Tilmeldingen til ”Preventing Overdiagnosis Conference” er åben!
Ligesom de foregående år får du på konferencen en række spændende plenumdebatter med kontroversielle og aktuelle spørgsmål. I år er vi så heldige, at Svend Brinkmann har sagt ja til at deltage som en af hovedtalerne til konferencen, og han har også antydet, at han vil bidrage med en workshop eller et symposium. Du vil derfor møde oplægsholdere på højt internationalt niveau. Du får desuden rig mulighed for at netværke med kolleger, og du får serveret den nyeste viden inden for overdiagnostik.
Konferencemiddagen afholdes i det smukke Moltkes Palæ, og Københavns Rådhus lægger lokaler til åbningsreceptionen, inkluderende underholdning og de berømte rådhuspandekager.
Hvis du tilmelder dig, inden early bird slutter, så er der rabat at hente. Team up med dine kolleger, og tag din uddannelseslæge med til en relevant og begivenhedsrig konference. DSAM er medvært og din garant for, at fagligheden er i orden.
Her kan du se temaerne for kongressen.
Det praktiske
Konferencen, som forventes godkendt til refusion fra Fonden for Almen Praksis, finder sted på Hotel Scandic i København fra den 14. august til den 16. august 2023. Overnatter du i hele perioden (13.-16. august), tilbyder Hotel Scandic en reduceret pris. Brug bookingkode: BDSA130823
Vi håber at se dig.