DSAM’s publikationsinformation om seneste resultater inden for almenmedicinsk forskning i Danmark

Measuring risk, managing values: health technology and subjectivity in Denmark

Julie Høgsgaard Andersen, Susan Reynolds Whyte

Rigtig mange danskere er i risiko for at udvikle diabetes 2 eller hjertekarsygdom, fordi de har forhøjet blodtryk eller blodsukker. Denne artikel undersøger, hvordan en gruppe danskere har oplevet at få diagnosticeret en sådan risikofaktor, samt hvordan de efterfølgende ser på det at gå til kontrol hos lægen og bruge blodtryks- og blodsukkermålere derhjemme. Artiklen bygger blandt andet på interview og viser, at det at få diagnosticeret højt blodtryk eller blodsukker ændrer de interviewede personers opfattelse af deres eget helbred på den måde, at det bliver vigtigt for dem at gå til kontrol hos lægen, også selv om de ikke føler sig syge. Derudover begynder en del at måle blodtryk og blodsukker derhjemme. De interviewede bruger resultaterne af målingerne til at vurdere, om de har gjort nok for at ændre livsstil for at få deres blodtryk eller blodsukker til at falde. Samtidig er de opmærksomme på, at risikotilstanden kan komme til at fylde for meget i deres hverdag, og de sætter derfor grænser for, hvor ofte de selv måler deres blodtryk og blodsukker. På den måde undgår de at komme til at føle sig syge som følge af risikotilstanden. Viden om, hvordan forskellige mennesker reagerer på risikodiagnoser er relevant for sundhedsprofessionelle, der stiller og behandler sådanne diagnoser.

Anthropology and Medicine 2014

A feasible method to study the Danish out-of-hours primary care service

Flarup L, Moth G, Christensen MB, Vestergaard M, Olesen F, Vedsted P

Det danske lægevagtssystem håndterer hvert år over tre millioner kontakter fra patienter, som har akut behov for lægehjælp uden for normal åbningstid. Alligevel ved vi meget lidt om, hvilke faktorer der påvirker patienternes beslutning om at kontakte lægevagten, og hvilke tilbud de får ved henvendelse. Denne metodeartikel ser nærmere på sygdoms- og kontaktmønstret for henvendelser til lægevagten i Region Midtjylland over en 1-årig periode 2010-11. Resultaterne viser, at telefonkonsultationer oftest blev tilbudt til forældre med syge børn, mens hjemmebesøg oftest blev tilbudt til ældre patienter. Studiets resultater bygger på data, som er indsamlet via spørgeskemaer i vagtlægernes eksisterende IT-system. I alt 21.457 kontakter til lægevagten indgår i studiet, og alle henvendelser blev afsluttet som enten telefonkonsultation, konsultation med fremmøde eller hjemmebesøg. Fremgangsmåden har vist sig at give et repræsentativt udsnit af kontakterne til akutbetjeningen, og projektet kan udgøre et solidt grundlag for fremtidige studier på området.

Dan Med J 2014;61(5):A4847

Den alment praktiserende læges rolle i forbindelse med rehabilitering

Christensen KS, Hansen DG

Multimorbiditet, især komorbiditet mellem psykiske og somatiske lidelser, udgør en stigende udfordring i det danske sundhedsvæsen og i almen praksis i særdeleshed. Løsningen er næppe stadigt mere sofistikerede guidelines. Udviklingen i sygdomsmønstret betyder, at den praktiserende læge skal have mere fokus på patientens funktionsevne, frem for symptomer og diagnoser. Der skal foretages en konkret vurdering af patientens funktionsevne og behov for rehabilitering, og det kræver, at der afsættes tid til at håndtere mere end et problem ad gangen. Derudover skal behandlingen koordineres i et tæt samarbejde mellem lægen, patienten og personalet i klinikken. Artiklen peger på patientuddannelse, inddragelse af pårørende, problemløsende samtaler, bedre samarbejde på tværs af sundhedsvæsenets sektorer og tele­medicinske værktøjer som mulige løsninger på disse udfordringer. Hvis almen praksis fremover skal bevare sin nøglerolle i det samlede sundhedsvæsen, er der behov for øget fokus på rehabilitering i almen praksis.

