Det åndelige er vigtigt for danskerne
- 26.000 spørgeskemabesvarelser fra en tilfældigt udvalgt del af den voksne danske befolkning viser, at 81.9 % udtrykker et eksistentielt eller åndeligt behov indenfor en måned.
- Hyppigst er behov for at finde indre fred (f.eks. at fordybe sig i naturens skønhed), samt at gøre godt for andre (f.eks. give livserfaring videre). Men også eksistentielle (f.eks. at finde mening i sygdom eller lidelse) og religiøse behov (f.eks. at vende sig mod en højere magt som Gud, Allah, Universet el.lign.) er almindelige.
- Da vi fra anden forskning ved, at disse behov kan stige ifm. sygdom og kriser, kan det være relevant at spørge ind til disse emner i mødet med patienter. Det kan i bund og grund potentielt være relevant for alle patienter, men især hos patienter med f.eks. kræft, kroniske lidelser, eller andre alvorlige tilstande. Et eksempel på hvordan man kan åbne for en sådan samtale kunne være: ”Hvad er det vigtigste for dig lige nu?” efterfulgt af ”Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?”
|
Elektroniske remindere støtter kvinders beslutning om opfølgning efter gestationel diabetes
- Remindere, sendt til kvinder via regionen i E-Boks, øgede deltagelsen i den årlige anbefalede opfølgning efter gestationel diabetes.
- Dermed er det et initiativ, der rummer mulighed for at styrke det uudnyttede forebyggelsespotentiale forbundet med kvindernes betydelige risiko for at udvikle type 2-diabetes og sikre tidlig opsporing.
- Elektroniske remindere kan implementeres som led i en national prioriteret strategi målrettet bedre opfølgning efter gestationel diabetes, uden ansvaret for udsendelse påhviler almen praksis.
|
En tværsnitsundersøgelse af associationer mellem familiekonflikter og børns sundhed fra Lolland-Falster Undersøgelsen (LOFUS)
- Vi brugte statistiske analyser til at kortlægge associationer mellem børns helbredsproblemer, husstandens socioøkonomiske status og multimorbiditet samt forskelige former for konflikter i familien.
- Outcomes var børns helbredsproblemer målt på hovedpine, mavesmerter, rygsmerter og søvnbesvær.
- Konflikter i familien var negativt associeret med børns sundhed.
- Børn med hyppige helbredsproblemer, har et højere sundhedsforbrug som ældre sammenlignet med børn med færre problemer. Vores resultater peger på, at et højt konfliktniveau i husstanden under opvæksten kan være en prædisponerende faktor.
|
Afslutning fra mammografiscreeningsprogrammet pga. alder opleves som nedværdigende
- På baggrund af uopfordrede kommentarer i en survey, foretog vi et fænomenologisk interviewstudie om oplevelsen af at blive afsluttet fra mammografiscreeningsprogrammet.
- I vores studie oplevede kvinderne, at retten til sundhedsydelsen mammografiscreening afspejlede deres samfundsmæssige værdi.
- Kvinderne følte sig derudover usikre omkring deres fremtidige helbred, da de ikke længere oplevede, at de havde mulighed for at kontrollere deres risiko for brystkræft og sygdom generelt.
- En del af kvinderne opsøgte derfor opportunistisk screening og lavede aftaler med deres alment praktiserende læge om henvisning til mammografier og regelmæssige checks.
|
Nyt interviewstudie kaster lys på standardiserede børnejournaler i almen praksis
- Standardiserede børnejournalerne med øget psykosocialt fokus har været anvendt i forbindelse med de forebyggende børneundersøgelser ved hhv. 5 uger samt 5, 12 og 24 måneder.
- Nogle af de fagprofessionelle oplevede, at en systematisk tilgang i samtalen med forældrene gav dem mere viden omkring familieforhold og bidrog til tidlig opsporing af problemer.
- Barrierer var bl.a., at konsultationerne blev for rigide, samt at de fagprofessionelle følte det akavet at stille visse spørgsmål, især hvis de ikke kunne løse problemerne.
- Det kan konkluderes, at standardiserede børnejournaler med øget psykosocialt fokus kan implementeres i almen praksis, men forbedringer kan optimere brugen af disse. De fagprofessionelle skal desuden være bedre rustet til at tale om og håndtere psykosociale problemstillinger.
|
Praktiserende lægers arbejde med COVID-relaterede guidelines
- Kvalitative interviews med 13 praktiserende læger i begyndelsen af COVID-epidemien i Danmark viste, at lægerne brugte meget tid på at læse og arbejde med implementering af indholdet i nye guidelines.
- De praktiserende læger var udfordret af meget stort informationsload og hyppige ændringer i vejledninger og anbefalinger.
- Diskrepans mellem råd omkring testning fra medier, sundhedsmyndigheder og regionale forskelle gav anledning til stort arbejdspres og frustration hos de praktiserende læger.
- Ved fremtidige sundhedskriser kan bedre kommunikationen mellem sundhedsmyndigheder og de faglige og politiske selskaber afhjælpe de praktiserende lægers udfordringer med at holde sig opdateret på daglig basis.
|
Fast læge på plejehjem giver bedre samarbejde om behandling
- Den praktiserende læge har ofte mange plejekrævende patienter på flere forskellige plejehjem.
- Dette studie undersøger, hvordan det at have en fast plejehjemslæge påvirker samarbejdet med plejehjemmet.
- En fast plejehjemslæge forbedrede samarbejdet mellem læge og plejehjemspersonale gennem flere besøg, øget dialog og bedre kendskab til hinandens roller og kompetencer.
|
|
|