Der er mange måder at springe ud i nye ting, og i DSAM venter dine kolleger på, at du tager første skridt ind i en fælles faglig verden, hvor vi er sammen om opgaverne. Du kommer ikke til at stå alene med ansvaret.
Hvis man spørger de kolleger, som allerede arbejder med udviklingen i de faglige fællesskaber ude i regionerne, så er tilbagemeldingen ret klar. De arbejder med det, som giver mening, og det, som de kan overkomme sideløbende med lægearbejdet.
Bl.a. skriver Lise Dyhr, formand for DSAM i Region Hovedstaden i seneste nummer af Practicus: ”Det er nok, at du holder at dit fag og dets muligheder og har lyst til at udvikle det i takt med det omgivende samfund.”
Der er plads til alle
Pernille Vieth, formand for DSAM i Region Midtjylland skriver:” Det er ikke tidskrævende at deltage i bestyrelsesarbejdet i DSAM Midtjylland. Vi mødes under hyggelige, uformelle former. Der er plads til alle ideer, og der er erfarne folk at læne sig op ad i bestyrelsesarbejdet.
Har du lyst til at læse mere om arbejdet i regionerne, så kan du læse alle fem artikler i Practicus her. Her fortæller de valgte i regionerne, hvad der fylder mest, hvilke faglige udfordringer deres region har, og om de har et godt råd til kommende kandidater, før de melder sig til en post.
Vi håber, du bliver inspireret til at stille op som kandidat til det kommende valg.