Ugeskr Læger 2014;176:V01140066

Effect of a participant-driven health education programme in primary care for people with hyperglycaemia detected by screening: 3-year results from the Ready to Act randomized controlled trial (nested within the ADDITION-Denmark study)

Maindal HT, Carlsen AH, Lauritzen T, Sandbaek A, Simmons RK

Dette 3-års opfølgningsstudie undersøger i et randomiseret design effekten af et 12-ugers deltager­involverende uddannelsesprogram i almen praksis for personer, som fik konstateret IGT, IFG eller type 2 diabetes ved screening i almen praksis i forbindelse med ADDITION-studiet. Uddannelsesprogrammet ”Klar til handling” havde til formål at øge motivation, handlekompetence, informeret beslutningstagning og social involvering for at fremme sundhedsadfærden. Forløbet blev varetaget af diætister, sygeplejersker, fysioterapeuter og praktiserende læger. Effektmålene var 10-års risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdom, sundhedsadfærd og psykosociale mål. Resultaterne viser, at forløbet ”Klar til handling” havde begrænset effekt, idet der ikke var effekt på den totale hjerte-kar-risiko, men dog på kolesterolniveau og på patientens egen opfattede af at kunne håndtere sygdommen. Subgruppeanalyser peger på størst effekt i gruppen med IFG og IGT. I studiet indgik i alt 509 patienter fra 33 forskellige almen praksis i Danmark.

Diabet Med 2014 Mar 19. doi: 10.1111/dme.12440. [Epub ahead of print]

Effectiveness of a training course for general practice nurses in motivation support in type 2 diabetes care: a cluster-randomised trial

Juul L, Maindal HT, Zoffmann V, Frydenberg M, Sandbaek A

Type 2-diabetes er en udbredt metabolisk lidelse, som kan medføre svære helbredsmæssige komplikationer. Forebyggelse kan forhindre mange følgesygdomme, men kræver ofte en stor indsats fra patientens side. Dette studie undersøgte effektiviteten af et uddannelseskursus for sygeplejersker i almen praksis. Kurset omhandlede, hvordan man inden for de aktuelle rammer for type 2 diabetes behandling kan anvende ”Self-determination Theory, en motivationsteori om underliggende årsager for handlinger. Effektiviteten blev evalueret i et cluster-randomiseret pragmatisk design, der inkluderede 40 danske almen praksis i Aarhus-området, og blev målt blandt deres tilknyttede diabetespopulation (n= 4034) på HbA1c- og totalkolesterolniveauer samt trivsel 18 måneder efter uddannelseskursets start. Resultaterne viser, at uddannelseskurset ikke væsentligt forbedrede HbA1c- og kolesterol-værdierne i interventions­gruppen. Uddannelseskurset synes heller ikke at have nogen betydelig indvirkning på patienternes generelle velbefindende (målt med PAID og SF-12), men prædefinerede subgruppe-analyser antyder dog, at der muligvis kan være en effekt hos kvinder, hvilket bør undersøges nærmere i fremtidige studier.

PLoS One 2014, May 5;9(5):e96683. doi: 10.1371/journal.pone.0096683

Ny ph.d.-afhandling: en samlet indsats letter livet med KOL

Smidth M

Denne ph.d.-afhandling viser, at de fleste patienter med KOL lever bedst med den kroniske sygdom, når deres egen læge er tovholder i samarbejdet mellem almen praksis, kommune og hospital. Det primære formål med studiet var at få Region Midtjyllands forløbsprogram for KOL til at fungere i hverdagen hos de praktiserende læger, i kommunen og på hospitalerne i Herning og Holstebro. Studiet viser, at et tæt samarbejde mellem almen praksis, kommune og hospitalsvæsen giver en mere optimal brug af sundheds­væsenets tilbud og bedre evaluering af indsatsen fra patienten med KOL. Resultaterne viser blandt andet, at patientgruppen havde færre almindelige konsultationer og færre hospitalsindlæggelser efter implementeringen af det nye KOL-forløbsprogram med fx regelmæssig kontrol. Patienterne vurderede også selv deres samlede omsorg bedre i den nye samarbejdsmodel, hvor den praktiserende læge fungerer som tovholder for behandling, pleje og egenomsorg. Forløbsprogrammet for KOL blev implementeret hos udvalgte praktiserende læger i Ringkøbing-Skjern kommune i Region Midtjylland i perioden 2008-2012. Programmet fastlægger, hvem i sundhedsvæsenet, der laver hvad og hvornår i forbindelse med patienter med KOL. Der er set nærmere på fordeling af arbejdsgangen i den enkelte praksis og på snitfladerne mellem almen praksis, kommune og hospitaler, og de praktiserende læger er blevet opdateret med den seneste viden om KOL-behandling.

