Er du på udkig efter nyt job, eller kender du en god kandidat?

I DSAM har vi lige nu to spændende ledige stillinger. Se stillingsopslagene nedenfor, og del dem gerne med dit netværk.


FYAM-redaktør til Practicus

Practicus er en af DSAM’s vigtigste kommunikationskanaler. Practicus udgives i dag fem gange årligt, og hovedformålet er at formidle DSAM’s arbejde inden for fokusområderne uddannelse, kvalitetsudvikling forskning og internationalt samarbejde. Til bladet er knyttet en redaktion bestående af en chefredaktør, som er almenmediciner, en redaktør, der er yngre almenmediciner, og en redaktionssekretær. 

Practicus udgiver også en podcast, som hidtil er varetaget af den nuværende FYAM-redaktør. Stillingen vil derfor også i større eller mindre grad omfatte denne del. Posten som yngre redaktør på Practicus bliver ledig i efteråret 2023. Er du medlem af DSAM og FYAM? Har du lyst til at drive og udvikle DSAM’s medlemsblad sammen med en engageret redaktion? Så læs med her.

Om dig

  • Medlem af FYAM
  • Viden om kommunikation og digitale medier
  • Gode samarbejdsevner og et stort netværk
  • Skarp formidler både på print og i digitale medier
  • Skarp til at overholde deadlines
  • God til at give feedback.

Om stillingen

Den yngre redaktør skal i samarbejde med chefredaktøren sikre fremdrift og udvikling af bladet. Stillingen kræver en bred indsigt og et bredt netværk i det almenmedicinske landskab, da koordinering og motivering af kolleger til at bidrage til bladet er en væsentlig del af rollen. Det forventes, at du holder en tæt kontakt til FYAM-udvalget og så vidt muligt deltager i FYAM’s møder.

Der er ansøgningsfrist mandag den 1. maj 2023.

Se stillingsopslaget her

Presse- og kommunikationsrådgiver til DSAM

Dansk Selskab for Almen Medicin søger en presse- og kommunikationsrådgiver, der særligt skal tage sig af selskabets pressehåndtering, profilering af selskabet samt kommunikation til vores medlemmer i samarbejde med det øvrige sekretariat.

Om stillingen

Du vil få ansvar for presse- og kommunikationsområdet. Vi får stort set dagligt pressehenvendelser, der skal sorteres, kvalificeres og ekspederes i samarbejde med primært formanden. Det bliver en af dine væsentligste opgaver. Samtidig forventer vi, at du efter noget tid også kan skue fremad og være med til proaktivt at sætte dagsordenen i medierne på selskabets vegne. Vores virke er at varetage vores medlemmers interesser, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med public affairs eller lobbyarbejde, så du kan bidrage til, at vi bruger kræfterne bedst ift. at skrive høringssvar, kronikker, overvåge medier, holde møder med interessenter og indgå i arbejdsgrupper og alliancer, der skal forme fremtidens sundhedsvæsen.

Som selskab kommunikerer vi på en række platforme – nyhedsbreve, hjemmeside og SoMe – som du får en central rolle i at drive og udvikle. Som en del af udviklingen af vores brand får vi ny hjemmeside og nyhedsbrevsskabeloner i august 2023. Du bliver også en vigtig bidragsyder, når det gælder kommunikation i forbindelse med arrangementer og tiltag målrettet medlemmerne, som vi har på vores årshjul. Det er repræsentantskabsmøder, repræsentantskabsvalg, DSAM’s årsmøde, Folkemødet, Lægedage, temadage og kongresser, som vi er vært eller medvært for.

Ansøgningsfristen er den 20. april kl. 12.00.

Se stillingsopslaget her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk