• Vi undersøgte, hvilke professionelle usikkerheder 15 danske læger i almen praksis oplevede, da videokonsultationer blev implementeret i forbindelse med COVID-19-pandemien. 
• Vi identificerede tre kategorier af usikkerheder, henholdsvis integritet, setting og interaktion. Kategorierne dækker over usikkerheder, læger oplevede i forbindelse med, hvorvidt teknologien hindrer, at læger kan tilbyde behandling på højt niveau, usikkerheder i forbindelse med teknologiens potentialer og usikkerheder i forhold til, hvordan teknologien påvirker interaktionen med patienterne. 
• Vores undersøgelse viste, at det var forskelligt, hvorvidt og hvordan læger oplevede usikkerheder. Dette peger på, at usikkerheder ikke kun udspringer af teknologien, men at usikkerheder også afhænger af relationen mellem læge og teknologi.

• Høj alder er associeret med en større sandsynlighed for seponering af statiner minimum 6 måneder før død. Overraskende nok reducerer en høj grad af komorbiditet samt alvorlige diagnoser som cancer og demens sandsynligheden for seponering af statinbehandling.

• Der er behov for at forstå betydningen af hvordan multimorbiditet udvikles i et livstidsperspektiv, specielt hvilke konsekvenser rækkefølgen har for dødeligheden.
• Dette kan hjælpe os i arbejdet med målrettede interventioner mod kombinationer af sygdomme, samt hjælpe os at forstå hvornår disse bedst skal bruges.
• Studiet fandt, at kronologien, hvormed sygdomme udvikles i multimorbiditet, ikke er associeret til dødeligheden med få undtagelser.
• Endvidere er der behov for særlig opmærksomhed for sygdomme, der er diagnosticerede samtidig, eftersom disse er synergetiske i forhold til dødelighed, sammenlignet med sygdomme der er fundet over tid.

• Etik er en del af det mål og den forpligtelse, som læger har over for deres patienter, og for praktiserende læger er relationen et redskab til behandling af patienten. Begrebet relationskompetence kan forbinde disse to ting, og beskrive de handlinger, som opfylder begge forudsætninger.
• Gennem konversationsanalyse (CA) kan vi foreslå, hvilke handlinger i samtalen der er relationskompetente.
• Artiklen foreslår en måde at handle etisk på, samtidig med at opbygge relationen med patienten.

• I dette randomiserede placebo-kontrollerede studie blev 100 patienter med langvarig akillestendinopati randomiseret til enten ultralydsvejledt glukokortikoid-injektion og tung styrketræning eller til ultralydsvejledt placeboinjektion og tung styrketræning.
• Patienterne blev fulgt i 2 år, og studiet viste, at gruppen der modtog ultralydsvejledt glukokortikoid-injektion havde en statistisk og klinisk relevant større forbedring.
• Der var ingen alvorlige bivirkninger og ingen senerupturer.

• Vokseværk er en diagnose, som hyppigt anvendes i almen praksis. Spørgsmålet er dog - hvad er vokseværk egentlig?
• I dette studie gennemgik forfatterne hele den medicinske litteratur (i alt 145 individuelle artikler) for at undersøge, hvilke definitioner der findes for diagnosen ”vokseværk”.
• Studiet fandt ingen klarhed eller alment gyldig definition på diagnosen. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved gyldigheden af diagnosen ”vokseværk”.

• Dette studie er et systematisk review, der inkluderede 12 studier omhandlende patienter med uspecifikke symptomer på kræft.
• Gennemsnitsalderen i de forskellige studier var mellem 62 og 72 år, og 47-56 % var kvinder.
• Vægttab, træthed, smerte og manglende appetit/kvalme var blandt de hyppigste symptomer.
• De hyppigste cancerformer diagnosticeret var hæmatologiske kræftformer (14-30 %), mave-tarm kræft (13-23 %) og lungekræft (10-22 %).
• Der er fundet begrænset heterogent data, der beskriver social og mentalt helbred indenfor patienter med uspecifikke symptomer for kræft.

• Tidsintervallet fra første symptom til kræftdiagnose påvirker patientens prognose betydeligt.
• Derfor er det afgørende at reagere hurtigt ved tegn på mulig kræft, f.eks. anæmi.
• Dette observationsstudie bygger på data fra 48.925 personer med nyopdaget anæmi i almen praksis i årene 2014-2018.
• Resultaterne viser, at én ud af seks personer med nyopdaget ”inflammatorisk anæmi” eller ”kombineret inflammatorisk jernmangelanæmi” fik kræft inden for 12 måneder.
• Anæmi er en hyppig tilstand i almen praksis, men tilstanden kræver opmærksomhed og hurtig diagnostik, da den kan være et tegn på mulig kræft.

• Diagnostisk bias er en udfordring i alle medicinske specialer; som læge undgår man ikke at begå fejl.
• Læger bruger forskellige diagnostiske strategier, både bevidst og ubevidst, når patienter udredes.
• Diagnostisk bias kan reduceres gennem kendskab til den diagnostiske proces og opmærksomhed på mulig bias.
• Det er en lægefaglig kerneopgave at stille diagnoser, og i en tid med tiltagende diagnostiske muligheder skal lægen fortsat have fokus på kompetencen som diagnostiker.

• Flere og flere kommuner i Danmark har faste plejehjemslæger. Hvordan påvirker det beboernes kontakter med primærsektoren, hospitalsindlæggelser og dødelighed?
• Dette registerbaserede studie bygger på data fra 42 plejehjem i Aarhus Kommune.
• Ved fuld implementering synes ordningen med fast plejehjemslæge at kunne reducere antallet af hospitalsindlæggelser, specielt akutte indlæggelser, korte indlæggelser og genindlæggelser.
• Studiet viste desuden, at ordningen synes at kunne reducere email- og telefonkontanter i almen praksis, men gav flere hjemmebesøg. Det stigende antal hjemmebesøg kan forklares med, at ordningen med faste plejehjemslæger netop indebærer regelmæssige lægebesøg på plejehjemmene.
• Der synes ikke at være en signifikant sammenhæng mellem fuld implementering af ordningen med fast tilknyttede plejehjemslæger og dødelighed.

Kilde: Christensen LD, Vestergaard CH, Christensen MB og Huibers L. Health care utilization related to the introduction of designated GPs at care homes in Denmark: a register-based study, Scand J Prim Health Care. 2022 Mar;40(1):115-122.  doi: 10.1080/02813432.2022.2057031. Epub 2022 Apr 1.