Practicus 2014;220:20-22

Predictive values of GPs’ suspicion of serious disease: a population-based follow-up study

Hjertholm P, Moth G, Ingeman ML, Vedsted P

Denne artikel undersøger hyppigheden af lægers mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom hos patienter, som har fået en konsultation ved fremmøde i klinikken, og mistankens implikationer for fremtidige diagnoser og brug af det øvrige sundhedsvæsen. Resultaterne viser, at der opstod mistanke i 5,7 % af alle konsultationer, og at en mistanke øgede risikoen for henvisning til yderligere undersøgelser og flere besøg hos egen læge og hospital i løbet af de første to måneder efter konsultationen. Hvis lægen angav en mistanke, havde patienten en 9,8 % risiko for at få en alvorlig diagnose inden for de næste to måneder. Den positive prædikative værdi på 9,8 %, som er højere end for de fleste ”klassiske” alarmsymptomer på kræft, antyder, at lægerne er gode til at identificere alvorlig sygdom. Resultaterne understreger, at det er afgørende, at lægerne har mulighed for at henvise til hurtig diagnostik – også når symptomerne ikke er oplagte alarmsymptomer. Tværsnitsstudiet bygger på data fra KOS 2008-undersøgelsen (Kontakt- og sygdomsmønsteret i almen praksis), hvor 404 praktiserende læger registrerede 4518 konsultationer med personer over 18 år.

British Journal of General Practice. 2014 June 64;623:e346-e353

Rehabiliteringstilbud til patienter med psykiske sygdomme – en recovery-orienteret tilgang

Eplov L, Petersen KS, Jespersen E, Christensen KS

Regeringens udvalg om psykiatri har netop barslet med rapporten ”En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser”. Rapporten fastslår, at recovery-orienteret rehabilitering er en vigtig retning i psykiatrien. Denne artikel ser nærmere på, hvad det betyder at have et recovery-orienteret værdigrundlag, som bygger på de fire værdier selvbestemmelse, personorientering, personinvolvering og håb, og hvad status er på området. En omstilling til recovery-orienteret rehabilitering kræver ændringer i kulturen, praksis og de lovgivningsmæssige rammer i Danmark. Der er også behov for at indføre nye metoder og at udvikle involverede lederes og medarbejderes kompetencer. Forfatterne understreger, at der er behov for en national handlingsplan, som fastlægger omstillingen til en recovery-orienteret indsats – både fra samfundets side generelt og direkte i form af den behandling og støtte, der gives i kommuner, regioner, praksissektoren og psykiatrien.

Ugeskr Læger 2014;176:V01140082

Severe maternal stress exposure due to bereavement before, during and after pregnancy and risk of overweight and obesity in young adult men: a Danish national cohort study

Hohwü L, Li J, Olsen J, Sørensen TIA, Obel C

Stresspåvirkning før fødslen kan måske føre til overvægt senere i livet. Dette studie undersøger, om der er en sammenhæng mellem overvægt hos unge mænd og sorg hos moderen lige før eller efter fødslen. Resultaterne viser, at sorg hos moderen som følge af tab af en nærtstående omkring fødselstidspunktet (fra 12 måneder før og frem til selve fødslen) giver en øget risiko for overvægt hos barnet. Gruppen af børn, der bliver udsat for stress i perioden 6-0 måneder før undfangelsen eller i løbet af graviditeten, synes at være særligt udsatte. Tendensen til overvægt kan hænge sammen med, at børn af sørgende mødre udsættes for alvorlig stress allerede inden fødslen. Sønner af mødre, der mistede deres biologiske far under graviditeten, havde en dobbelt så høj risiko for at udvikle overvægt end andre børn. Derimod synes sorg hos moderen efter fødslen ikke at medføre en øget risiko for udvikling af overvægt hos barnet. Kohorte-studiet bygger på data fra 119.908 danske mænd, som blev født i perioden 1976-1993 og gennemgik en medicinsk undersøgelse i perioden 2006-2011 i forbindelse med optagelse til værnepligt.

