde.

• Audit Projekt Odense (APO) blev etableret i 1989 og blev i 1993 en del af Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet. Igennem årene har adskillige projekter i almen praksis anvendt APO-metoden til at opnå en kvalitetsforbedring af et specifikt område.
• Projekter som benytter sig af APO-metoden bør omhandle emner, som forekommer relativt hyppigt - og som oftest kan data indsamles i løbet af 3-4 uger. Efter endt dataindsamling udbydes normalvis et kursus, hvor deltagerne har mulighed for at sparre med øvrige deltagere samt sammen fokusere på eventuelle kvalitetsforbedringsmuligheder.
• Fremtidige APO-projekter kan med fordel involvere de praktiserende læger – men også andre faggrupper i almen praksis. Endvidere kan APO-metoden benyttes til audits i regi af f.eks. plejehjem, apoteker og hospitalsafdelinger - involverende de forskellige sundhedsprofessionelle.

OBS. Bemærk at denne artikel er bag login.

• I et stort dansk spørgeskemastudie i den generelle befolkning fandt vi, at mindre end hver tredje person med symptomer, der kan være tegn på tarmkræft, havde kontaktet deres læge.
• Ældre (>60 år) og personer med flere symptomer på tarmkræft havde oftere kontaktet deres læge.
• Hvis man havde talt med nogen i sin familie/omgangskreds om symptomerne, var der større sandsynlighed for, at man også havde talt med lægen om symptomerne, hvilket kan indikere at ens personlige netværk kan tilskynde relevant lægesøgning.
• Dem uden nær familie eller omgangskreds havde oftere kontaktet deres læge med symptomerne, hvilket kan indikere at patienter med sparsomt netværk oftere involverer deres praktiserende læge i tolkningen af symptomoplevelser.

OBS. Bemærk at denne artikel er bag login.