Får vi givet patienter med lændesmerter information om tilstanden?
- Kliniske vejledninger for håndtering af lændesmerter understreger vigtigheden af at give information om tilstanden.
- I alt 33 praktiserende læger, 61 fysioterapeuter og 43 kiropraktorer registrerede deres egen håndtering af patienter ved første konsultation om lændesmerter, herunder om de gav information om tilstanden.
- Overordnet fik 72% af patienterne information. Praktiserende læger gav information til 44% af patienterne, kiropraktorerne gav information til 76%, og hos fysioterapeuterne fik 74% af patienterne information om tilstanden. Der blev givet information til en større andel i subgrupper, hvor patienterne var særligt bekymrede eller stressede og hos patienter med rygrelaterede smerter under knæniveau.
|
Hvad gør almen praksis for at leve op til akkrediteringsstandarderne?
- Akkreditering er bl.a. tænkt som et kvalitetsudviklingsværktøj, men få studier har undersøgt effekten.
- Dette studie viser, at næsten halvdelen af de akkrediterede klinikker oplever at have fået et bedre akutberedskab, og 30 % er også blevet bedre til at håndtere receptfornyelser.
- Tre centrale faktorer var afgørende for at opnå denne forbedring: en udpeget nøgleperson, en fælles forståelse og let integration i den kliniske hverdag.
- Kvalitetsarbejde kræver et tæt samarbejde mellem alle ansatte i klinikken. Det er særligt vigtigt at sikre, at alle ansatte har en fælles forståelse af formålet med nye initiativer.
|
Udvikling og implementering af et redskab til at måle effekten af undervisning i patient-centrerede konsultationer
- Generelt kan det være svært at måle effekt af undervisning.
- Vi har udviklet og valideret et redskab (et spørgeskema og en test-video konsultation), som kan bruges som en test før og efter et kursus om den patientcentrerede konsultationsform.
- Redskabet måler de studerendes evne til at identificere dele af den patientcentrerede konsultation og er implementeret på 6. semester kandidatkurset i almen medicin på Københavns Universitet.
- På den måde kan redskabet bruges til at tilrettelægge undervisningen på kurset men kan også bruges af de studerende som selvtest.
|
Oplevelsen af 'vent-og-se'-anbefalingen udvikler sig over tid fra positiv til negativ for unge med knæsmerter
- Knæsmerter er udbredt blandt danske unge (10-19 år) og er associeret med tab af livskvalitet, funktion og evne til at deltage i sport og fritidsaktiviteter.
- Mellem 20-50 % af unge, der opsøger behandling for knæsmerter, vil blive mødt med beskeden om at ’vente og se’ - eventuelt sammen med instruktioner om aflastning.
- Dette interviewstudie fandt, at unge først i forløbet oplevede ’vent og se ’-instruktionen som positiv og validerende. Over tid blev disse instruktioner dog opfattet som frustrerende og havde en negativ indvirkning på relationen med behandleren samt den unges lyst til at opsøge behandling.
- ’Vent og se ’-anbefalingen bør derfor gives sammen med en diagnose og en troværdig forklaring på årsagen til knæsmerterne.
|
Hvem er det, der skal inddrages i omsorg og pleje for den syge, hvis patientens netværk er ustabilt og omskifteligt?
- Der er en voksende tendens i sundhedssystemer verden over til at inddrage patientens pårørende og udvidede netværk i en omsorgs- og behandlingsproces.
- Resultaterne fra et etnografisk feltarbejde blandt socioøkonomisk udsatte familier med en multisyg forælder peger på udfordringer ved en ukritisk implementering af denne tilgang.
- Projektet fandt, at deltagernes netværk var præget af brudte og konfliktfyldte relationer, som betød, at informanternes relationerne ofte var ustabile og af momentan betydning. Vi kalder fænomenet ’Episodic relatedness’.
- Med afsæt i projektets resultater, fremhæver vi, hvor vigtigt det er, at sundhedsprofessionelle er nysgerrige over for en patients netværk og relationer og opmærksomme på, at en patients nærmeste relationer kan ændre sig over kort tid.
|
|
|