PLOS ONE. 2014 May 14;9(5):e97490

Stability of the Associations between Early Life Risk Indicators and Adolescent Overweight over the Evolving Obesity Epidemic

Graversen L, Sørensen TI, Petersen L, Sovio U, Kaakinen M, Sandbæk A, Laitinen J, Taanila A, Pouta A, Järvelin MR, Obel C

Denne artikel fokuserer på sammenhængen mellem tidlige risikofaktorer og overvægt i 9- og 15-årsalderen på forskellige stadier af fedmeepidemien. Undersøgelsen bygger på de populationsbaserede Northern Finland Birth Cohorts af 4111 børn, som er født i 1966, og 5414 børn, som er født i 1986. Vi anvender i begge kohorter samme a priori-definerede prenatale risikofaktorer (moderens BMI, alder, rygning under graviditeten, civilstand, uddannelse), barnets køn, fødselsvægt, om barnet var førstefødte, barnets vægt ved 5 mdr. og 1 år samt BMI fra 2 til 5 år. Vi bruger interne percentiler for vægt og BMI op til 5-årsalderen (<50, 50-75, 75-90 and >90). Studiet viser, at forekomsten af overvægt blandt 9- og 15-årige er næsten fordoblet over de seneste 20 år, mens medianvægt og BMI kun har ændret sig marginalt. Sammenhængen mellem højt BMI hos moderen, høj vægt ved 5 måneder og 1 år og højt BMI fra 2 til 5 år og senere overvægt hos barnet er stabil mellem de to kohorter. I 5-årsalderen har børn (i begge kohorter) med et BMI blandt de øverste 10 % en 12 gange højere risiko for senere overvægt end børn blandt de nederste 50 %. Studiet peger således på nogle risikofaktorer, der ser ud til at være stabile over tid, selvom forekomsten af overvægt stiger. Studiet peger også på, at interne percentiler kan være et brugbart værktøj i klinisk praksis, hvis man skal identificere en gruppe børn i særlig risiko for senere overvægt.

PLOS ONE. 2014 Apr 18;9(4):e95314

Symptoms of emotional, behavioral, and social difficulties in the Danish population of children and adolescents with type1 diabetes – results of a national survey

Kristensen LK, Birkebaek NH, Mose AH, Hohwü L, Thastum M

Dette studie undersøger, om der er en sammenhæng mellem et psykisk dårligt helbred og forværring af diabetes. Resultaterne viser, at danske børn og unge med diabetes generelt virker psykisk stabile og er gode til at finde sig til rette med deres sygdom. Depression og angst synes at være mindre udbredt hos børn og unge med diabetes - eller svarende til niveaet for udbredelsen hos andre børn og unge. De ældste drenge med diabetes vurderes dog at være lidt mere udsat for psykiske vanskeligheder end andre grupper af børn og unge. Studiet viser ikke, om psykisk ubalance kan betyde, at patienten er dårligere til at overholde de behandlingsmæssige anvisninger (negativ indflydelse på adherence) eller om utilstrækkelig adherence kan give et svækket psykisk helbred. Resultaterne peger dog på, at det er afgørende at være opmærksom på psykiske vanskeligheder hos børn og unge med diabetes, så denne gruppe kan få bedst mulig støtte til at øge livskvaliteten og begrænse udviklingen af følgesygdomme. Studiet er baseret på spørgeskema­data om blandt andet livskvalitet og adherence for 786 danske børn og unge (fx Beck’s Youth Inventories) og 910 omsorgspersoner (fx Strengths and Difficulties Questionnaire).

PLOS ONE. 2014 May 19;9(5):e97543

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedssektoren om kroniske lidelser

Smidth M, Christensen MB, Olesen F, Vedsted P

I artiklen beskriver vi, hvordan en kombination af Medical Research Councils teoretiske model, Kroniker­modellen og specifikke implementeringsstrategier var anvendelige for en praksis-baseret aktiv implementering af et forløbsprogram for kronisk sygdom ─ i dette tilfælde KOL. Det hele blev fastholdt i et PatPlot, der tillod at præsentere strukturen og timingen af interventionen helt præcist. De effektive implementeringsstrategier, der blev identificeret, var brug af Gennembrudsmetoden, face-to-face møder med sundhedsprofessionelle, møder mellem sundhedsvæsenets aktører og støtte til egenomsorg. Et handlingskort, hvor patienten guides til at reagere på åndenød, slim og/eller hoste i forskellig grad er forklaret i detaljer. Udviklingen af en videnskabelig model, som hviler på både teori og praksis, for en implementeringsstrategi ser vi som en hjælp til forskere, som skal udvikle lignende programmer til at teste forløbsprogrammer for andre kroniske sygdomme. Vi forventer desuden, at den detaljerede beskrivelse af hver komponent fremover vil facilitere implementering af fremtidige forløbsprogrammer.

Practicus 2014;220:18-20

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk