DSAM har ansat en kvalitetskonsulent

DSAM har pr. 19. april 2018 ansat Vinnie Andersen som kvalitetskonsulent. Vinnie skal primært arbejde med at servicere DSAM’s kvalitetsudvalg og undergrupper. Vinnie har siden 2003 arbejdet som konsulent og projektleder primært med tilknytning til sundhedsvæsnet og hvor kvalitetsudvikling, patientsikkerhed og patientinddragelse har været den røde tråd.

Vinnie er 59 år og bor i Soderup. Vinnie er ansat 30 timer pr. uge og vil være i huset mandag til torsdag som udgangspunkt.

Vi glæder os rigtig meget til samarbejdet med Vinnie.


Ansøgningsfrist for honorering af dataindsamling via MPU

1. maj 2018 er der ansøgningsfrist for honorering af dataindsamling via MPU.
Her kan projektledere, som vil ansøge Fonden for Almen Praksis om dækning af honorar til praktiserende læger for medvirken ved dataindsamling i forsknings- og kvalitetsudviklingsprojekter, indsende deres ansøgning.

Dette vil være den eneste ansøgningsrunde i 2018. Fremover vil det kun være muligt at søge en gang årligt.

Se vejledning og ansøgningsskema her.

Du skal sende ansøgningsskema, projektprotokol samt relevante bilag til mpu@dsam.dk.

Har du spørgsmål til ansøgningsproceduren, kan du kontakte Dorthe Pedersen på mail mpu@dsam.dk eller telefon 51 50 16 76.


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk