Er du OBS på dine patienters brug af alkohol?

Omkring 620.000 danskere har et problematisk alkoholforbrug, og det kan have en negativ indflydelse på deres helbred.

En ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund og TrygFonden viser, at egen læge er vigtig i forhold til at hjælpe patienter med et alkoholproblem.

OBS er et tredelt redskab til at bringe alkoholafhængighed op under en konsultation, som tager hensyn til patienten og respekterer deres private rum. Udgangspunktet for OBS-tilgangen er at bevare den gode kontakt mellem læge og patient, når man bringer et sårbart emne som alkohol på banen. Med OBS bliver alkohol en naturlig, ikke-dømmende del af konsultationen.

Læger kan henvise patienter til Alkolinjen 80 200 500, der er en gratis og anonym chat- og telefonrådgivning for alkoholproblemer med professionelle rådgivere.

Se dagens afsnit af TV2 Go´ Morgen Danmark, hvor formand for DSAM, Anders Beich fortæller, hvordan praktiserende læger kan hjælpe patienter med deres alkoholproblemer.

Se OBS-kort til brug i konsultation her


Kom på kursus i Lægedage-ugen

Lægedage 2020 er jo desværre aflyst. MEN du og dit personale kan stadig komme på kursus i Lægedage-ugen. Vi ved, at mange har sat tid af til efteruddannelse i ugen, hvor Lægedage skulle være holdt, så derfor udbyder vi en række af de kurser, som var planlagt til Lægedage.

Da vi ikke kan samle mange mennesker på ét sted, ligger kurserne rundt omkring i landet. Vi har lagt både lægekurser og personalekurser samme sted ved de fysiske fremmødekurser, så I kan tage af sted sammen.

Vi udbyder også webinarer, så du kan komme på kursus hjemme fra din klinik.

Se programmet og tilmeld dig på Lægedage.dk

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk